Se hvor smukt mit Hjertetræ ser ud i år, og da især op mod den knaldblå himmel, vi havde i dag.
Det står her midt i forhaven. Hjertetræ hedder Cercidiphyllum Japonica på latin.
De fleste år har træet tabt bladene, før de er nået at blive flot gule, som i år.
Jeg har mange gange haft på fornemmelsen, at det har været fordi det står lidt tørt. Og nu er jeg næsten sikker på at jeg har ret, fordi det har beholdt bladene så godt i år, hvor vi har fået så meget regn.
Det har altid ærgret mig lidt, at jeg gik glip af de gule blade på træet, men jeg havde nu ikke drømt om at det ville være så smukt!
Det er ved at være et rigtigt flot, voksent træ :-) Og jeg elsker at stå under det og kigge op igennem kronen.
Der var jo ikke et eneste ordentligt træ i vores have, da vi flyttede ind. Så store træer er vild luksus for mig. Dette er plantet i 1998, året efter at vi flyttede ind.
Jeg planlagde at jeg ville have et Hjertetræ længe før vi fik hus, så det var bare at købe og plante det :-)
Det smider alle bladene i mit lange bed langs hækken, og så breder der sig den dejligste duft i hele forhaven. Det er nemlig aromatiske blade. Jeg kan ikke helt forklare hvad det dufter af... for mig dufter det bare af Hjertetræ :-)
Et enkelt blomsterbillede får I selvfølgelig også. Min Rudbeckia Triloba, som stadig blomstrer helt vildt under æbletræet. Kan I se, hvorfor jeg synes at det er en fantastisk plante?
Fortsat dejlig have-weekend til jer allesammen derude i blogland.
Hvor er dit hjertetræ smukt :) Det har en fantastisk dejlig farve lige nu og smukke bladfaconer også.
SvarSletJeg kan virkelig godt forstå at du er glad for det, tænk at have bestemt sig for et træ FØR man køber hus, det er da have-entusiasme.
Vores nabo har heldigvis et hjertetræ, som vi kan kan se også, så jeg er en "med-nyder"
Knus Ulla
Forstår fuldt ud din glæde ved træet :-) Det er utrolig smukt.
SvarSletMit hjertetræ står også med skønne gyldne blade i år, og selvom det ikke er så stort som dit, nyder jeg det.
Mit træ står desværre placeret så det er rigtig svært at tage gode billeder af det.
God weekend :-)
Hilsen Vivi
Vi skal have plantet et par træer mere på sommerhusgrunden, da næsten alle skovtræer nu er fældet. Det hjertetræ er da så smukt at jeg må vise dit indlæg til min mand. Mon ikke han også kunne synes om det - men jeg må lige google lidt på højden på lang sigt.
SvarSlet- og jeg bliver da glad for at jeg har fået plantet en Triloba i år. Den er jo fantastisk med sin sene blomstring.
Det er et smukt træ....og dejligt at se at den våde sommer var godt for noget ;o)
SvarSletDet er et rigtig flot træ dit hjertetræ. Mit er desværre mere buskagtigt, det ældste af dem. Det lille har stået i vand, så det har smidt bladene for en måned siden, det var skønne røde blade. Jeg må ud og se i morgen, hvordan bladene ser ud. Det står i udkanten af skoven, så det ses ikke så meget.
SvarSletDet med duften kender jeg desværre ikke, Anne Marie talte også om det, men vores dufter desværre ikke af honningkager, tror jeg det er eller måske stegt bacon :-)
flot træ !! må jeg sige :) og ikke mindst farverne er smukke nu..
SvarSletSmukke træ billeder. Fantastisk smukt som rudbeckiaen har omslynget bænken.
SvarSletGod weekend.
Dit hjertetræ er rigtigt smukt. Ikke så sært at du er glad for det :-)
SvarSletOg når jeg ser rudbekia'en blomstrer så 'massivt' endnu, så er jeg rigtig spændt på min til næste år - jeg glæder mig allerede :-)
Hej Hanne.
SvarSletHvor er hjertetræet smukt.
Ønsker dig en god søndag.
Knus Hanne Bente ♥
Et virkelig smukt hjertetræ. Jeg har også haft et på ønskelisten, men måtte opgive det, da haven er for lille til flere træer! Jeg vidste ikke, at bladene dufter. Nyd det nu rigtig meget!
SvarSletWhauuuuuu........så er ord altså fattige når naturen klæder sig sådan på - SMUKT :0)
SvarSletKnus Dorthe
Hvor er dit Hjertetræ dog smuk, når den som nu har de fine efterårsfarver. og baggrunden en flot blå himmel. Smukkere kan det da ikke se ud.
SvarSletJeg forstår godt at du er glad for træet.
Jeg vidste slet ikke, at de træer duftede, så nu er jeg blevet helt nysgerrig efter at finde ud af, hvad de dufter af.
SvarSletDet er fantastisk flot. Du skulle pakke dig ind i et varmt tæppe, lægge dig på drømmesengen lige under træet og så bare nyde de sidste solskinsdage.
Tak for jeres søde kommentarer :-)
SvarSlet@Berit: Jeg håber for dig, at din mand også synes om det. Jeg synes det er lidt forvirrende med højden. For jeg ønskede mig det bevidst fordi det ikke bliver så højt, og på mærkaten som sad på træet, står der 3-6m. Men flere steder på nettet står der at de bliver meget høje. Det tror jeg dog ikke gælder i Danmark.
@Lisbeth: Jeg har selv stammet mit træ op til et træ. Det var også meget buskagtigt de første år.
@Berit og Susanne: Ja, I kan godt glæde jer til Triloba. Og den er ikke død-hov'det en eneste gang, så det er rent win-win :-D
Da jeg googlede Hjertetræet efter mit indlæg igår stod der et sted at bladene dufter af bla. jordbær. Og det er lige præcis det... sådan nærmest som optøede frosne jordbær dufter... hvis det altså giver mening :-D
Der stod også at træet godt kan lide fugt, så jeg var ikke helt galt på den :-)
Sikke dejlige billeder, Hanne.....
SvarSletDet er lidt pudsigt (?) - de fleste gange halser jeg efter dig med alt i haven, men lige her, da er jeg så en uge foran. Eller vores, noget mindre endnu, hjertetræ jo altså :) Vi havde gule blade sidste uge, nu er der bare visne, der hænger i sidste tråd.
Hmm, optøede jordbær. Det er ja måske præcis det, duften er - synes som du, at den er meget svær at definere.
Det må da være det perfekte værnetræ :-). Smukt ser det ud og jeg ville endnu en gang ønske, at der var en duftknap på computeren :-)
SvarSletHa´en god mandag
Birgitte
Hvor er det et smukt træ, bare jeg havde en større have, så jeg kunne få plads til alt det jeg forelsker mig i her i blogland:O)
SvarSletKnus
Annette
Jak przyjemnie czytać, jak ktoś się cieszy swoją roślina Pozdrawiam
SvarSletHos os har vi altid sagt at Hjertetræet dufter af Candy floss...mest her på denne årstid
SvarSlethvor bladene falder...
Dejlig have og blog du har.
K.h.Dorit