Om mig

Jeg hedder Hanne og er 50 år gammel. Jeg er gift og har to store piger på 20 og 23 år.

Jeg havde egentlig besluttet at min blog kun skulle handle om min have, og ikke om mit (manglende) helbred og sygdom...
Men efterhånden kan jeg se, at det på en eller anden måde hænger meget sammen, fordi jeg har 'brugt' min have meget i forbindelse med min sygdom. Samtidig kan jeg se at I er mange andre derude, som også kæmper med lignende problemer. Så her kommer min 'historie':

I får historien i korte træk, for ellers bliver dette en alt for lang roman :-)

Jeg har altid været sund og rask, så det kom som lidt af et chok, da jeg fik meningitis som 29-årig. Især fordi jeg lige var blevet gravid med vores andet barn.
Jeg kom mig dog heldigvis uden mén, og fik også en sund og dejlig datter 8 mdr senere.

De næste mange år gik med gode og dårlige tider. Generelt var jeg ualmindeligt træt, og sloges med kroniske betændelse, især i mine bihuler.
Så selvfølgelig gik jeg til sidst ned med flaget, og fik en depression. Det kunne ikke undgås med små børn osv., fik jeg at vide, og jeg kæmpede mig op igen. Jeg fik 5 gode år på arbejdsmarkedet i et job, som jeg elskede. Det var i denne periode at vi købte vores hus.

Så var den gal igen. Jeg blev ved at klage, især over en invaliderende træthed. Men det var naturligt med små børn, fuldtidsjob og nu også en syg mor, sagde lægerne igen.

Jeg kom ovenpå igen, men ikke så godt som første gang. Og denne gang blev det kun til et enkelt år i fuldtidsjob. Så sagde min krop stop, og jeg fik kronisk høj feber.

Jeg vil ikke trætte jer med min lange sygehistorie; men jeg gik næsten ugentligt til undersøgelser på diverse hospitaler, og lægerne prøvede forskellige ting. Det blev til 1½ år med kronisk feber, og jeg begyndte at miste modet.

Jeg kritiserer overhovedet ikke de danske læger, for jeg har altid fået en virkelig god behandling. De kunne bare ikke finde ud af hvad jeg fejlede.

Så til sidst kunne jeg ikke holde det ud mere, og jeg bekostede selv nogle undersøgelser på en klinik i London i 2007. Det gav bonus, og det er de bedste penge jeg nogensinde har brugt :-)
Jeg har en sjælden autoimmun sygdom, som hedder Behcets. Bare det at få en diagnose, var en kæmpe lettelse.

Jeg kom straks i behandling hos de danske læger, som dog ikke alle har den store viden om min sygdom. Så jeg har været igennem 4 år med lange perioder, hvor jeg 'bare' har skulle vente et halvt år på at dén og dén medicin begyndte at virke.

I dag får jeg rigtig meget medicin, bl.a. to forskellige cellegifte. Men det er hvad der skal til, for at jeg kan fungere nogenlunde.

Meningitis, af den slags jeg havde, er meget typisk for Behcets patienter, så lægerne er overbeviste om, at min sygdom startede i '91.

I dag er jeg godkendt til flexjob pr. 1. januar 2011, og jeg havde glædet mig helt vildt til at komme igang.
Men desværre fik jeg konstateret modermærkekræft i februar, og da det havde spredt sig til lymferne, måtte jeg igennem en stor operation og 3 små i foråret.

På samme tid fandt andre læger ud af, at jeg har haft 2 blodpropper i hjernen, så nu har jeg i tilgift fået endnu en portion medicin.

De af jer, som 'kender' mig, ved at jeg ikke går rundt og hænger med næbbet over alt dette, for det kan jeg jo ikke bruge til noget.
Jeg har selvfølgelig ikke ret mange kræfter; jeg må sove meget, og virkelig pace mig selv.
Men jeg klager ikke. Ikke ret meget i hvert fald :-) Og hvad jeg ikke har i kræfter og energi, det har jeg i stædighed.
Jeg har min skønne familie, mine dejlige venner, mine dyr, min have og mit hus, og det er dét, der virkelig betyder noget for mig.

Jeg arbejder så meget som overhovedet muligt i min have, og bruger den som mit træningscenter :-)

Min status lige nu er at jeg er stabil med Behcets, og helbredt for kræften. Så nu har jeg raskmeldt mig, og er spændt på at skulle til at lede efter job.

Jeg tager tingene som de kommer, og prøver at leve rigtig meget i nuet :-)

Cristina fangede mig midt i lugeriet.