Hejren kom forbi :-(

I eftermiddags ved 14-tiden sad jeg ved min computer her i stuen. Cristina kom herind og udbrød at der sad en KÆMPE fugl i haven!

Jeg røg op! For jeg ved desværre godt hvilken kæmpe fugl, der kan finde på at komme forbi.

Og øv øv, det var hejren: Den sad i den øvre dam, da vi opdagede den, men fløj så op på espalierhegnet, inden vi fik hentet kameraet.

Derefter fløj den over på drivhuset. Jeg var bange for, at det skulle brase sammen under det monstrum af en fugl.

Jeg synes desværre, at man næsten kan se på dens tykke hals, at der er mindst én af mine guldfisk i.

Den var fuldkommen ligeglad med, at jeg råbte af den, og fløj først da Frostie for gøende ned imod den.

Den fløj hen på vores nabos nabos tag.

Og der sad den så i næsten 3 timer. Bemærk i forhold til det forrige billede, at den har lavet en stor fugleklat ned ad taget.

Den sad lige så frækt og pudsede sig,

 og holdt øje med min dam.

Jeg var nødt til at blive siddende ude i haven, indtil Michael kom hjem og vi fik sat nogle ekstra snore op. Vi har fjernet en stor græs her i midten af dammen i sommers, og jeg havde godt tænkt, at det nok var lidt for åbent, men vi havde bare ikke fået sat en snor op.

Denne del af dammen er kun 50 cm dyb, og når vandet synker pga. fordampning, kan hejren stå her og smovse, hvis ikke snorene er der.

Det var her i den øvre dam, den stod til at begynde med.

Nu er der fyldt ekstra vand i og som sagt flere snore.

Jeg var rigtigt ked af det, da jeg begyndte på indlægget, fordi jeg har hygget mig med at sidde og nyde fiskene hele sommeren. De er 3 år gamle og har overlevet 2 vintre. Og der var intet spor af nogen af dem.

Men nu har vi lige set 3 af dem :-) Det ser ud som om, at fuglen fik fat i min største hun. Trist, men dejligt at den ikke fik dem alle. Jeg ved til gengæld af erfaring, at den vil prøve alt i den kommende tid på at få fat i resten, så jeg håber, at de kan finde ud af at gemme sig for den.

Nyt fra min 'vilde' have - Egern på besøg.

I dag, da jeg stod nede i drivhuset og pottede op, hørte jeg pludselig den velkendte lyd: 'klap'... 'klap'... 'klap' ude bag drivhuset.

Det var 'vores' egern, som kom for at få sit daglige måltid i vores egernrestaurant.

Jeg har lavet et slideshow med billederne, så I nemmere kan se, hvordan det futtede rundt. Jeg stod helt stille uden for drivhuset et par meter væk og tog billederne. Det har det ikke noget imod, så længe Frostie ikke er der. Hun er nemlig overbevist om, at det er hendes pligt at holde det 'farlige' dyr væk fra vores matrikel :-)

I kan trykke på slideshowet, hvis I vil have det i større format.

Det smarte foderhus fik min mand i julegave forrige år, og egernet har brugt det flittigt lige siden.

Egernrestauranten er købt hos Naturbutikken.

Og det er virkelig et vildtreservat her i haven lige nu.

I går havde vi nemlig besøg af en ikke så velkommen gæst: Fiskehejren.

Jeg var lige gået indenfor for at drikke en kop kaffe. Og da jeg gik forbi terrassedøren inde i stuen, så jeg ud af øjenkrogen noget stort midt i den øvre dam. Det var hejren, som sad lige over 'vandfaldet' og stirrede ned i dammen.

Mit kamera lå ude i driverhuset, så jeg fik ikke et billede af den.

Jeg kaldte på min mand, og da han kom hen for at se, opdagede den os og fløj væk. Han var målløs over, hvor stor den var. Jeg har set den stå derude én gang før sidste år, men alligevel må jeg indrømme, at jeg gøs over den igen.

Men den er også en fantastisk fascinerende fugl, som jeg er lidt beæret over at have set så tæt på.

Først troede vi ikke, at den havde nået at nuppe nogle fisk, fordi det var så kort tid. Men nu tror jeg desværre, at den tog 2 af mine 5 overvintrende guldfisk. Øv. Men den skal jo også leve, og så må jeg jo bare købe en ny forsyning fisk.

Jeg har nu sat endnu en snor foran vandfaldet, og så jeg vil have fat i en plastikhejre til at stille ved dammen.

Her er et billede, som jeg tog i går, fordi jeg syntes, det var så smukt med spejlingen og den gule forsythia. 'Vandfaldet' er i øverste højre hjørne af den nedre dam, og det var lige der over, den stod.

