onsdag den 4. september 2013

Hejren kom forbi :-(


I eftermiddags ved 14-tiden sad jeg ved min computer her i stuen. Cristina kom herind og udbrød at der sad en KÆMPE fugl i haven!
Jeg røg op! For jeg ved desværre godt hvilken kæmpe fugl, der kan finde på at komme forbi.
Og øv øv, det var hejren: Den sad i den øvre dam, da vi opdagede den, men fløj så op på espalierhegnet, inden vi fik hentet kameraet.


Derefter fløj den over på drivhuset. Jeg var bange for, at det skulle brase sammen under det monstrum af en fugl.


Jeg synes desværre, at man næsten kan se på dens tykke hals, at der er mindst én af mine guldfisk i.


Den var fuldkommen ligeglad med, at jeg råbte af den, og fløj først da Frostie for gøende ned imod den.


Den fløj hen på vores nabos nabos tag.


Og der sad den så i næsten 3 timer. Bemærk i forhold til det forrige billede, at den har lavet en stor fugleklat ned ad taget.


Den sad lige så frækt og pudsede sig,


 og holdt øje med min dam.


Jeg var nødt til at blive siddende ude i haven, indtil Michael kom hjem og vi fik sat nogle ekstra snore op. Vi har fjernet en stor græs her i midten af dammen i sommers, og jeg havde godt tænkt, at det nok var lidt for åbent, men vi havde bare ikke fået sat en snor op.

Denne del af dammen er kun 50 cm dyb, og når vandet synker pga. fordampning, kan hejren stå her og smovse, hvis ikke snorene er der.


Det var her i den øvre dam, den stod til at begynde med.


Nu er der fyldt ekstra vand i og som sagt flere snore.
Jeg var rigtigt ked af det, da jeg begyndte på indlægget, fordi jeg har hygget mig med at sidde og nyde fiskene hele sommeren. De er 3 år gamle og har overlevet 2 vintre. Og der var intet spor af nogen af dem.

Men nu har vi lige set 3 af dem :-) Det ser ud som om, at fuglen fik fat i min største hun. Trist, men dejligt at den ikke fik dem alle. Jeg ved til gengæld af erfaring, at den vil prøve alt i den kommende tid på at få fat i resten, så jeg håber, at de kan finde ud af at gemme sig for den.



søndag den 1. september 2013

Ind og ud af hospitalet, og krukkerier.


Jeg har desværre været nødt til at tage et par overnatninger på neurokirurgisk afdeling i den forløbne uge. Første gang fra fredag til lørdag i sidste uge, og senest fra onsdag til fredag i denne uge. Det viste sig heldigvis kun at være en meget overanstrengt skulder, men den spjættede så meget at vi/de var i tvivl om det var epileptisk eller krampe. Det var en stor lettelse at det ikke var andet, men meget problematisk, da jeg jo er nødt til at gå med min arm i en slynge, og det er det som belaster skulderen/nakken. Samtidig var det rædselsfuldt at være på hospitalet igen, og det gav mig det sidste dyk til en dum psykisk nedtur. Jeg er heldigvis blevet sat op i antidepressiv medicin nu, for jeg har jo brug for mentalt overskud, til både genoptræningen og kampen mod kræften. Men hold op hvor er jeg træt af at der hele tiden støder nyt til :-(


Så det er bare med at komme ud og nyde blomsterne så meget jeg kan. Der er endelig ved at komme lidt gang i Dahliablomsterne nu. Her er det den skønne 'Lilac Time' med meget store blomster.


Den er kommet lidt på afveje i det orange krukkebed. Men det er for besværligt at flytte rundt på de store krukker og planter nu, så den må stå der og matche med Lathyrus 'Black Night.


Og endnu en af frølingerne fra sidste år er også sprunget ud 'Dahlia variabilis 'Doppia in Miscuglio'. Jeg kan godt lide rødt i mine orange bede, så den er velkommen.


Og endnu nogle af de overvintrede gladiolus viser deres smukke blomster, 'Rose suprême'.


Den skønne blomst står nu herinde i en vase, for blæsten i går var for meget for den. Men det er jo dejligt at kunne nyde den indendørs, da vi ikke har udevejr.


