lørdag den 19. oktober 2013

'Spøgelset' virkede - sensommeren fortsætter.


Så dejligt så der ud, da jeg fjernede 'spøgelset' af fiberdug i formiddags.

Så her hos mig i denne lille krog bliver det altså ved at være sensommer nogen tid endnu :-)
Som jeg skrev i et af mine svar i kommentarerne til indlægget i går, tog det under en time for Michael og jeg at sortere, flytte og dække herligheden. Nu må vi se hvor længe det forbliver mildt, Jeg skal nok følge op på det.


Der skulle være basis for endnu et par buketter fra de skønne Lathyrus.


'Black Knight'.


Samtidig får mine skønne frølinger mulighed for at samle lidt mere næring, så knoldene kan være fyldt med energi til overvintringen.


Jeg redede også min krukke med en Kæmpe Verbena fra CDs sortiment. Planten er blevet rigtig stor, så jeg vil prøve at overvintre den også. Jeg har nemlig aldrig haft den store succes med at grave små planter op og overvintre.


Og for at I kan se, at vi faktisk fik frost, ned omkring -2 i jordhøjde her ved siden af dammen, tror jeg. Her er resterne af de Dahlia, som ikke fik 'spøgelse' på.


 Det var som sagt i går - helt bevidst - at jeg lod de fleste få frost, så de kan gå i dvale nu.


I dag blev de så rykket ind under taget på den overdækkede terrasse, for de lover jo regn de næste dage, og de skal helst ikke være for våde, når jeg sætter dem væk.
Fortsættelse på opbevaringen af Dahliaerne følger.

15 kommentarer:

  1. Hej Hanne. Sikke et velgennemtænkt arbejde - det er så godt!

    SvarSlet
  2. Her har vi jo vores "gamle" Hanne tilbage med informative oplysninger og det hele. Hvor er det bare skønt at have dig rigtigt med igen. Fortsæt i det spor, vi håber energien og havegglæden fortsætter også i vinter.
    Se nu er mine georginer jo ikke i krukker, hvad gør man så??? Jeg har jo ikke så mange i år, da de gik til under udplantning, selvom de havde fine spirer.
    Jeg ser frem til fortsættelsen.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine søde ord, Lisbeth, de varmede meget. Jeg har virkelig lyst til at blogge lige nu, og idéerne står i kø. Det er min måde at forlænge havesæsonnen, for jeg kan kun være rigtigt udenfor i kort tid ad gangen, fordi jeg bliver så hurtigt kold.
      Jeg skal nok komme ind på hvad man gør når de ikke er i krukker. Foreløbig skal du ikke gøre andet end at nyde blomsterne indtil de har fået den første frost.
      Knus

      Slet
  3. Jeg tilslutter mig Birgitte - hvor er det velgennemtænkt.

    SvarSlet
  4. Hurrra for spøgelset!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  5. Hej Hanne
    Dejligt med rettidig omhu, belønningen fik du så allerede idag ;o)
    Jeg har også prøvet at overvintre kæmpeverbena dog uden held, nu lader jeg dem bare stå ude og til foråret samler jeg frøene og sår, det virker bare.
    Hvor er det dejligt du er tilbage med så mange skønne indlæg, og at du også har overskud til atter at kommentere hos os, er bare så dejligt ;o)

    SvarSlet
  6. Godt, at spøgelset skræmte frosten væk :-). Mine pelargonier klarede også nattens frost. Vores sommerhus er nok lidt mere utæt end jeres murstenshus, så de stod bare tæt op ad husmuren under halvtaget. Og, nej vi er da slet ikke færdig med blomster endnu.

    /Birgitte

    SvarSlet
  7. det er fint under det spøgelse :)

    KH
    Marianne

    SvarSlet
  8. Ja, mine krukker med dahlia står ude under fri himmel, men jeg får dem nok også først taget op næste weekend. Nu må vi se.

    Jeg har haft liljer i krukker for første gang i år. Det var en rigtig god oplevelse. Men ved du måske, hvordan man opbevarer løgne om vinteren? Kan jeg mon lade dem stå i krukkerne, hvis de står i tørvejr?

    SvarSlet
    Svar
    1. Puha, Nette, Jeg tror jeg må blive dig svar skyldig med krukkerne med liljer. Når jeg har nogle i potter eller krukker sætter jeg dem i drivhuset, så jeg har ingen erfaring med at lade dem stå ude. Men prøv at lave et spørgeindlæg, jeg er sikker på at der er andre som har erfaring med det.

      Slet
    2. God idé. Det vil jeg gøre.

      Slet
  9. Spøgelser er en god idé og jeg tror jeg vil have mine dahlia'er i jorden næste år. Så kan jeg jo altid købe mig et spøgelse eller to. Jeg vil da glæde mig til flere god råd fra din side!

    SvarSlet
  10. Hej Hanne.Godt at "spøgelset" virkede.Og dejligt at du har en overdækket terrasse som du kan sætte alle din krukke ind i.Venter spændt på gode råd fra dig.Dejligt at du har overskud til at blogge knus Jette

    SvarSlet
  11. Det var dejligt, at dit spøgelse virkede efter hensigten. Ja man er da ikke i tvivl om at de andre georginer har fået frost. Vi venter altid med at grave dem op til de har fået frost, tror at de så har fået besked på at gå i dvale og er bedre klar til vinteren.
    Glæder mig til at høre videre om hvordan du gør dine georginer klar til vinter opbevaring.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  12. Hvor ser det godt ud ind under taget på den overdækkede terrasse.
    Godt nok noget af et stykke arbejde at flytte så mange planter.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet