torsdag den 24. november 2011

Bladguld

De fleste af os er jo enige om at bladene i haven er det rene guld.


I sidste weekend var min mand og hans bror ude og fjerne blade fra min svigermors græsplæne. En hel trailer fuld. Som de ville køre på genbrugspladsen.

Men det fik de selvfølgelig ikke lov til :-)

Min svoger har vænnet sig til, at jeg gerne vil have deres aflagte juletræ leveret på matriklen efter nytår, så jeg kan dække med det i haven. Men nu troede han vist, at jeg var blevet helt tosset :-D


Så i dag har jeg brugt 1½ time på at putte alle mine planter under et godt blad-dække.
Ser det ikke bare plante-hyggeligt ud? :-)
(Undskyld kvaliteten på billederne, men det blev aldrig lyst her idag)


Den lille gule primula har kæmpet sig igennem sommerens snegle-invasion, som I kan se, og alligevel har den kræfter til at blomstre med så glade blomster.



Denne lille søde mariehønse-baby landede på skærmen, da jeg startede på dette indlæg.
Jeg er sikker på at den ville have, at jeg skulle hilse og fortælle Signe , at foråret og lyset venter derude, lige om hjørnet :-)
Jeg bar den ned i det opvarmede drivhus og satte den mellem alle planterne, så den kan hygge sig der igennem vinteren.

15 kommentarer:

  1. Et godt udtryk:Bladguld:-). Netop hvad det er.
    En haveejer gjorde opmærksom på for nyligt, at mange blade i haven var sneglene ikke glade for. Han var næsten blevet dem kvit.
    Det må du lægge mærke til til foråret, om det holder stik.
    Vi har bunker af blade i haven og næsten ingen snegle mere, men det troede jeg bare var her.
    Anne Marie

    SvarSlet
  2. Jamen det er da en rigtig god idé, som flere og flere får øjnene op for. Det er da tosset at køre bladene væk, når de er den bedste isolation for vores planter! Godt gået!
    Det med sneglene vidste jeg ikke, men man har lov til at håbe, at det hjælper bare en lille bitte smule.

    SvarSlet
  3. Ja det er da det rene guld, og hvis det ovenikøbet kan holde sneglene væk, så vil lykken jo ingen ende tage:o).
    Sød lille mariehøne, godt den kan gemme sig i et lunt drivhus.
    Knus
    Annette

    SvarSlet
  4. Nu er dine planter vist godt beskyttet mod barfrost senere på vinteren :-)

    SvarSlet
  5. Både planter og dyr bliver rigtig forkælede hos dig.
    Hvis jeg kan nå det, så må jeg også prøve at give nogle af mine nye staudebede en bladdyne på oppe ved sommerhuset.

    SvarSlet
  6. Det ender med jeg må ud på gader og stræder for at finde blade. Jeg syntes ellers jeg havde mange, men de er allerede ved at forsvinde, synes jeg. Nå men der er da en del tilbage, så mon ikke det går.
    Jeg får også juletræer fra hele kvarteret, når det har beskyttet planterne, bliver de skåret til flis, så det er to gange genbrug :o)

    SvarSlet
  7. Godt arbejde, Hanne :)

    Nåhh, en sød mariehøne....jeg tror i øvrigt at du har fuldstændig ret i det gode formål.

    Det er skønt med primulaerne i dette efterår, de blomstrer og blomster, gør de her i hvert fald. Nu må vi se om de kommer igen til foråret så, men ellers har jeg nydt dem nu....

    SvarSlet
  8. Hej Hanne. Bladguld er et godt ord og dine planter ser ud til at have det godt. Mon det ikke er mariehønen evigglad?

    SvarSlet
  9. DIG.......TOSSET........næ fortæl du ham du er genial ;0)

    SvarSlet
  10. Ja nogen - men ikke læsere på denne side - vil tro, at jeg er skør. I weekenden rev jeg fine, gyldne bøgeblade sammen i den ene ende af haven. Kun for at køre dem ned i den anden ene og sprede dem i bedene. Bedene her ser jeg nemlig fra køkkenvindue og spiseplads. Mindre pæne blade røg den anden vej, op i frugthaven hvor jeg ikke kommer så meget nu.

    Et par år har jeg hentet sække-vis i skoven, de skulle bruges til min lille-bitte skovbund. Træerne producerede ikke nok.

    Bladguld, lige netop.

    Hilsen Hanne, Tilst.

    SvarSlet
  11. SÅDAN !! Det gode udtryk vil jeg kopiere fra nu af, for det er lige, hvad det er.

    SvarSlet
  12. Nu er dine planter da hvis godt beskyttet mod vinteren.
    Mariehøne på denne årstid. Det hører da hvis til sjældenheder.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  13. Nej, nej Hanne, det er ikke os der er tossede..... Jeg har også været på blad rov på den lokale skole, hvor de havde samlet en pæn stor bunke.

    Mon du har set, at du er den heldige vinder af min give away? Tillykke tillykke :-)

    SvarSlet
  14. Jeg ser tydeligt for mig, hvordan horder af haveejere lusker rundt på gader og stræder på jagt efter bladguld, de kan liste med hjem i haven :-) Jeg er nu også tit ved at kaste mig ud foran bilerne på vejen, når de kommer kørende med haveaffald på traileren - den forkerte vej!

    Ha´en god weekend
    Birgitte

    SvarSlet