søndag den 16. oktober 2011

Sommerfarver.

Ja, de gyldne efterårsfarver er skønne, men da jeg kiggede på de billeder jeg har taget de sidste dage, så slog det mig, at det stadig er de skønne og glade farver på mine blomster, som jeg fascineres mest af i min have. 


 Se lige staudesolsikken op mod den skønne blå oktober-himmel i fredags.
Vi har haft let frost i tre nætter nu, og man kan overhovedet ikke se det på dens blomster.


Også den skønne Asters, 'Andenken an Alma Pötschke', er helt upåvirket af frostgraderne.


De fleste af mine Dahlia blev svedet af frosten. Men da denne står under æbletræet, har den det fint. Træet har ydet lige præcis nok beskyttese til at frosten ikke nåede derned.


Der er faktisk ingen af mine Asters som har taget skade. Den lille 'Herbstgruss von Bresserhof'. 



Hvis jeg ikke husker forkert, så er chrysanthemum de sidste stauder som blomstrer i min have.
Denne er et arvestykke. Se, hvor mange farver den chancerer i på de forskellige stadier. Sød, ikke? :-)


Dendranthema indicus 'Herbstbrokat', også kaldet vinterasters. 


De er først lige begyndt at blomstre, og bliver ved længe endnu, fordi de tåler kulden rigtigt godt. Det er hårdføre stauder.


Til sidst den lille linaria purpurea, som også har klaret frosten fint.

Jeg 'pjækkede' fra malerarbejdet i kælderen i dag, for vejret var bare for dejligt til at gå inde :-)

14 kommentarer:

  1. Herligt at hør, at du har nydt dagen udendørs i dag. Hvor er det stadig smukke blomster du har. Jeg kender slet ikke linaria purpurea, men den er sød. Dine asters er jo også kønne, men dem må jeg holde mig fra.
    Til gengæld kan jeg ikke holde chrysanthemum eller vinterasters i min have, dem vil jeg ellers gerne have. Jeg har købt flere gange, men de går til. Jeg har også plantet nogle fra potter ud, men de døde sidste vinter.
    Underligt som ting gror forskelligt i vore haver.

    SvarSlet
  2. Hvor er det skønt for dig, at du stadig har så mange fine farvestrålende blomster i din have :-)

    SvarSlet
  3. Hej - jeg skal hilse fra den lille lilla linaria fætter jeg fik med hjem - han har det godt blandt lilla fæller i et nyt bed hos mig.
    Jeg får nu også lyst til at indføre pink i min have når jeg ser din fine asters.

    SvarSlet
  4. Oby Twoje kwiaty były jak najdłużej odporne na mróz :-) . Pozdrawiam

    SvarSlet
  5. Så må jeg vel også hellere hilse fra den lille lilla linaria slægtning, jeg fik med hjem og som står fint sammen med de hvide jeg fik fra Berits have. Hvor er det altså hyggeligt med 'dine, mine og vores' blomster :-)
    God idé at pjække - malingen løber ingen steder - det skønne vejr skal tilgengæld nydes, når det er der :-)

    SvarSlet
  6. Skønne blomster så sent på året, her har vi haft 'rigtigt' frostvejr nogle nætter, så der er ikke meget tilbage bortset fra krysanthemum i drivhuset.

    SvarSlet
  7. Hej Hanne.
    Smukke blomster.
    Ønsker dig en god mandag.
    Knus Hanne Bente ♥

    SvarSlet
  8. Hvor har du endnu mange smukke blomster i din have.

    SvarSlet
  9. Ja her var det riktig masse flotte høstfarger! Herlig å enda kunne nyte høsten! Hege

    SvarSlet
  10. Det er så dejligt når der stadig er blomster tilbage på denne årstid.

    SvarSlet
  11. Tak for jeres søde kommentarer :-)
    @Lisbeth: Disse to chysanthemums har jeg haft i 7-8 år, men jeg havde en rigtigt sød lyserød-lilla og den har jeg mistet i de sidste to hårde vintre. Den var endda flere steder i haven. Så der er forskel på deres hårdførhed.
    @Signe: Jeg ville aldrig male i godt vejr normalt. Men vi er afhængige af hjælp fra vores venner til noget af arbejdet i kælderen, så jeg er nødt til at nå det ind imellem. Og vi sover rigtigt dårligt i det lille kontor, så det haster lidt med at få soveværelset brugbart igen. Jeg ville altid vælge det gode vejr, ellers :-)

    SvarSlet
  12. Så mange flotte blomster du har endnu, og når jeg ser din fine linaria, så jeg glæder mig til næste år, når min lille lilla linaria jeg fik af dig, den blomster :o)
    Annette

    SvarSlet
  13. Så mange flotte blomster du har endnu, og når jeg ser din fine linaria, så jeg glæder mig til næste år, når min lille lilla linaria jeg fik af dig, den blomster :o)
    Annette

    SvarSlet
  14. Håber du fik nydt lidt sol i dag også. Selv om jeg godt kan forstå at I savner soveværelset....

    Jeg kan nu heller ikke lade være med at nyde de blomster, der stadig er igang :) Men jeg kan mærke, at den der lille 'pind' indeni, den er slået over på 'efterår ok'. Jeg er dog den eneste her hjemme, der er der endnu. Holder måske også kun til 4 regnvejrsdage i træk....:)

    Jeg må lære noget om Asters. Mine 2 guruer, dig og Lisbeth er jo så uenige - jeg bliver forvirret :)

    SvarSlet