tirsdag den 9. august 2011

Før uvejret, Pinky Winky update m.m.

Vi har haft nogle ret kraftige regnbyger og tordenvejr her de sidste dage. Næsten 30 mm. har vi fået på under 3 dage. Jeg må indrømme at jeg altså ikke synes at det er den bedste sommer i år.
Men pyt, vi kan jo ikke lave om på det, så jeg fokuserer på alt det dejlige i haven.


Hér er en solsikke lige inden tordenvejret brød løs i går. Det var et virkeligt specielt lys.
Brumbassen virkede ligeglad, for den havde fundet en lækkerbisken :-)
Helianthus 'Ice Cream'. Jeg elsker de cremefarvede solsikker, og har sået dem de sidste 7-8 år. De er et must for mig i sensommerhaven.


Den står hér midt i baghaven midt i mit Picket-bed. Men jeg bruger dem i næsten alle mine bede, for de passer jo sammen med alle farver.


Så har Pinky Winky fået endnu mere farve. Så vidt jeg husker, så hun sådan ud, da jeg købte hende for to år siden. Jeg kan i hvert fald huske, at jeg overhovedet ikke tvivlede på om jeg skulle købe hende; så dejlig synes jeg, hun er :-)


Vil I ikke give mig ret i, at hun er noget helt særligt?


Denne lille plante er et mirakel i min have :-) Det er en Liatris spicata 'Floristan White', pragtskær.
Det var pga. den, at jeg for noget tid siden lavede et indlæg om at miste planter i haven. Jeg har nemlig måttet købe den 4 gange, før det er lykkedes mig at få den til at gro her.
Er Liatris virkelig så svær at dyrke?


Jeg har den 3 steder i haven nu, fordi jeg deler min moderplante i potte-ghettoen hele tiden. Men der er ingen af dem, der er store og flotte endnu, så de er nok ikke helt glade. Men så længe de overlever, er det da et fremskridt.
Denne her har stået der i to år. Den står i det lille bed langs siden af havedammen. Bag den står min pink drejeblomst som ikke er i blomst endnu.
Foran den står nogle små sommerblomster i en krukke.


Det er denne søde lille Zinnia. Zinnia marylandica 'Zahara starlight rose' fra Primafrø.


Jeg synes det er tidligt at denne her er sprunget ud. Det er Aster divaricatus. Jeg ved faktisk ikke, om den har et dansk navn. Den varsler virkelig efterår for mig, så følelserne var lidt blandede, da jeg så at den allerede blomstrede.


Men utroligt sød er den.
Den står i en krukke oppe ved den øvre dam. Jeg har nemlig en flise der, som jeg kan stå på, når jeg ordner noget i dammen. Så er det nemt lige at flytte krukken først.


Jeg er simpelthen så glad for mine hvide edderkoppeplanter i år.


Dem sår jeg også hvert år. Men i år kommer de virkelig til deres ret her i 'Sol og Måne-bedet'.
Jeg sår altid så jeg har omkring 10 planter i blandede farver. I år var der to hvide, så det var heldigt.


Denne skønne hvide lilje er også sprunget ud i samme bed nu. Det er min sidste lilje for i år, der springer ud, snøft.


I kan se den hvide lilje i baggrunden her.
Min agapanthus er nu også ved at springe ud.


Den har den skønneste farve, synes jeg. 5 blomster har den, så det er vidst meget godt :-)

14 kommentarer:

  1. Sikke et blomsterflor du har. Jeg har været på planteskolen om se efter en Pinky Winky hortensia efter du viste den første gang. Den er da helt utrolig fin. Jeg har endnu ikke købt den, da jeg ikke lige ved hvor den skulle stå endnu. Står din solrigt og i læ?

    SvarSlet
  2. Åååh, jeg så en Pinky Winky på en planteskole igår, og der var den stadig grøn, og jeg kan se på dine billeder, at den også er smuk som lyserød... burde måske have købt den.. hm.
    Liatris er nem hos mig, jeg har flyttet lidt rundt på den, så den har prøvet både sand og muldjord.

    SvarSlet
  3. Jeg elsker også de cremefarvede solsikker og havde sået både 'Vanilla Ice' og 'Italian White' i år, men ALLE blev SKRIGgule - det var da alligevel for meget og s.... irriterende!

