Jeg kom lige i tanke om, at jeg lovede jer navnene på nogle af de små plante-børn, som I fik med hjem forleden.
Først den lille lyserøde bunddækker. Det er en Claytonia sibirica eller Montia sibirica, sibirisk portulak.
Og til sidst lige et billede af min åkande, Attraction, som bare bliver ved med at blomstre. Utroligt i dette efterårsagtige vejr.
Først den lille lyserøde bunddækker. Det er en Claytonia sibirica eller Montia sibirica, sibirisk portulak.
Jeg havde selv glemt navnet indtil i sommers, da jeg fik hjælp via følgende indlæg. Jeg spurgte på Havenyt og linkede til mit eget indlæg, og det gav bonus.
Og så lige et billede til Signe. Det er den lille hvide plante, du fik frø fra, Achillea Ptarmica The Pearl, nyserøllike.
Tænk, selv så sent på haveåret, har jeg faktisk fundet endnu en plante, som lige er begyndt at blomstre.
Er det ikke bare en yndig blå farve? Jeg synes, det er en meget usædvanlig farve for denne årstid. Det er min Caryopteris clandonensis 'White Surprise', en blåskæg med broget løv.
Jeg har den i en krukke, fordi jeg ikke er sikker på, at den er helt hårdfør. Men nu er jeg faktisk blevet lidt i tvivl. Den trives ikke så godt i krukken, så jeg vil gerne høre, hvis nogle af jer har erfaringer med at have den på friland.
Jeg tror ikke jeg har vist jer min lille lyserøde Skt. Hans Urt.
Jeg synes at den har sådan en sød farve, og ser sådan lidt lodden ud i blomsten. Den bliver heller ikke så høj, omkring 30 cm.
Det er et arvestykke.
Og så en lille ny-erhvervelse, som jeg købte for et par uger siden.
Jeg er simpelthen så glad for astrantia, og jeg har 'kun' to forskellige; en lys og en mørk. Så denne lidt mørkere lyserøde måtte med mig hjem :-)
Det er Astrantia major 'Roma'.
Er der nogen af jer der har den, som kan sige mig, hvor meget mørkere den er, når blomsten er ny?
Og til sidst lige et billede af min åkande, Attraction, som bare bliver ved med at blomstre. Utroligt i dette efterårsagtige vejr.
Og ja tak, forkølelsen har det bedre.
Jeg prøver at ignorere den, for det har jo været havevejr de sidste par dage :-)
Mange tak for navnene - det er service :-)
SvarSletAng. blåskæg, så har jeg haft den i haven og den har overvintret fint og det i mange år. Det skal dog siges, at det ikke var den med broget løv. Jeg havde lavet planten selv fra stikling, men desværre fik jeg den plantet for trangt, så den er nu gået ud. Jeg synes den er så yndig, så jeg har skyndt mig at købe en ny!
Godt at høre, at din forkølelse har det bedre :-)
Hej Hanne
SvarSletFine ting, du viser her :)
Jeg har haft blåskæg i mange år, og den er vinterhårdfør. De stod ved vores terrasse, men vi har fjernet dem i år, da vi trængte til noget nyt og jeg var træt af at den stod og var så uinteressant/vissen hele sommeren. Men når den så kom i blomst - ofte først hen imod oktober, så var den jo smuk.
God fornøjelse.
Ulla
Hej Hanne
SvarSletDen hvidbrogede blåskæg er nok den sarteste(mine er døde). Den gulbrogede 'Summer Sorbet'overlevede to vintre. Den gulbladede 'Worchester Gold' levede i 6-7år og blev klemt ihjel. De grå-grønløvede klarer sig bedst. Jeg har lirket 3 frøplanter af 'Cary' op mellem brostenene og de er hårdføre.
De har alle duftende blade og er gode i buketter.
Våd hilsen fra det vestjyske.
Anne Marie
Kære Hanne,
SvarSletHvor betænksomt af dig at skrive navnene her. Jeg manglede nemlig lige navnet på den søde geranium - TAK.
Jeg er glad for at høre at du har det bedre. Det var imponerende at du havde lyst til at have besøg i haven, når du sådan var "lakket" til :)
Ha' en god weekend.
Lene
Smukke stauder og farver :-) Dejligt, at du (også) har så meget i haven, der blomstrer på denne tid.
SvarSlet'Roma' er noget mørkere - synes, din ser meget lys ud, men det kan selvfølgelig også skyldes årstiden. Se evt. billederne på min (staudefeens) hjemmeside.
Kh. Marlene
Hej Hanne
SvarSletDen er utrolig den sibiriske portulak, den blomstrer også hos mig endnu. Og så breder den sig ud over det hele, men det gør ikke noget, den er så sød, synes jeg.
Sjovt nok så har jeg også blåskæg med gulbroget løv. Jeg har sat den i udkanten af min skov, netop fordi jeg var bange for, at den ikke var hårdfør. Jeg købte den i 2008 og den lever i bedste velgående, men gror ikke meget år for år.
Jeg kan godt lide din Sct. Hans urt, jeg så den i en af de haver, jeg så for nogen tid siden. Overvejede om jeg kunne være bekendt at tigge lidt af den. Det var hende jeg fik montbretia forærende af.
Hej Hanne. Rigtig dejlige billeder og et spændende indlæg med alle de blomster du har. Smart, at du linker til tidligere indlæg. Den sibiriske portulak er godt nok sød. Den har jeg aldrig set før. Jeg er glad for, at du er ved at være rask og ovenpå forkølelsen.
SvarSletHej Hanne
SvarSletSå godt du skulle have åbent hus. Det var superærgerligt, men jeg havde billetter til et foredrag med Majse Njor. Håber det sker en anden dag. Kunne se at det har været en god oplevelse.
kh
Eva
ps. Tak for alle dine søde kommentarer. ;)
Hej Hanne,
SvarSletjeg har en blåskæg plantet ved husmuren for at give læ og sikre mod den hårde frost. De skulle være hårdføre, men har oplevet at de kan fryse tilbage ved hård frost.
Din er rigtig smuk med broget løv. Det har jeg ikke set før.
God søndag. Kh Anne
Hei! Liker bildene dine. Jeg liker også Astrantia godt. Har samme farge på min som den du har på bilde. Mener at det er den lyse sorten. Nydelig i begge nyanser! Hege
SvarSletÅh hvor godt. Sibirisk portulak havde jeg netop med hjem fra markedet i går, men 'sælger' vidste ikke hvad det var. Det ved jeg så nu. Tak :)
SvarSletkh Anne Mette