onsdag den 23. oktober 2013

Update om min kræftbehandling mm., og skønhed for en tier.


I går var jeg færdig med første serie af min Kemobehandling. En serie består af 7 dage med piller, 7 dages pause, blodprøver, samtale, 7 dage med piller, blodprøver, 7 dages pause, blodprøver og samtale.


Så i går var vi igen til samtale på Herlev, og alle mine tal var fine igen, så jeg startede en ny serie med 7 dages piller i går aftes. 
Denne gang 'slipper' jeg med blodprøver efter 3. og 4. uge og kun én samtale efter 4. uge. Det bliver dejligt ikke at skulle derud så tit :-)
Min eneste bivirkning indtil videre er forstoppelse, så det er til at overskue.


Jeg startede jo op med Prednisolon for to uger siden, for at prøve at lette trykket i hjernen, så jeg kunne træne bl.a. min arm bedre.
Og det har virkelig hjulpet, for både armen og benet er blevet meget bedre. Jeg kan også så småt sende signaler ned til hånden igen, så det er virkelig dejligt.


Det er lidt irriterende at jeg ikke kan vide om det er Prednisolonen eller kemoen, som virker, men pyt skidt, det vigtigste er, at det er blevet meget bedre.


Jeg har næsten heller ikke hovedpine eller trykken i hovedet længere. Jeg er også blevet mere 'klar' og føler mig mere som mig selv, end jeg har gjort i meget lang tid.
Og ikke mindst har jeg fået meget mere energi. Det har I vist gættet, for det er meget længe siden at jeg har blogget så meget :-)


Så alt i alt går det rigtigt godt. 
Jeg har efterhånden fundet ud af at jeg fungerer bedst psykisk, når jeg tror fuldt og fast på, at det nok skal lykkes mig at overvinde den f¤#"?..... sygdom trods de dårlige odds. Det er selvfølgelig svært ind imellem, men de sorte tanker kommer heldigvis ikke så tit lige nu, og de bliver straks skubbet væk.
Jeg har valgt at deltage i en gruppe for kroniske kræftpatienter gennem Kræftens Bekæmpelse.
Vi mødes to timer hver fjortende dag. Jeg har kun været der én gang, men det var generelt en positiv oplevelse at møde andre i min situation.


På vej hjem fra Herlev i dag smuttede vi lige på Aldershvile. Jeg ville gerne have lidt flere tulipanløg, men fandt ikke nogle.
Til gengæld fik jeg de to ovenfor viste skønherligheder til en tier stykket.
Deres kønne små hoveder pynter nu i Driverhuset, og her holder de længe, fordi der jo er køligt og tørvejr.


Jeg fik ikke vist flere billeder af min skønne Azalie i sidste uge, for den ville ikke fokuseres på :-)
Som I kan se klarede den fint frostnatten med et stykke fiberdug henover.


Er det ikke bare de mest henrivende blomster, suk :-)

Der skete også en anden stor ting i dag. Vi var nemlig ude og købe en normal stok til mig, fordi fysserne var enige med mig i, at jeg ikke behøver krykstokken mere.
Jeg går faktisk uden stok meget af tiden, men den nye er alligevel god at have, når jeg bliver træt. 


Til sidst skal I lige se den dejlige alpeviol igen. Den klarede også frosten fint under fiberdugen.

16 kommentarer:

  1. Dejligt at høre, at det går den rigtige vej, og at du er ved at have kræfter til at gøre de ting, der er godt for dig. Også fine billeder.

    SvarSlet
  2. Jeg er glad for at du kan holde modet oppe, det kan være rigtigt svært når man danser med sygdom, men du er bare så sej!
    Hvor er det egentligt utroligt man kan købe så fine blomster for en tier..og de kan bringe så meget ro og glæde. et rigtigt godt køb.
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  3. Så godt at høre - og skønne billeder!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  4. Det er vel nok dejligt at du har fået mere energi og mærker fremskridt med armen og benet og så er det så godt at høre at du formår at holde de sorte tanker i skak og fokusere på det gode.
    En tur til aldershvile planteskole er ikke dårligt og de chrysantemum til en tier er vel nok et godt tilbud. Azaleaen og alpeviolen er vel nok søde, jeg vil så gerne have alpevioler i haven, men det er ikke lykkes for mig.
    Tillykke med den nye stok - det er nu rart at du kan hvile dig op ad den engang imellem, du skal jo ikke overanstrenges.
    Knus herfra, jeg nyder dine indlæg men når ikke altid at kommentere.

