Er der noget bedre end, når en ny plante blomstrer for allerførste gang i ens have? :-)
Denne lille skønhed mødte mig i dag i forhaven. Det er Lunaria annua, eller Judaspenge.
Hun er meget længe ventet. For jeg såede dem for to år siden. Men jeg fik åbenbart plantet dem for sent ud, eller også var vinteren for kold. For ingen af planterne blomstrede sidste år. De er normalt to-årige.
De planter som står rundt i resten af haven, er kun lige i knop, men denne her står varmt og beskyttet op af husmuren.
Jeg er helt vild med farven.
Og hun får godt selskab, for disse tulipaner dukker op spredt i dette bed, og det er helt tilfældigt at de matcher så godt.
Det er 'Purple Prince' som jeg satte i efteråret.
Rundt i bedet er der bunddække af Forglemmigej, Myosotis hedder de på latin.
Jeg har dem i hele haven, i både lyserød og lyseblå. De sår sig selv, så de bestemmer selv farven.
Endnu et af mine japanske kirsebærtræer blomstrer nu. Jeg har tre forskellige, fordi jeg bare elsker det lyserøde brus af blomster.
Og det gør brumbassen også, kan I nok se.
Desværre kender jeg ikke navnet på det, fordi det var noget af det første jeg købte til haven, og skiltet er blevet væk.
Det har haft et lidt hårdt liv, og er blevet flyttet rundt i haven flere gange. Derfor er det heller ikke så stort.
Nu bor det i denne krukke ved siden af Driverhuset.
Specielt kønt er det heller ikke, for jeg havde ikke forstand på at beskære de første år. Men det kan træet jo ikke gøre for, så derfor bliver jeg ved at beholde det.
Til sidst får I min blodblomme igen. Denne gang er det 'moder'-træet i forhaven som er i fuld blomst nu. I kan læse mere om træet og se det i 'fuld figur' hér .
Er det ikke skønt mod den blå himmel?
Jeg kan stadig blive helt benovet over, at jeg kan stå og se op igennem et af de små træer, som jeg selv har plantet.
