Det var desværre rigtigt dårlige nyheder i fredags :-(
Behandlingen har slet ikke virket, og der var kommet ny spredning af kræften. Der er aktivitet tre
steder i hjernen nu, desværre også i højre side. Og der er også ny spredning i brysthulen.
Så det eneste de kan tilbyde mig nu er livsforlængende og lindrende behandling. De foreslog, at jeg starter i den kommende uge på kemoterapi i pilleform i serier af fire uger, hvor jeg tager pillerne hver dag i en uge og holder en uges pause. Derefter vil de scanne efter 12 uger, og hvis det virker, kan jeg fortsætte på det i op til et år.
Vi var dybt rystede, for det var bestemt ikke den besked, vi havde ventet. Jeg troede stadig, at der var muligheden for
stamcelle-transplantation tilbage, men det kan man ikke, når der er aktivitet i hjernen. Vi fik en ny tid tirsdag kl 9.00, for som lægen sagde, var vi nok for rystede til at forstå ret meget af det, hun sagde. Og så skulle jeg kunne starte på kemoen tirsdag eller onsdag.
Vi har tudet og tudet, og jeg kan slet ikke finde ud af, hvordan jeg skal forholde mig til det hele. Jeg fik hevet ud af lægen, at man måske kunne overveje stamceller, hvis kemoen får ro på det i hjernen. Men det virkede ikke særligt
sansynligt. Jeg tror dog, at jeg er nødt til at hage mig fast i dette lille håb.
søndag den 22. september 2013
søndag den 15. september 2013
Så er den sprunget helt ud...
... den skønne frøling, som jeg viste i forrige indlæg. Den var så lækker i går i solskinnet.
I skygge kan man bedre se tegningerne.
Den passer perfekt sammen med Agastache 'Pink Beaty', synes jeg.
De står her i forgrunden af det store krukkebed.
Endnu en Dahlia er sprunget ud. Det er 'Cupido'. Jeg kan rigtig godt lide den, men den har i tre år nu kun givet mig en enkelt blomst, og løvet virker ikke sundt, så den ryger ud inden vinter.
Den sidste nye i udspring er til gengæld sund og fyldt med knopper, som bliver til kæmpestore orange blomster. Jeg har haft den en del år.
Men navnet er ukendt, da den er købt som lyserød. Det sker jo tit, at der er en forkert Dahliaknold i pakken. De ligner jo også hinanden, når de kun er knolde :-)
*****
Jeg må indrømme, at tiden er lang, når vi går og venter på svar på fredag. Og højst sansynligt bliver det ikke noget entydigt svar vi får, fordi medicinen fortsætter med at virke i kroppen i 6 mdr.
tirsdag den 10. september 2013
Fuld gang i Dahliaerne
Der er stadig fuld gang i blomstringen i mine Dahlia krukkebede. Dette skønne syn er fra i eftermiddags.
Det er nemmere at følge med vandingen nu, og det giver godt med blomster. Den opmærksomme læser vil spotte at mange af planterne desværre har fået meldug. Jeg holder det nede ved at sprøjte med van med bagepulver i hver fjerde dag. Opskriften fandt jeg her. Men jeg kom desværre for sent i gang, så jeg kan ikke få det helt væk. Jeg skal helt sikkert prøve at forebygge med padderokkeudtræk til næste år, for dem har jeg mange af.
En af de skønneste planter lige nu er 'Christine'. Den er jeg helt vild med. Jeg synes man bliver glad i låget af de 'skydeteltsagtige' blomster ;-)
Endnu en 'Colarette'-frøling er sprunget ud.
Den er noget så køn og virker som en sund plante med masser af knopper.
Forleden fik jeg forklaringen på, hvorfor denne knop ikke udviklede sig. Jeg er lidt skuffet over den, for jeg kan ellers godt lide mine Vinbjergsnegle. Den var dog undskyldt, fordi den jo ikke kunne finde andet spiseligt efter at have forvildet sig op i kukkerne, så den blev sat over i et bed langt fra Dahliaerne.
Og da den var væk, kunne knoppen få fred til at springe ud.
Lidt skæv blev den, men køn i farven. Det er endnu en frøling af 'Dahlia variabilis 'Doppia in Miscuglio'. Det er italiensk og betyder 'blandet mix af dobbelte Dahlia varabilis'.
Og endnu en af disse frølinger blev denne lækre lysegule farve.
Dette er en tredje fra dette 'kuld', som jeg har ventet med spænding på, derfor må jeg vise den frem, selvom den ikke er helt sprunget ud. Det er nemlig den eneste med mørke blade.
