lørdag den 25. juni 2011

Hvid pæon og pæon-valmue, og flere andre.


Denne smukke kridhvide valmue hedder Papaver 'Swansdown'. Det er 6 år siden jeg såede dem, men de kommer tilbage hvert år, så de må være frø-ægte.  



De er ret høje, men de kan som regel holde sig selv oprejst.



Så er der endnu en Clematis på banen. Det er 'Hagley Hybrid', og denne er købt i Netto for 8-9 år siden. Hér har den forlovet sig med den enkelte uægte jasmin, som jeg 'låner' fra skolen bagved vores hegn.


Denne clematis er virkelig pragtfuld i år.





Den står hér ved min hvide bænk ved kaninerne sammen med Ville de Lyon, som jeg har vist jer tidligere. Begge disse er gruppe 3, så det er virkelig tidligt i år.



Se den store pragtfulde busk, som jeg har glæde af helt uden af bruge plads på den. Det er et flere meter bredt vildhegn, som løber hele vejen rundt om fodboldbanen bag hegnet, så vi beskærer selv buskene, eller lader være som i dette tilfælde.


Men jeg elsker uægte jasmin, så jeg har også min egen i forhaven. Den er dobbelt og dufter helt vidunderligt.



Den har stået her i 3 år, og er virkelig ved at få en god størrelse. Den fylder hele forhaven med sin duft :-)



Og så er min anden og sidste pæon sprunget ud. Det er Paeonia lactiflora 'Duchesse de Nemours'.
Jeg har haft den i en del år, og tidligere blomstrede den overdådigt. Men så blev den skygget for meget af andet som groede over den, så jeg flyttede den sidste år.
Den dufter simpelthen så godt. Den er tæt på at være min yndlings-dufter i haven :-)





Og hér er et lidt mere specielt prydløg, Alium Christophii. Det er ikke så højt som de prydløg, der har blomstret tidligere, og hovederne er meget større. Det virker nærmest helt skinnende med de lysere lilla stjerner, og det blomstrer længe.




Og så må vi lige have en glad farve til slut. Det er endnu en lilje som er sprunget ud. De er også tidligt på den i år. Det er Lilium asiatic ' Apeldoorn'.
Jeg synes simpelthen den er så pragtfuld med den lysende orange farve. 


Den står hér sammen med den rødbladede blærespirea, som jeg har vist jer før.


Den har nu iklædt sig sine røde bær, så nu passer den perfekt sammen med de orange blomster.

Rigtig god weekend :-)

7 kommentarer:

  1. Rigtig flotte billeder fra din frodige have.
    Ha´en god week-end.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  2. Delige blomster. Må vist have indført den hvide valmue i min have!
    God weekend ;-)

    SvarSlet
  3. Hvor ser det frodigt ud i din have lige nu. Jeg kan godt lidt "opstillingen" med den store busk bag bænken og så din flotte Hagley Hybrid.

    "Swansdown" er da en skøn lille plante, som jeg har tilføjet min indkøbsliste til det hvide bed.

    God lørdag.

    Ulla

    SvarSlet
  4. flot...flot.. meget spændende have du har

    SvarSlet
  5. Hvor er Jasminen flot... og så er det endda kun "til låns"... :-) Vi har også glæde af at låne syrenen hos vores nabo - kirkegården. Men ville nu måske foretrække den ikke var nær så høj.
    Og sikke flotte klematis - den er da også bare ekstra fin sammen med jasminen....
    Det helt er så frodigt og meget indbydende :-)
    Fortsat god søndag.

    SvarSlet
  6. Sidder og savler uhæmmet over de skønne billeder! ;) Tror vi deler en del smag! Liljen var super guf for øjnene! Og Swansdown må jeg vist prøve at huske at få fat i til næste år...

    Hjerteligst

    SvarSlet
  7. Ahhhh ja. Kan næsten dufte den dobbelte uægte Jasmin gennem skærmen og helt ind i stuen. Sådan én havde vi en gang. Må have den igen.

    Tak for turen(e)!

    Smil og god sommer fra
    Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet