tirsdag den 19. marts 2013

Glade farver i drivhuset.


Mon ikke vi alle trænger til lidt glade farver på sådan en grå og vinteragtig dag. 


Jeg bliver ihvertfald rigtig glad i låget, når jeg går ned i mit opvarmede drivhus og bliver mødt at disse skønherligheder. 

Mit drivhus er jo kun 5m2 og propfyldt, så der er ikke plads til kønne opstillinger hernede. Jeg prioriterer, at overvintre så meget som muligt i stedet. Det kan I bla. se her
Men jeg elsker mit 'plante-rod' på denne årstid, for jeg bliver så glad, når jeg kan se, at endnu en plante har klaret vinteren, og så oven i købet springer ud med disse skønne blomster, mens naturen stadig sover udenfor. 


Jeg viste min pink løvemund i blomst allerede i januar her. Den har holdt en lille velfortjent pause, og nu blomstrer den igen. Det er sjovt at sammenligne og se hvor kraftigere farven er blevet nu, fordi der er så meget mere lys. 


Også mine Gyldenlak blomstrer nu. De har den skønneste duft, så næsen ryger ned i dem hver gang. 
Jeg har meget svært ved at overvintre dem i haven, så jeg har næsten droppet det efterhånden. Men jeg har altid nogle stykker i drivhuset vinteren over. Jeg laver dem både fra frø og stiklinger. 


Denne har da en lækker farve, ikke? Den ligner næsten velour. 


Den sidste er en spansk marguerit, som jeg efterhånden har haft i mange år. Den stiklingeformerer jeg nogle år. 

14 kommentarer:

  1. Skønne-skønne billeder!! Jeg svømmer især helt væk over gyldenlakkerne!

    SvarSlet
  2. Jo, det er dejlige livsbekræftende blomsterfarver, du viser fra dit drivhus i dag. Gyldenlak synes jeg ellers ikke, man ser så meget til, i hvert fald slet ikke, hvis man sammenligner med England.

    SvarSlet
  3. Nej hvor du kan, dejligt :) Jeg husker gyldenlakker fra min barndom. Har fået foræret af Ida, men nej de vil ikke gro hos mig, men hun har mængder af dem, underligt ikke? Jeg har også noget hos mig, som absolut ikke vil gro hos hende, men fordi vi bor på samme ø, behøver vi jo ikke at have samme jordbundsforhold :)
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  4. Jeg bliver også helt glad ved synet af disse dejligheder, skønt med et lille kig i dit skatkammer, lad os endelig se mere derfra ;o)

    SvarSlet
  5. Præcis som Heidi skriver: skatkammer... det er da et skatkammer du har der :o) hvor må det være dejligt opløftende at gå et smut derned :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  6. Dagens vitaminkick! Nu längtar vi ju så efter sol, värme, blommor och färger... Gyllenlack = barndom för mig eftersom min mamma alltid brukade odla dessa.

    Kram

    SvarSlet
  7. Det er da luksus at have et så fantastisk farveflor i drivhuset nu - SKØNT :-)

    SvarSlet
  8. Det er da fantastisk med de blomster, hvor må det være dejligt at komme ind til. Jeg har lidt farver i drivhuset, har købt en bakke med primula i forskellige farver, de står også og spreder glæde.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  9. Ja det er meget livsbekræftende med farver i disse tider. Det er nærmest at betegne som luksus. Jeg suuuger farverne til mig! Gyldenlak har jeg haft i haven. Er den mon 2 årig, for sidste år kom den ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente. Ja, de betegnes som toårige herhjemme. Men i de milde vintre holdt jeg mine i live i 3-4 år ved at klippe dem tilbage efter blomstringen.
      De sidste kolde år har de ikke kunnet overleve her. I år har jeg to plantet meget beskyttet i haven. Den ene er helt død, og den anden ser trist ud. Det er derfor jeg har opgivet og putter dem i drivhuset. Jeg havde den skønneste farverige forsommerhave dengang med en vidunderlig duft, så det er virkelig et tab at vintrene er blevet så kolde.

      Slet
  10. Hej Hanne.Hvor er det dejligt at du kan få dine blomster til at overleve i dit lille drivhus.Jeg troede ikke at løvemund kunne overleve vinteren,selv om den står godt beskyttet hos dig.Og stiklinger af spansk marguerit vil jeg da også prøve.....hvornår gør du det?
    Et lille spørgsmål til.Hvordan får du dit bobleplads til at sidde fast?
    Rigtig god dag til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Du kan se i mit indlæg her, hvordan jeg sætter bobleplasten fast: http://hanneihaven.blogspot.dk/2011/11/orden-i-planternes-vinterhi.html
      Stiklingerne laver du på helt almindelig vis. Du klipper bidder af planten på ca. 8-10 cm. og sætter dem i en potte med så og priklejord, en plastikpose over, og så slår de rødder på en 3-4 uger.

      Slet
  11. Det var dog helt fantastisk at du kan have blomster på denne årstid :-) Jeg kan sørme godt forstå at du glæder dog over dit lille drivhus :-) Tænk at have muligheden for et opvarmet drivhus...det er da skøøønt !!

    SvarSlet
  12. Aj, hvor dejligt at kigge ind i dit blomstrende drivhus! Den næstsidste blomst i min efterårshave (dusksalvien holdt længst) var Løvemunden - den vil jeg fremover tage nogle stykker ind af. Farver gør en helt høj i denne tid ;-)

    SvarSlet