Nu er min dam 'officielt' en sø.

Ifølge den 'officielle' bestemmelse er en dam en sø, når der har svømmet ænder i den.

Det har jeg selv læst her.

På sådan en regnvejrsdag som i dag, kigger man jo tit ud af vinduet. Jeg kigger altid på dammen lige udenfor, for det er jo nemt at se, om det regner på vandoverfladen.

Men for et par timer siden fik jeg mig da godt nok en overraskelse; se lige her...

Det er første gang, vi har haft ænder i dammen, som altså nu kan betegnes som sø ;-)

Andrikken holdt først øje, mens fru And spiste. Men til sidst kunne han ikke nære sig for at dykke også. Dammen er ikke gjort forårsrent endnu, så den må have været fyldt med lækkert andeguf. De åd i hvert fald, så de var ved at vælte til sidst.

Jeg var lidt bekymret for, at de pludselig skulle blive forskrækkede og flyve op i snorene, som er spændt ud over den lave del som hejresikring.

Men det skete heldigvis ikke.

De svømmede rundt og smagte på lækkerierne over det hele.

Jeg tør godt nok ikke tænke på, hvor bange mine fisk må have været. De er stadig skræmte fra da hejren var på besøg i efteråret, så de har nok gemt sig i deres huler.

Efter noget tid var ænderne åbenbart mætte.

Så de besluttede sig for at gå på land og undersøge forholdene.

Alle billederne er taget fra terrassedøren igennem glasset, for jeg ville ikke åbne den og skræmme dem væk.

Og hvis jeg havde åbnet, var Frostie også faret ud i hovedet på dem :-)

Så vi stod lige så musestille, og I kan se, hvor tæt de kom.

Det nederste grå i billedet er trappen op til døren, og her troede jeg faktisk, at de ville gå op ad den :-)

Men de tøffede tilbage og ud på plænen.

Og over under æbletræet, hvor de gik rundt mellem duerne og åd korn på jorden fra foderhuset.

Lige bagefter syntes duerne åbenbart, at de ville følge ændernes 'spor' og se, hvad de dog havde lavet derovre.

Så de fulgte den samme rute tilbage. Det var altså morsomt at se.

De mindede lidt om små sporhunde :-D

Solsorten havde siddet og surmulet oppe på espalierhegnet, mens ænderne var i dammen søen.

Nu kunne den endelig få sit bad i fred.

Bagefter tøffede ænderne tilbage ad plænen og om bag drivhuset, og lidt efter kom de gående hen ad stien ved skuret. De har da rigtigt været på opdagelsesrejse i dag.

Så fik I historien om, hvordan min dam blev til en sø, og den er ganske (s)and :-)

Forår i dag... aaah...

... og jeg skal love for, at jeg i dag ikke holdt mig inde i drivhuset :-)

Se, hvor de små fine vintergækker står og nyder det lune vejr. Det er da bare den kønneste lille blomst.

Jeg er så heldig at have hundredevis i min have. Men alligevel graver jeg hvert år de største blokke op og deler dem endnu mere rundt.

Jeg fandt også et par erantis, som så småt havde åbnet deres små hoveder i solen. De fleste af deres søskende er dog kun lige på vej op ad jorden. Alt det grønne bunddække omkring dem er Jomfru-i-det-grønne-frølinger fra sidste efterår. Jeg var lidt spændt på, om de havde klaret frosten, men de ser fine ud nu.  

Den smukke Helleborus foetidus lå hen ad jorden, da det frøs, så jeg var ærligt talt lidt bekymret for den. Men se, hvor fint den har rettet sig.

Den har efterhånden fået lidt mere 'læberødt' på de yderste kronblade :-)

De her er nærmest et par små mirakler. Det er Allium multibulbosum. De var allerede kommet så langt op inden frosten. Vi fik ikke særligt tyk sne, så jeg troede, at de ville være helt ødelagt. Men se, hvor fint de står.

Og sidst på dagen kiggede nogle af guldfiskene frem under isen i dammen for første gang. Der var 5½ fisk inden frosten, og jeg har nu set 4 voksne. Så jeg er glad :-)

En sød lille gul sol, Pinky Winkys efterårsskrud og andet godt.

Allerførst, som lovet, et billede af den mørke daglilje, som jeg havde med til havebloggertræffet.

Den bliver omkring ½ meter høj hos mig, og blomstrer i juli. Dagliljer skal have mindst 6 timers sol om dagen for at blomstre godt. 

Hér skal I se en rigtig sød og trofast plante. Det er Rudbeckia triloba.

Er den ikke fin med det helt sorte øje? 

Den varierer den del i højden, fra omkring 90 cm til 150 cm.

