Ja, jeg kan næsten forestille mig, at alle I andre er lige så euforiske, som jeg er, over dette skønne sensommervejr.
Jeg synes det er utroligt at haven stadig har noget at byde på, efter alt det dårlige vejr planterne har måttet udholde i år. Men det virker som om, de har lige så meget opsparet energi, som vi havetosser har :-D
Jeg er virkelig glad for, at jeg fik klippet en masse tilbage tidligere, så jeg kan nyde endnu et flor nu.
Jeg nyder virkelig den lille søde Malva Moscata 'Snow white' endnu engang.
Se, et værre rod hun står i nede bagved, og alligevel er hun så fuld af energi :-)
Gemt i baggrunden lyser denne søde lille marmelukærme op. Det er den helt almindelige gammeldags. Frø fra Netto, så vidt jeg husker. De blev plantet alt for tæt på nogle stauder, men nu er de kravlet frem i lyset selv.
Lidt længere henne lyser denne dejlige snerle op. Jeg nåede aldrig at få plantet nogle ved buen her, men to planter klarede det helt selv. De er selvsåede og klatrer op i hver sin side. Det kan man da kalde flinke planter :-)
Jeg tror faktisk ikke, jeg har fået vist denne lille skønhed før. Det er Gaura 'Karalee White', Pragtkærte. Den har de yndigste små sløjfelignende blomster med et rosa skær på knopperne.
Jeg har hidtil overvintret den i drivhuset, men jeg har lavet en stikling, så jeg nu har to, så jeg tror jeg prøver at lade den blive ude i vinter. Har nogen af jer erfaring med det?
Det giver en anderledes virkning at nogle af stauderne er ved at sige farvel for i år, mens andre blomstrer videre. Her de visnende blade på en pæon.
Det 'gamle' lyserøde bed er virkelig en daglig nydelse. Det er gaura'en helt bagerst nederst under de hvide høstanemoner.
Midt i det lyserøde bed er det nu tid for denne sene Asters, 'Andenken an Alma Pötschke', hedder den. Den er altid en af de sidste Asters til at springe ud. Men se, hvor mange knopper den har.
Den er nærmest neon-pink, og næsten lidt hidsig. Men på denne årstid kan jeg ikke lade være med at holde af den med sådan en farvepragt.
Jeg har 'brokket' mig hele sommeren over mine sløje lathyrus. Men nu skal jeg love for at de har taget revanche :-)
Det er da et skønt syn, her lige inden vi går ind i oktober måned. Og jeg kan love jer, at duften heller ikke fejler noget :-)
Ja jeg må jo indrømme, at den der asters ikke er så tosset. Pragtkærten er også flot og duftende lathyrus lige nu, skønt. Jeg er også vild med din dobbelte lyserøde sag forrest i et af billederne. Er det en cosmos?
SvarSletGod havedag i dag :-) Jeg har været ude og tage billeder af mosekonebryg her til morgen, det er så smukt.
Hej Hanne.
SvarSletSikke mange blomster du har endnu.
Smukke billeder.
Ønsker dig en god dag.
Knus Hanne Bente ♥
Skønne, skønne billeder Hanne! Er helt forelsket i din Asers.
SvarSletHjerteligst
Igen super skønne billeder :) Tror også at jeg skal blive bedre til at klippe ned.
SvarSletHej Hanne. Dejlige billeder. Den asters er godt nok sød og flot. Jeg er heller ikke så vild med asters og har ingen, men måske skulle jeg overveje denne. Jeg kan også se hvor meget det giver på dette tidspunkt, at man har klippet ned. Det vil jeg også blive bedre til.
SvarSletHvor ser der hyggeligt og rart ud i din have, skønt. God weekend
SvarSletDejlige sensommer billeder Hanne.
SvarSletRigtig go´weekend
Iben
Ja, det er et helt fantastisk vejr for tiden og min have er også fyldt med blomster endnu. Jeg suger til mig og gemmer det inderst inde til dårligere tider ;-)
SvarSletHej Hanne, smukke billeder. Som du kan se hos mig har jeg også Gaura og sætter virkelig STOR pris på den. Mine har stået i bedene de sidste tre år - også om vinteren - så det er en succes!
SvarSletGod weekend, Lone
Som altid rigtig gode billeder.
SvarSletHvor har du endnu mange smukke blomster.
Jeg er lidt spændt på, om det NU lykkes at sende kommentar til dig. Det driller bare hele tiden.
Jeg forsøger igen, igen, men det er et lotteri spil, hvem jeg kan skrive til.