Min skønne gyldne have.

Jeg ved godt at det måske har lydt som om, jeg ikke kan lide efteråret... Det er bestemt ikke rigtigt, for jeg elsker efterårets gyldne farver.

Jeg er bare altid lidt længere om af nå til mit indre efterår, fordi jeg prøver at strække sommeren så længe som muligt.

Men nu står min indre kalender også på efterår :-)

Og jeg NYDER synet af min have med alle de gyldne farver.

Og jeg rydder ikke væk og pakker sammen, før det er absolut nødvendigt. Se f.eks. hvor smukt den visnede agapanthus med det gule løv lyser op ved siden af den hvide bænk.

Jeg værdsætter virkelig alle de skønne træer, som jeg har rundt om min have udenfor skellet. Jeg synes at de giver mig en helt fantastisk baggrund, og de får min have til at virke meget større end de sølle 684m², jeg har :-)

Jeg klipper intet ned før til foråret, for jeg vil ikke undvære den stemning og dybde, som planterne giver i haven. Samtidig beskytter løvet jo også planterne og jorden.

Nu har min kornel smidt løvet, og de skønne røde grenne vil stå og lyse op de næste mange måneder.

 

Er det ikke bare en helt fantastisk farve?

Jeg elsker at kigge igennem de røde grene, og derfor står den også nærmest midt i haven.



De søde, gule staude-chrysanthemum er nu virkelig ved at folde sig ud. Det er deres storhedstid de næste uger.

De er da ikke til at stå for, her hvor vi næsten er i november måned. Den lille orange blomst er valmue atlanticum, som bare bliver ved og ved.

Rigtig god have-weekend til jer alle :-)

Frostie luger kvikgræs i min Iberis

I bedet ude i forhaven ved cykelskuret har jeg en Iberis, en snepude.

Desværre er der kvikgræs i den.

Det har der været i en 3-4 år. Men det fantastiske er, at kvikgræsset aldrig får lov til at sprede sig.



For Frostie luger det for mig :-)



I må ikke spørge mig, hvorfor lige netop dette græs smager så godt. Men hver gang hun går forbi, snuser hun lige puden igennem, og napper de par græsstrå, som er kommet op siden sidst.



Jeg ved heller ikke hvordan hun har fundet ud af det. Men jeg er glad og tilfreds, for jeg er glad for min snepude, Iberis sempervirens.

Den blomstrer allerede i maj med hvide sløjfelignende blomster, og så er den næsten stedsegrøn.

Jeg ved godt at det lyder som et eventyr, men det er ganske vist, at det er sandt :-)

Desværre har jeg ikke kunne lære hende at luge andet ukrudt. Men hun er jo også, som jeg har fortalt før, en hund efter græs :-)

Mit Hjertetræ er fantastisk smukt i år.

Se hvor smukt mit Hjertetræ ser ud i år, og da især op mod den knaldblå himmel, vi havde i dag.

Det står her midt i forhaven. Hjertetræ hedder Cercidiphyllum Japonica på latin.

De fleste år har træet tabt bladene, før de er nået at blive flot gule, som i år.

Jeg har mange gange haft på fornemmelsen, at det har været fordi det står lidt tørt. Og nu er jeg næsten sikker på at jeg har ret, fordi det har beholdt bladene så godt i år, hvor vi har fået så meget regn.



Det har altid ærgret mig lidt, at jeg gik glip af de gule blade på træet, men jeg havde nu ikke drømt om at det ville være så smukt!



Det er ved at være et rigtigt flot, voksent træ :-) Og jeg elsker at stå under det og kigge op igennem kronen.

Der var jo ikke et eneste ordentligt træ i vores have, da vi flyttede ind. Så store træer er vild luksus for mig. Dette er plantet i 1998, året efter at vi flyttede ind.

Jeg planlagde at jeg ville have et Hjertetræ længe før vi fik hus, så det var bare at købe og plante det :-)

Det smider alle bladene i mit lange bed langs hækken, og så breder der sig den dejligste duft i hele forhaven. Det er nemlig aromatiske blade. Jeg kan ikke helt forklare hvad det dufter af... for mig dufter det bare af Hjertetræ :-)



Et enkelt blomsterbillede får I selvfølgelig også. Min Rudbeckia Triloba, som stadig blomstrer helt vildt under æbletræet. Kan I se, hvorfor jeg synes at det er en fantastisk plante?

Fortsat dejlig have-weekend til jer allesammen derude i blogland. 

Indendørs blomster, og ordbekræftelse på bloggen.

Ja, i dag må vi jo holde os indendørs, men jeg smuttede lige hurtigt ud i driverhuset.

Og her lyser den smukke pink pelargonie stadig op. Det var den jeg fik af mine søde døtre til Mors dag i forsommeren.

Og så til noget helt andet:

Jeg synes at de der ordbekræftelser ved bloggenes kommentarfelter er lidt irriterende. Og jeg har hørt fra andre, der har det ligesådan.

Så jeg har altid været lidt 'stolt' over, at jeg i hvert fald ikke havde det på min blog... Men! