mandag den 7. oktober 2013

Der er stadig gang i krukkerne


Sikke dog et pragtfuldt sensommer-havevejr, vi havde i går :-) Det var også det perfekte fotovejr, og der er stadig en del skønherligheder i mine krukker.


Så jeg hyggede mig rigtigt med kameraet.
Denne må nok betegnes som den allermest taknemmelige sommerblomst, jeg kender: Scaevola 'Topas pink'


Jeg købte den i starten af juni, og den har blomstret sådan her lige siden, og den kræver ingen 'død-hovedning' overhovedet. Langtidsvirkende gødningskugler og vand er alt, hvad den har fået. Den står i fuld sol, men jeg har også haft den i næsten fuld skygge andre år.


Et skue som dette er da skønt her i starten af oktober.


Mine Lathyrus sætter stadig mange blomster. 


Lathyrus 'Black Night'. Er den ikke smuk?


Der godt nok blevet plukket mange duftende buketter af disse planter. Lathyrus 'Royal Lavender'.
Planterne står i store krukker med langtidsvirkende gødningskugler.


Efter disse billeder blev det til 4 dejlige buketter :-) Pigerne elsker nemlig også at få dem ind hos sig.


Lathyrus 'Royal White'.


Endnu en af Dahlia-frølingerne er sprunget ud, og wow, for en glad farve. 


Blomsterne er pænt store, noget jeg ikke har set før hos de enkeltblomstrende.
Jeg har stadig nogle stykker af frølingerne, som ikke er sprunget ud, nu må vi se om de når det? 

***** 
Jeg har ikke haft kræfter og energi til bloggene, for det tog noget tid at fordøje lægernes besked.
Men det går rimeligt nu og første omgang af kemoen gik fint, ingen kvalme eller andre bivirkninger, så 'so far so good'.
I morgen skal jeg til blodprøver og samtale, og så skulle jeg gerne kunne starte de næste 7 dages kemo i morgen aften. 

10 kommentarer:

  1. Kære Hanne.
    Tak for billederne af din sensommerhave, fantastisk med sådan en oktober.
    Jeg kunne se at jeg har misset et trist indlæg fra din hånd og jeg har desværre ikke ord der dækker for det du fortæller. Det eneste jeg kan gøre er at sende et STORT have-bamse-knus og mange tanker over til jer alle.... - det er hermed gjort!

    SvarSlet
  2. Kære Hanne.
    Sikke et dejligt indlæg at starte dagen på! Frølingen har en fantastisk farve og blomsterne på billederne er så skønnne. Dejligt at høre, at kemoen ikke er hård ved dig denne gang. Pøjpøj med læge og blodprøver. Tænker på dig dagligt :D Skal du have opvarmet i drivhuset denne vinter? Tænker, at det nok kan være godt at komme derude engang imellem.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  3. Kære Hanne
    Tænk at krukkerne står så flot og at i stadig plukker lathyrus buketter her i oktober, det er vel nok dejligt:0)
    Du er i mine tanker dagligt og jeg ønsker dig forsat god behandling.
    Tak for det skønne billeder. Kærlig hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  4. Kære Hanne
    Godt med et indlæg fra dig, jeg forstår godt, at du ikke har kræfter til at blogge. Godt du har dine skønne blomster, dejlige billeder. Også godt at høre, at du har det rimeligt, jeg tænker på dig flere gange om dagen, også på min morgentur.
    Knus og held og lykke med behandlinger og blodprøver.

    SvarSlet
  5. aha.... så fik jeg set nærbillede af Lathyrus, jeg har igår modtaget nogle frø og jeg kunne ikke lige få sat billede på dem ;)

    SvarSlet
  6. Hm, meget pinligt at måtte indrømme at min Scaevola måtte kasseres først i juli, måske fordi det var den lilla (ej, det holder vist ikke). Og dine ærteblomster stadig så fine.
    Jeg håber dagen i dag er gået som den skulle, så du er startet på en ny omgang i aften. Og så sender jeg dig alle de knus, tanker og ønsker som kan flyve i luften mellem dig og mig, kh Anne Mette

    SvarSlet
  7. Dejlige billeder. Lathyrusbuketter er noget af det skønneste! Godt at du kan nyde solen og haven, selv om du er i gang med kemo. Held og lykke med den videre behandling!

    SvarSlet
  8. Hej Hanne. Jeg er godt imponeret over dine lathyrus, over at der er blomster endnu, mine lathyrus er overstået for længst. Du er rigtig god til at tage billeder! Jeg vil gerne ønske dig god bedring og håber meget at kemien er effektiv.

    SvarSlet
  9. Du har så mange skønne og forskellige lathyrus, stadigvæk :) Jeg nød dine dejlige billeder og skatter dem højt når jeg tænker på at du ikke har så mange kræfter - ønsker dig god bedring og en virksom kemo. knus Ulla

    SvarSlet
  10. Fantastiske billeder af din Scaevola 'Topas pink' nøj hvor den er blomsterrig. Jeg har faktisk også investeret i langtidsgødning efter du skrev om det tidligere. Det kan jeg tydeligt se i mine krukker, det er som om det holder bedre end den alm. drivhusgødning, jeg plejer at bruge. Godt råd!
    Fortsat held og lykke med din behandling. Ja, det er den skønneste oktober vi længe har haft!

    SvarSlet