Sidste efterår havde jeg stadig nogle af de høje blandede Nicotiana, som jeg ikke havde fået plantet ud, så de røg i det opvarmede drivhus. De står nu blandet i en stor krukke, og jeg NYDER dem. Jeg sår dem nemlig normalt hvert eneste år, men det har jeg selvfølgelig ikke nået i år


De har den skønneste duft hen under aften.


Til sidst et billede til Høneballe Lisbeth som for længe siden spurgte til min Marmelukærmebusk. Den har det fint i sin store krukke, men den er godt nok en tørstig fætter :-)

fredag den 23. august 2013

Vores dejlige sølvbryllupsdag.


I tirsdags, den 20 august, kunne vi fejre vores sølvbryllup. Utroligt som tiden er fløjet.
Vi havde sat gæsterne stævne kl 15.00, da jeg ikke kunne holde til at feste både morgen og aften.
Vores piger havde kreeret den smukkeste port til os med hjælp fra vores dejlige venner :-)


Jeg fik lov til at vise de dejlige piger frem også, vi er jo så stolte af dem, og nu har I jo efterhånden hørt så meget om dem. Det er yngstedatteren Laura til venstre, og ældstedatteren Cristina til højre.
Vi står under det flotte nye indgangsparti til hoveddøren, som Michael har arbejdet på hele sommeren. Men det får I at se en anden dag.


Det smukkeste håndmalede skilt havde de to tøser sørget for og smukke hvide Chrysanthemums.


Vi havde en vidunderlig dag med åbent hus. De første gæster fik verdens bedste cookies, som min søde veninde havde bagt, og senere var der lækker buffet med fingermad, og selvfølgelig kage til dessert.
Vi var 52 over hele dagen, så det var godt at vejret var så skønt, at vi kunne sidde ude og nyde haven til langt ud på aftenen.

Men da det jo er en haveblog, får I det at se, som har med blomster at gøre. Det var overvædende med så mange flotte buketter.


Det er jo ingen hemmelighed at jeg elsker orange blomster :-)


Denne smukke buket kom om formiddagen, og var fra min dejlige mand. Bemærk det røde ståltrådshjerte, og en rød hjerteæske med chokolader fulgte med. Han kender mig godt efter så mange år :-)


En dejlig lilla-rosa buket, som næsten spejler farverne i min have lige nu, og en sød idé med det hvide æble.


En ægte sølvbryllupsbuket i hvidt og blåt. Jeg elsker Gerbera, og anemoner er der også i.


Og en skøn buket komponeret med årstidens haveblomster. Det vidste jeg slet ikke at man kunne få. Endnu en person, som ved hvor meget min have betyder for mig.


Til sidst skal I se vores smukke kager. Selvfølgelig med blomster og selvfølgelig i pink :-)


De er lavet af en sød Facebook-veninde, og jeg siger jer, at de smagte lige så godt, som de ser ud.
Vi havde fået bestilt for meget, 2 firkantede og en rund, men de kan jo holde sig, og så må vi jo 'desværre', gå og småspise af dem hen ad vejen :-D

Og tusind tak til jer søde Havenisser som lykønskede os på dagen, Anne Mette Cugina og Lisbeth Høneballe . Jeg blev utroligt rørt over jeres indlæg, som jeg heldigvis så på dagen :-)

Som I nok kan høre, var det en vidunderlig dag, men jeg har godt nok været træt, så det er vist godt at der er 25 år til at lade op til Guldbrylluppet :-)

søndag den 18. august 2013

Flere Dahlia i blomst og Love.


Så er der endnu nogle af mine mange Dahlia, som er sprunget ud. Her er det 'Fubuki Canary'.

Bente kommenterede for et par indlæg siden, at hun havde svært ved at få sine Dahlia i blomst på det seneste, og jeg synes også at mine gik lidt i stå i varmen. Jeg tror simpelthen at det skyldtes, at det var umuligt at følge med og holde dem vandet godt nok. Dahlia elsker jo sol og varme, men de kan heller ikke lide at tørre ud. Jeg kan se, at der heldigvis er kommet flere nye knopper de sidste dage i mine.


 'Fubuki Canary' i aftenlys.


