Sikke det blomstrer derude.

Ja, jeg kan næsten forestille mig, at alle I andre er lige så euforiske, som jeg er, over dette skønne sensommervejr.

Jeg synes det er utroligt at haven stadig har noget at byde på, efter alt det dårlige vejr planterne har måttet udholde i år. Men det virker som om, de har lige så meget opsparet energi, som vi havetosser har :-D

Jeg er virkelig glad for, at jeg fik klippet en masse tilbage tidligere, så jeg kan nyde endnu et flor nu.

Jeg nyder virkelig den lille søde Malva Moscata 'Snow white' endnu engang.  



Se, et værre rod hun står i nede bagved, og alligevel er hun så fuld af energi :-)

Gemt i baggrunden lyser denne søde lille marmelukærme op. Det er den helt almindelige gammeldags. Frø fra Netto, så vidt jeg husker. De blev plantet alt for tæt på nogle stauder, men nu er de kravlet frem i lyset selv. 

Lidt længere henne lyser denne dejlige snerle op. Jeg nåede aldrig at få plantet nogle ved buen her, men to planter klarede det helt selv. De er selvsåede og klatrer op i hver sin side. Det kan man da kalde flinke planter :-)

 

Jeg tror faktisk ikke, jeg har fået vist denne lille skønhed før. Det er Gaura 'Karalee White', Pragtkærte. Den har de yndigste små sløjfelignende blomster med et rosa skær på knopperne.

Jeg har hidtil overvintret den i drivhuset, men jeg har lavet en stikling, så jeg nu har to, så jeg tror jeg prøver at lade den blive ude i vinter. Har nogen af jer erfaring med det? 

Det giver en anderledes virkning at nogle af stauderne er ved at sige farvel for i år, mens andre blomstrer videre. Her de visnende blade på en pæon. 

Det 'gamle' lyserøde bed er virkelig en daglig nydelse. Det er gaura'en helt bagerst nederst under de hvide høstanemoner. 

Midt i det lyserøde bed er det nu tid for denne sene Asters, 'Andenken an Alma Pötschke', hedder den. Den er altid en af de sidste Asters til at springe ud. Men se, hvor mange knopper den har. 

Den er nærmest neon-pink, og næsten lidt hidsig. Men på denne årstid kan jeg ikke lade være med at holde af den med sådan en farvepragt. 

Jeg har 'brokket' mig hele sommeren over mine sløje lathyrus. Men nu skal jeg love for at de har taget revanche :-)

Det er da et skønt syn, her lige inden vi går ind i oktober måned. Og jeg kan love jer, at duften heller ikke fejler noget :-)