    SvarSlet
  5. Dejlige nyheder Hanne, det glæder mig meget at høre, at det går fremad. Jeg havde selvfølgelig gættet det, fordi du er så aktiv nu, men godt at du har fundet dig selv og dit gode humør igen :) det er så dejligt at have dig med på bloggene igen.
    God idé med den gruppe, der er da nogen, der forstår dig, og du forstår dem, så kan I sikkert få meget glæde af hinanden.
    Din Azalie er vel nok smuk, den kan jeg godt forstå, du glæder dig over, godt den klarede frosten.
    Og almindelig stok i stedet for krykstok, ja men hvor det går. Supergodt bliv ved med det, det kan vi lide at høre.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  6. Det er jo ikke den største hemmelighed at jeg (også :) eeeeeelsker lyserød, så ååååh nogle dejlige billeder på en lidt grå onsdag.
    Det er simpelthen så godt at høre at du kan arbejde med din hånd igen, om skiftet fra krykkestok til alm., KB gruppen osv, Jeg tror på at du har fundet din vej, du seje figther.
    Knus Anne Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. PS: Grå onsdag - skrev jeg det? For det blev den jo ikke, det blev jo en dejlig onsdag, da jeg læste din indlæg og så dine billeder. Tak fordi du inspirerer mig til at nyde hver eneste dag....:)

      Slet
  7. Dejligt at høre positive meldinger fra dig - tro på det :o)
    Og tænk hvad man kan få for en tier, ren nydelse... og din tøseazalea... smuk med smuk på :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  8. Hej Hanne
    Det er helt utrolig gode nyheder du deler med os, hvor er det dejligt at hører de positive fremskridt du gør, og det at du "prioriterer" de positive tanker, tror jeg er særdeles godt for dig.
    Ja, en tur på Aldershvile Planteskole er da også balsam for sjælen, der elsker jeg også at komme, og de gode tilbud du har fået fingrene i er da heller ikke at gå af vejen for. Hvor er den FLOT din Azalie.
    God aften og held og lykke.
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
  9. Skønt at høre, at der er fremgang at spore. Men jeg synes, at man kan se det på de billeder du viser os. Der er en postiv optimisme i dine motiver.
    Så behøver jeg ikke tage til Aldershvile og kigge efter tulipaner. Jeg var på Allerød Planteskole i dag og der var heller ingen tulipaner eller andre løgplanter at se. Så det er åbenbart i udlandet eller hos supermarkederne vi skal finde vores løg i år.

    SvarSlet
  10. Hej Hanne
    Dejligt at du har fået det så meget bedre. Det er også helt tydeligt og let at se, da du rigtigt sprudler på bloggen igen. Det er så dejligt at ha dig tilbage du seje kæmper ;o)
    Super gode køb og så til den pris ;o)

    SvarSlet
  11. Hvor er jeg fuld af respekt for dit mod og din styrke .
    Og det er så vigtigt at du kan se alt det gode og smukke omkring dig- at du kan være så positiv. Det er flot !

    SvarSlet
  12. Hej Hanne. Det var vel nok gode nyheder og hvor er det bare dejligt, at du er i fuld gang igen, det er jeg meget glad for, jeg kan selvfølgelig rigtig godt lide alt det lyserøde du viser, det er ret flot. Hvor er du bare sej og stærk!

    SvarSlet
  13. Hvor er det dog nogle skønne billeder du viser. Du er bare go` til at tage billeder.
    Rart at høre det går den rigtig vej og at du har energi til at ville ha´ sat tulipanløg. Jeg krydser fingre for, at du bliver rask... Det tror jeg du gør med den indstilling og energi du har...
    Min mand får også kemo, men han må ligge i sengen det meste af tiden og kan slet ikke holde til at lave noget. Han bliver aldrig rask....
    Han kan heldigvis køre bil, så vi kan komme til marked, hvad der er vores store interesse.
    Håber han kan blive ved med det.
    Ha´ det godt.
    Knus Aase Marie.


    SvarSlet
  14. Hvor er det godt at høre, at du føler dig mere som dig selv. Det er nu en gang bedst at være den glade, positive Hanne med et glimt i øjet. Jeg tror bestemt, at du formår at holde fast i det. Du er nemlig også sej og måske lidt stædig ;-).

    Skulle du få mod på en tur til Amager, så fandt jeg i dag masser af tulipaner i Amager Planteland på Ugandavej 1, Kastrup. Og, som det skarn jeg er, købte jeg ikke en eneste. Men så er der jo så mange flere til jer andre.

    /Birgitte

    SvarSlet
  15. Dejlig dejlig nyhed Hanne. Det er så fint af dig at holde os opdateret. Bare giv den gas min pige - køb alle de blomster du overhovedet kan. Det er SÅ helbredende. :O)

    SvarSlet