Og min meget gamle og trofaste 'Berner Oberland'. Den er virkelig svær at fotografere, og farven er i virkeligheden som midterst i blomsten på billedet, dyb pink-lilla.


En af frølingerne fra sidste år, egne frø af 'Colarette'. Er det ikke bare en skøn farvekombination? Men jeg kan se at de har mistet halskraverne efterhånden, det er en ekstra krans af kronblade, som er lidt kortere. Så jeg må vist have købt 'ægte' frø til næste år.
Se brumbassen i midten. Insekterne elsker de enkle Dahlia.


Jeg synes den er virkelig yndefuld.


Dette er dens søster, så de falder meget forskelligt ud. Det er det sjove ved at så dem selv


Se de smukke tegninger i modlys.


Dette er jo selvfølgelig ikke en Dahlia, men også en krukket overvintring, så derfor kommer den med.


Gladiolus 'Thats Love'. 
Hvilket er helt perfekt, for vi har nemlig sølvbryllup på tirsdag :-)

mandag den 12. august 2013

Krukkebedene


Det er bare sådan et godt ord for grupper af krukker sat tæt sammen. Og dem har jeg jo mange af i år :-)


Her foran det lyserøde bed.
Planten med de grøngule blade i midten er min lyserøde Mirakelblomst, men den blomstrer kun om aftenen.


Og foran dammen. 


Til venstre for den overdækkede terrasse.


Jeg elsker den måde krukkerne indrammer siddepladsen herinde, og I kan tro at det er skønt at sidde herinde og skue ud over blomsterne :-)


Den varme/orange afdeling.


På venstre side af trappen med den hvide Agapanthus som overstander.


Til højre for trappen. I midten mamelukærmebusken og til højre den skønne Ridderspore 'Dusky Maiden'.


Dette 'bed' fortsætter hele vejen rundt om hjørnet.


Udenfor Driverhuset et lidt rodet 'bed', fordi det er dem jeg sidst har pottet om.


Jeg er helt vild med den måde alle krukkerne bløder de store beton-terrasser op.
Men hold op, det er et stort arbejde at vande dem. Indtil for nylig måtte Michael vande dem, fordi jeg hele tiden fik rullet mig ind i vandslangen i kørestolen. Men nu kan jeg selv så småt gå rundt og vande med stokken, og det tror jeg at han sætter STOR pris på :-)

søndag den 4. august 2013

Hvorfor 41 Dahlia i krukker?

Dahlia 'White Star'

Ja, jeg kan godt forstå, hvis I synes, at jeg er lidt småskør, hø hø :-) Og så med mit helbred. Men der er faktisk en 'fornuftig' forklaring:

Jeg har nemlig ikke købt en eneste af dem i år.

'Sneezy'

For to år siden blev jeg opereret første gang i marts for min modermærkekræft. Så mange af mine overvintrede Dahlia gik til det år, og jeg fik kun købt få nye.

'No-name', da det skulle have været den hvide 'Peace Pact', men jeg er vild med denne farve :-)

Sidste forår, 2012, tog jeg revanche og købte en ordentlig portion nye knolde. Samtidig overlevede næsten alle vinteren, og jeg havde endda også sået nogle. Det blev opdaget, at min kræft var vendt tilbage i april, men da var jeg godt i gang med Dahliaerne allerede.

'Dr. P.H. Riedell'

Med god hjælp fra familien fik jeg dem igennem sommeren, og på mirakuløs vis overlevede de igen denne vinters opbevaring. Kun en enkelt gik til, så derfor er jeg nu endt op med 41 stk. :-)

'Christine' igen.

Jeg kan jo stadig ikke rigtigt komme ud i mine bede og arbejde, men da alle Dahliaerne står i 'krukkebede' på vores flisebelagte terrasser, kan jeg nusse om dem både i kørestol og med stok.

'Eveline' igen, nu viser hun mere den pink/lyslilla midte.

Se, det var da et rigtigt Dahlia-eventyr :-)

*****

I morgen skal jeg have 3. behandling med Ipilimumab, så i dag er jeg nøjagtig halvejs med mine 4 behandlinger med 3 uger imellem, dejligt :-) Jeg skal først scannes til september, når jeg er færdig, så indtil da er der ingen status på, hvordan det virker.