Jeg byttede den i 2006 med én fra USA. Jeg har kun sået den det ene år, og siden har den selvsået sig hvert år. Den fungerer som en to-årig i min have.

Den er især god, fordi den blomstrer fint i halvskygge. Hér står den faktisk i næsten helskygge, og se hvor fint den blomstrer. Og den er fin og grøn i bladene, selv så sent på sæsonen.

Prøv at se hvor enorm den blev her sidste år. Det er da et syn man bliver glad over, når det er midt i oktober, som det var på dette billede.

Jeg vil prøve at tage frø af dem i år, og så skal jeg nok vende tilbage.

Så har Pinky Winky taget sit efterårsskrud på. Kan I huske, hvordan den startede midt i juli med helt lysegrønne til hvide blomster? 

 Nu er blomsterne helt mørke i farven. Ser det ikke sødt ud?

Nu er min sølvlys endelig sprunget ud. 

Jeg siger endelig, fordi den har den mest vidunderlige duft, som jeg altid glæder mig til i sensommeren.

Den hedder Cimicifuga ramosa 'Brunette'. Sikkert pga. dens mørke løv. Den står hér i den lille trekant ved dammen. Med stier på to sider, er det nemt at komme til at stikke næsen i den flere gange om dagen :-)

Og så skal I lige se min Clematis heracleifolia igen. For nu er den rigtigt i blomst med sine søde små lavendel-blå klokkeblomster.

Tak til Anne Marie fra Lønbæk Planteskole :-) For da jeg nævnte denne plante sidste gang, skrev hun, at jeg skulle prøve at lægge et blad i drivhuset. Og ganske rigtigt... det får en rigtig dejlig duft, når det tørrer. Det vidste jeg slet ikke.

Til sidst får I et stemningsbillede af dammen med det lyserøde bed i baggrunden. I er velkomne til at sætte jer lidt på træstammen og nyde den dejlige åkande ude i dammen :-)

Solhat, lilje, Pinky Winky og andet godt fra haven.

I dag var der heldigvis nogle tørre timer inden det begyndte at regne igen her til aften.

Men planterne virker nu gladere for bare at få lidt sol og varme ind imellem :-)

Endelig er min dejlige mørke-pink solhat sprunget ud.

Det er Echinacea 'Fatal Atraction'. Den er virkelig flot, synes jeg.

Jeg har, som sagt før, svært ved at få solhatte til at overvintre her, så denne gror i en stor krukke og ryger i det opvarmede drivhus om vinteren.

Og så er endnu en af liljerne sprunget ud. De kommer i en lind strøm nu. Det er de orientalske, som blomstrer så sent.

Skønheden her er også en no-name, da det ikke var de rigtige, der var i pakken.

Men jeg er nu alligevel mere end tilfreds med den :-) 

Er den ikke skøn? Jeg går rundt og er orange på næsen hele dagen, fordi jeg lige må have næsen tæt på, når jeg går forbi.

Den er 1,70 m. høj! Det er den højeste og flotteste lilje, jeg nogensinde har haft, så det må helt sikkert være lilje-år i år, og så kan de godt lide min jord.

Der er også lige et glimt af min hvide solhat nederst i højre hjørne. Den står tørt i et lille hævet bed.

Og i baggrunden står også min store hvide floks, Phlox paniculata 'David'.

Det er en meget robust og stærk floks, som man kan dele og dele. Jeg har den 3 steder i haven allerede.

Og så skal I se en anden plante, som jeg er rigtig glad for. Det er virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum 'Pink Glow'. Og den har lige netop dét; et lyserødt skær. Den er noget så sød. Den har stået nogle år alt for skygget, men i efteråret kom den her over på skyggesiden i det lyserøde bed, og det skal jeg love for at den kan lide.

Svirrefluerne er helt vild med den. Og det er jeg vild med :-) For jeg har så mange bladlus på mine cosmos, som også står i dette bed. Så det satser jeg på at fluerne tager sig af. I baggrunden er lægestokrosen, som I så forleden.

Og så har Pinky Winky fået lidt mere lyserødt på kronbladene.

Og denne dejlighed må jeg altså vise igen. Dagliljen Hemerocallis 'Sweet Hot Chocolate'. Den er altså helt fantastisk, og faktisk endnu mørkere end billedet viser.

Til sidst et stemningsbillede fra i aften fra min havedam. Jeg brugte hele eftermiddagen i går på at ordne den. Græsset var efterhånden vokset helt ud i vandet, og der var mange gule blade på åkanderne, for de kan ikke lide alt det regn. Fiskene trives godt, og der er endda et par unger også. Det bliver spændende om de kan undgå deres forældres grådige appetit :-)