Jeg har stadig 9 Dahlia som ikke er sprunget ud, så der er mere at glæde sig til :-)
*****
I denne uge er det scanningsuge. Jeg blev MR-scannet i går og skal PET-scannes i morgen, så jeg tager gerne imod krydsede fingre. Vi får først besked den 20. Så det bliver en lang ventetid.
onsdag den 4. september 2013
Hejren kom forbi :-(
I eftermiddags ved 14-tiden sad jeg ved min computer her i stuen. Cristina kom herind og udbrød at der sad en KÆMPE fugl i haven!
Jeg røg op! For jeg ved desværre godt hvilken kæmpe fugl, der kan finde på at komme forbi.
Og øv øv, det var hejren: Den sad i den øvre dam, da vi opdagede den, men fløj så op på espalierhegnet, inden vi fik hentet kameraet.
Derefter fløj den over på drivhuset. Jeg var bange for, at det skulle brase sammen under det monstrum af en fugl.
Jeg synes desværre, at man næsten kan se på dens tykke hals, at der er mindst én af mine guldfisk i.
Den var fuldkommen ligeglad med, at jeg råbte af den, og fløj først da Frostie for gøende ned imod den.
Den fløj hen på vores nabos nabos tag.
Og der sad den så i næsten 3 timer. Bemærk i forhold til det forrige billede, at den har lavet en stor fugleklat ned ad taget.
Den sad lige så frækt og pudsede sig,
og holdt øje med min dam.
Jeg var nødt til at blive siddende ude i haven, indtil Michael kom hjem og vi fik sat nogle ekstra snore op. Vi har fjernet en stor græs her i midten af dammen i sommers, og jeg havde godt tænkt, at det nok var lidt for åbent, men vi havde bare ikke fået sat en snor op.
Denne del af dammen er kun 50 cm dyb, og når vandet synker pga. fordampning, kan hejren stå her og smovse, hvis ikke snorene er der.
Det var her i den øvre dam, den stod til at begynde med.
Nu er der fyldt ekstra vand i og som sagt flere snore.
Jeg var rigtigt ked af det, da jeg begyndte på indlægget, fordi jeg har hygget mig med at sidde og nyde fiskene hele sommeren. De er 3 år gamle og har overlevet 2 vintre. Og der var intet spor af nogen af dem.
Men nu har vi lige set 3 af dem :-) Det ser ud som om, at fuglen fik fat i min største hun. Trist, men dejligt at den ikke fik dem alle. Jeg ved til gengæld af erfaring, at den vil prøve alt i den kommende tid på at få fat i resten, så jeg håber, at de kan finde ud af at gemme sig for den.
søndag den 1. september 2013
Ind og ud af hospitalet, og krukkerier.
Jeg har desværre været nødt til at tage et par overnatninger på neurokirurgisk afdeling i den forløbne uge. Første gang fra fredag til lørdag i sidste uge, og senest fra onsdag til fredag i denne uge. Det viste sig heldigvis kun at være en meget overanstrengt skulder, men den spjættede så meget at vi/de var i tvivl om det var epileptisk eller krampe. Det var en stor lettelse at det ikke var andet, men meget problematisk, da jeg jo er nødt til at gå med min arm i en slynge, og det er det som belaster skulderen/nakken. Samtidig var det rædselsfuldt at være på hospitalet igen, og det gav mig det sidste dyk til en dum psykisk nedtur. Jeg er heldigvis blevet sat op i antidepressiv medicin nu, for jeg har jo brug for mentalt overskud, til både genoptræningen og kampen mod kræften. Men hold op hvor er jeg træt af at der hele tiden støder nyt til :-(
Så det er bare med at komme ud og nyde blomsterne så meget jeg kan. Der er endelig ved at komme lidt gang i Dahliablomsterne nu. Her er det den skønne 'Lilac Time' med meget store blomster.
Den er kommet lidt på afveje i det orange krukkebed. Men det er for besværligt at flytte rundt på de store krukker og planter nu, så den må stå der og matche med Lathyrus 'Black Night.
Og endnu en af frølingerne fra sidste år er også sprunget ud 'Dahlia variabilis 'Doppia in
Miscuglio'. Jeg kan godt lide rødt i mine orange bede, så den er velkommen.
Og endnu nogle af de overvintrede gladiolus viser deres smukke blomster, 'Rose suprême'.
Den skønne blomst står nu herinde i en vase, for blæsten i går var for meget for den. Men det er jo dejligt at kunne nyde den indendørs, da vi ikke har udevejr.
Sidste efterår havde jeg stadig nogle af de høje blandede Nicotiana, som jeg ikke havde fået plantet ud, så de røg i det opvarmede drivhus. De står nu blandet i en stor krukke, og jeg NYDER dem. Jeg sår dem nemlig normalt hvert eneste år, men det har jeg selvfølgelig ikke nået i år
De har den skønneste duft hen under aften.
Til sidst et billede til Høneballe Lisbeth som for længe siden spurgte til min Marmelukærmebusk. Den har det fint i sin store krukke, men den er godt nok en tørstig fætter :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)