søndag den 13. oktober 2013

Så er det nye udhæng ved hoveddøren færdigt.


Og i dag nåede vi til den del, som jeg synes er den 'vigtigste' :-)... Planter og pynt.


Som nogle af jer ved, har Michael og vores dejlige venner knoklet hele sommeren med udhænget foran vores hoveddør. Her kigger I ud af døren inde fra huset.


Det var en af vores værste øjenbæer, for taget var utæt, så loftet var faldet ned, og det regnede helt ind på hoveddøren.


Nu ser det så flot ud :-) Taget er ført ud over hele trappen nu, så den er bedre beskyttet mod regn, og forhåbentlig slipper vi også for at rydde så meget sne på den.
Den sidste oppudsning og afvask af det støbte har vi ikke nået endnu.


Der er kommet en stol, så jeg kan sætte ting fra, og tage et hvil efter at have 'besteget' trapperne. Gulvet har vi holdt frit, så vi bedre kan komme ud og ind med f.eks. kørestolen, som jeg dog næsten ikke bruger mere.


I stedet har jeg fået denne fine hjemmegjorte hjørnehylde til at hygge på :-)


Den søde hjertestage har hængt i Driverhuset, men var skjult af planter. Den har jeg fået i julegave af Laura.


Og det var så hér, Hornviolerne fra forleden skulle bo.


For mig er Hornvioler både efterår og forår inspireret af englænderne, som har dem plantet i blomst hele vinteren. Mine skal dog i Drivhuset, når det bliver koldt og tid til at jule.


Det smukke fuglebur fik jeg i fødselsdagsgave i juni af Pernille og familie, og nu kommer det endelig til sin ret.


Efeuen er fra en sammenplantning også fra fødselsdagen fra Lona og familie. Og de smukke lygter fik vi af Michaels mor til vores sølvbryllup. 


Jeg må indrømme, at jeg hele tiden må ud og kigge ud af hoveddøren og nyde synet :-) og jeg tror, at I kan fornemme stemningen, selvom billedet er rystet.

12 kommentarer:

  1. Det er bare SÅ hyggeligt og så meget dig!

    SvarSlet
  2. Det er blevet et superhyggeligt miljø at gå ud af og komme hjem til.

    SvarSlet
  3. Pynt og planter er MEGET vigtigt ;-). Skønt ser der ud.

    /Birgitte

    SvarSlet
  4. Hvor ser det bare godt ud, dejligt med så mange indlæg fra dig, så vi kan se, at du råhygger med alt det fine, I bliver færdige med. Jeg kan godt forstå, at du hele tiden må ud og kigge. Glædeligt at du næsten ikke bruger kørestolen mere.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  5. Hej Hanne
    Det ser superhyggeligt ud, man kan da kun føle sig velkommen med den velkomst ;o)

    SvarSlet
  6. Hej Hanne. Hvor ser det bare godt ud. Det er I kommet rigtig godt fra og det er en god idé at hele trappen er dækket for regn og sne. Dine hornvioler er godt nok noget af de sødeste og det forbavser mig slet ikke, at de er lyserøde. Nej hvor er de bare søde!

    SvarSlet
  7. Smukt med smukt på :-) Ih hvor er det romantisk at se på :-) Jeg ville bestemt også gå ud for at nyde synet hele tiden :-D

    SvarSlet
  8. Ih, hvor jeg kender til det med liiiige at kikke en ekstra gang!

    SvarSlet
  9. En dejlig velkomst man får hos jer, SÅ hyggeligt! :o)

    SvarSlet
  10. Nej hvor det pyntede, og en smart idé, at lade taget fortsætter ud over trappen, så I slipper for sne og og sjap og glatte trappetrin.
    Det ser så fint ud, jeg ville også gå ud og kigge en gang imellem, for hvor ser det hyggeligt ud!

    SvarSlet
  11. Det er helt sikkert fint! Jeg kan godt forstå at du er glad for din hjørnehylde. For pynten er selvfølgelig det vigtigste :-)

    SvarSlet
  12. Hvor er det dog blevet fint og hyggeligt.
    Hjertestagen er vel nok flot. Sådan en kunne jeg nu godt tænke mig.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet