lørdag den 30. juli 2011

Solhat, lilje, Pinky Winky og andet godt fra haven.

I dag var der heldigvis nogle tørre timer inden det begyndte at regne igen her til aften.
Men planterne virker nu gladere for bare at få lidt sol og varme ind imellem :-)


Endelig er min dejlige mørke-pink solhat sprunget ud.
Det er Echinacea 'Fatal Atraction'. Den er virkelig flot, synes jeg.


Jeg har, som sagt før, svært ved at få solhatte til at overvintre her, så denne gror i en stor krukke og ryger i det opvarmede drivhus om vinteren.


Og så er endnu en af liljerne sprunget ud. De kommer i en lind strøm nu. Det er de orientalske, som blomstrer så sent.
Skønheden her er også en no-name, da det ikke var de rigtige, der var i pakken.
Men jeg er nu alligevel mere end tilfreds med den :-) 


Er den ikke skøn? Jeg går rundt og er orange på næsen hele dagen, fordi jeg lige må have næsen tæt på, når jeg går forbi.


Den er 1,70 m. høj! Det er den højeste og flotteste lilje, jeg nogensinde har haft, så det må helt sikkert være lilje-år i år, og så kan de godt lide min jord.
Der er også lige et glimt af min hvide solhat nederst i højre hjørne. Den står tørt i et lille hævet bed.


Og i baggrunden står også min store hvide floks, Phlox paniculata 'David'.
Det er en meget robust og stærk floks, som man kan dele og dele. Jeg har den 3 steder i haven allerede.


Og så skal I se en anden plante, som jeg er rigtig glad for. Det er virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum 'Pink Glow'. Og den har lige netop dét; et lyserødt skær. Den er noget så sød. Den har stået nogle år alt for skygget, men i efteråret kom den her over på skyggesiden i det lyserøde bed, og det skal jeg love for at den kan lide.


Svirrefluerne er helt vild med den. Og det er jeg vild med :-) For jeg har så mange bladlus på mine cosmos, som også står i dette bed. Så det satser jeg på at fluerne tager sig af. I baggrunden er lægestokrosen, som I så forleden.


Og så har Pinky Winky fået lidt mere lyserødt på kronbladene.


Og denne dejlighed må jeg altså vise igen. Dagliljen Hemerocallis 'Sweet Hot Chocolate'. Den er altså helt fantastisk, og faktisk endnu mørkere end billedet viser.


Til sidst et stemningsbillede fra i aften fra min havedam. Jeg brugte hele eftermiddagen i går på at ordne den. Græsset var efterhånden vokset helt ud i vandet, og der var mange gule blade på åkanderne, for de kan ikke lide alt det regn. Fiskene trives godt, og der er endda et par unger også. Det bliver spændende om de kan undgå deres forældres grådige appetit :-)

11 kommentarer:

  1. Lilia jest faktycznie imponująca, a staw masz śliczny (wokół rośliny). Pozdrawiam

    SvarSlet
  2. Hej Hanne.
    Smukke billeder af dine blomster - og hvor ser din havedam flot.
    Håber din små fiskeunger slipper for at blive spist.
    Ha´en god søndag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  3. Det er virkelig en skøn solhat du har, liljen er også vældig fin. Dagliljen ´sweet hot chokolate´ er meget fascinerende, sikke en fin dyb mørk farve - næsten lige til at spise ;-)

    SvarSlet
  4. Kære Hanne

    Dejlig stemningsbilleder fra din have. Det ser dejligt frodigt ud. Det med liljer skal jeg vist overveje. Din havedam ser også skøn ud. Jeg har et vandhul med fisk, men desværre ingen el i haven, så de må klare sig uden pumpe. Nu må vi se om det lykkes. Jeg har mest fisk for at de skal nappe alle myggelaverne, så jeg har absolut ingen af dem i vandhullet. Alligvel er jeg igen i går blevet ÆDT OP af myg.

    SvarSlet
  5. Hej Hanne,

    Dejlige billeder, især din ærenpris er fin. Liljen er imponerende. Jeg går også og venter på en ny lilje jeg købte tidligere i år. Den har fine store knopper nu.
    Jeg skal vist også dele min hvide floks så den kan pynte flere steder i haven.

    SvarSlet
  6. Tak for jeres søde kommentarer :-)
    @Nette: Mine fisk kom også til fordi vi ikke ville have myg, men nu er jeg rigtig glad for dem. De er så hyggelige :-) Og vi bliver også ædt grundigt i øjeblikket. Man mister helt lysten til at være derude til sidst, øv.
    Mht. fiskene skal du bare have godt med planter, så plejer det at gå.

    SvarSlet
  7. Jeg bliver altså NØDT til at få mig nogle flere liljer, de er da skønne. Jeg går og skuler over hækken til min genbo som også to pragteksemplarer ligesom dine, - det må altså prøves :o) Pinky-Winky har jeg også første år, den er bare skøn.
    Myggelarverne hygger sig gevaldigt i mit 15 cm "dybe" spejlbassin, men det vil nok være unfair at lukke et par guldfisk derud, så jeg vil nøjes med at kigge på I andres fine havedamme :o)

    SvarSlet
  8. skønne billeder, og din lilje udstråler en vis karisma ;) man kan ikke undgå at sige WOW...

    SvarSlet
  9. Hej igen Hanne.

    PS: Jeg har fået ny adresse til min blog.
    www.finus.dk.- dette pga. at jeg havde en overflødig hjemmeside jeg ville have slettet.
    Ha´en god mandag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  10. Ønskeliste solhat og ærenpris check.
    Smukke ser de ud i din have, skal vist shoppe igen til efteråret.
    Tak fordi vi må kigge med.

    SvarSlet
  11. Hold da op - hvor har du dog mange smukke blomster :-)

    Her i østjylland har det ikke regnet i en uge snart. Det er selvfølgelig skønt... men det trænger efterhånden flere steder i min køkkenhave. Jeg kan dog se på dmi´s vejrudsigt, at jeg skal tage det HELT roligt :-/

    SvarSlet