søndag den 28. juli 2013

Dahlia-spam i varmen :-)


Pyha, det her er for varmt for mig. Så jeg har siddet og leget med Dahlia billeder i skyggen. 
Dahliaerne elsker dette vejr, når bare de får vand nok, så her får I en ordentlig gang Dahlia-spam :-)

Først er det 'Lindsay' ovenfor.


'White Pearl' (Tidligere 'Wittem'), jeg ved ikke hvorfor de har ændret navnet, men sådan stod der på pakken.
Her først i modlys i det bløde aftenlys.


Den er faktisk perlemorsfarvet, så måske derfor navneændringen.


Den er i hvert fald bedårende.


En rigtig showstopper er 'Créme de Cassis'.


Og 'Christine' er også skøn.


'Eveline' kender mange, tror jeg. Den er så yndefuld med den svagt lyserøde midte.


Her i aftenstemning.


Så sprang 'Stolze von Berlin' også ud.


Og der er også masser af knopper på vej.


'Rocco' er svær at fotografere. Den er ikke så lys i toppen, som på billedet.


Mere aftenstemning. Jeg har svært ved at tage billeder af Dahliaerne om dagen, da de alle står i fuld sol.


Gule er der selvfølgelig også, her en frøling, 'Stagazer', som jeg har haft siden 2007.


Og nu kommer de orange også. Dahlia 'Bishop's Children', som også er en frøling fra 2006.

Jeg har jo 41! Dahlia i krukker, så I skal nok snart få mere 'spam' :-D

14 kommentarer:

  1. Hej Hanne
    Jeg har fået at vide, at det ikke er spam, hvis det er noget man gerne vil se. Så ingen spam her bare gode billeder af dine dahliaer. Det er skønne alle, Eveline er jeg meget glad for, den eneste som har overlevet af mine, næsten, der kommer et par stykker mere til min store glæde. Créme de Cassis og White Pearl er skønne. Godt du har glæde af dem i krukker, jeg glæder mig til at se flere dahlia billeder. Bare fyr løs her i varmen.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  2. Åhhh Hanne, dejligt med noget Dahlia spam :-)
    Rocco er da helt klart en jeg skal have til næste år! Det ligner lige den farve jeg er på udkig efter :-)og så elsker jeg den ball facon! Laver du tit frø - lige Dahliaer?
    K.Gro

    SvarSlet
  3. De er jo dejlige allesammen. Har selv Eveline som virkelig er skøn og brugbar i buketter. Men Creme de Cassis og Stoltze von Berlin er også smukke.

    SvarSlet
  4. Heldigt, at de ikke fanges af spamfilteret, for smukt ser det ud.

    SvarSlet
  5. Når det er sådan noget spam, så er det helt ok:-) Send bare mere spam af samme slags:-)
    Der skal da vandes en del, når du har 41 krukker med disse skønheder.
    Kh Bente

    SvarSlet
  6. Det er nogle virkelig smukke Dahlia du har :-)

    SvarSlet
  7. Dahlia specielt de røde/ lilla er så svære at tage billeder, de bliver flade og farveløse.. men dine billeder er smukke.
    Det er nogle dejlige og elegante Dahlia du har
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  8. 41 - ja, jeg er vist blevet imponeret tidligere, men bliver det nu altså igen. Kan se at du har en slange liggende og det er da også nødvendigt med så mange krukker.

    De er skønne alle dem du viser. Og heller ikke jeg synes, at det er billedspam. Glæder mig til at se de næste :-)

    SvarSlet
  9. Uha de er smukke...især er jeg vild med din Créme de Cassis....den er, som du ganske rigtigt påpeger en showstopper! Men du har jo også rigtigt mange!

    SvarSlet
  10. Ja, mig generer dit spam i hvert tilfælde ikke! Jeg har selv en masse georginer og elsker deres overflod af blomster. Plukke plukke plukke og der kommer bare flere og flere..... Men man skal godt nok være flittig med vandkanden. Det er første år, jeg har dem i potter...

    SvarSlet
  11. ... bare kom an :) Elsker-elsker Dahlia og dine dejlige billeder og sikke mange du har, det var da helt eventyrligt. Det må være et pænt stort arbejde at vande dem, men heldigvis kan din mand jo hjælpe lidt. Dit hus må være fyldt med dejlige buketter :)

    SvarSlet
  12. Hej Hanne. Sikke dog et forrygende dahliashow du viser. Du har mange smukke af dem og de ser ud til at trives virkelig godt. 41! Det er flere end mig, jeg tror jeg har ca. 25 i krukker. Jeg glæder mig til at se mere spam og mit filter er slået fra!!!

    SvarSlet
  13. 41 krukker!!
    Så må du være krukke-ekspert i Dahlia
    Mine kom også også krukker i år, fordi jeg ikke havde haft tid til at luge blomsterbedene, da de skulle plantes ud.
    Selvom jeg kun har 6 fylder de godt og har blomstret hele juli. Dog synes jeg, at de har lidt svært ved at udvikle blomsterknopperne her i august. De bliver bundvandet hver anden dag, og et drys gødning får de også en gang i mellem. Hvordan gør du?
    hilsen Bente

    SvarSlet