    Jeg vil heller ikke undvære A. divaricatus, som dog ofte blomstrer ret tidligt her hos mig, synes jeg.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  4. "Pinky" er bare sød og jeg nyder den også efterhånden som den udvikler sig, for mig er det nemlig første år jeg har den. Den hvide lilje er da også helt uovertruffen superflot. :o)

    SvarSlet
  5. Tak for jeres kommentarer :-)

    @Anne: Min Pinky Winky står i nogenlunde læ, og i halvskygge. Den har driverhuset på den ene side, og naboens brændeskur som bagvæg, og pergolaen på den anden side. Jeg skal vise dig et billede af hvor den står, næste gang jeg blogger.
    @Marle: Ja, jeg var vist også blevet 'lidt' irriteret hvis alle mine var blevet gule. Jeg synes faktisk at det sker lidt for tit efterhånden, at frø og især Dahlia knolde er forkerte. Men måske er det bare fordi man køber mere, jeg ved det ikke helt. Men det er ihvertfald surt, for det er jo ikke kun pengene, men også alt den tid man har gået og ventet på de forkerte.

    SvarSlet
  6. Jo Pinky Winky er simpelt hen skøn, jeg køber den nok næste gang jeg kommer udenøs :-) ja sådan hedder det herovre. Solsikken er også fantastisk, dem jeg såede er ikke rigtig blevet til noget, der er kommet fire spinkle planter op og der ser ikke ud til at komme blomster i dem. Til gengæld bliver jeg ikke udsat for at de bliver gule, det skulle nemlig også være Italian White. Liatris og de andre har jeg ikke, men den ser sød ud, så måske skulle jeg prøve.

    SvarSlet
  7. Ja... det kan selvfølgelig være tilfældigt, at der er mange forkerte ét år. I år har jeg fået en del forkerte planter ud af frøene, og det har faktisk været frø fra de velrespekterede firmaer - de kendte. Jeg købte en del på Ebay og gav næsten ingenting for frøene, og de er alle rigtige.

    Og du har ret; det er jo ikke kun pengene - det er det, at man har brugt tid til at så frøene, prikle dem og endelig plante dem ud. Det er lidt større arbejde, end hvis det var færdige planter, man havde fået.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  8. Hej Hanne. Ja, jeg vil også gerne sige, at det er et utroligt blomsterflor, du har. Sår du på friland, eller sår du indendøre først? Jeg har haft lidt blandede oplevelser med at så indedøre, måske fordi jeg ikke har det helt rigtige lys og den helt rigtige temperatur. En del af dem jeg såede indendøre, kan man vist godt så udendøre, så det vil jeg gøre mere i til næste år. Jeg har allerede skrevet nogle af dine planter op, som jeg vil forsøge mig med.
    Mange hilsner fra Birgitte.

    SvarSlet
  9. Din Pinky Winky er vel nok sød. Dejligt at se dit skønne blomsterflor - jeg har selv en solsikke Italian White, som næsten er sprunget ud.

    Tak for de gode råd på min blog om planter til mit nye bed.

    Ulla

    SvarSlet
  10. @Lisbeth: Jeg glemmer hele tiden at du ikke lige kan smutte nogle steder hen. Udenøs, det lyder sjovt :-)
    @Marlene: Måske er vi simpelthen nødt til at begynde at brokke os, når vi får forkerte ting. Jeg har aldrig fået gjort det. Og hvis alle bare finder sig i at det er forkert, så bliver det vel aldrig bedre. Det virker bare så omstændigt, fordi der jo altid er gået lang tid.
    De sidste to år har jeg f.eks. ikke plantet nye Dahlia direkte i bedene, fordi jeg blev træt af at der dukkede forkerte farver op. Og det er egentlig lidt for dårligt at man skal være nødt til det.
    @Birgitte: Jeg sår faktisk alt inde. Jeg har ikke særligt gode erfaringer med at så direkte i jorden. Jeg har dem indendørs i et par uger. Men jeg har et par store sydvendte vinduer uden radiator under. Det tror jeg er en stor fordel. Og senere kommer de så ud i mit opvarmede drivhus. Det står på 0°, så der kommer aldrig frost.

    SvarSlet
  11. Jeg synes, det er svært at brokke sig, når det er frø og løg - specielt, når de er købt i byggemarkeder eller supermarkeder. Det er nemmere, hvis man benytter frø- og løgfirmaer på nettet.

    Jeg opfordrer altid selv mine kunder til at skrive til mig, hvis de har fået en forkert plante. Det kan jo ske. Nævner det faktisk på floks-indlægget denne gang.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  12. Hej Hanne.
    Flotte billeder af dine blomster - eller retter af dit "blomsterhav" - du har utrolig mange blomster i din have.
    Ha´en god dag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  13. Hejsa hvor skønt at se din have!

    JEg bliver så glad når jeg ser al den frodighed, trods regnen.

    Jeg har en gang læst at man kan gøde og gøde. Regn er nu en gang det bedste. (Men selvfølgelig ikke udelukkende). Men det forklarer den frodighed, der er i DIN have!

    Kh. Marianne
    DHH

    SvarSlet
  14. Jeg må prøve starlight rose igen, ser det ud til.

    SvarSlet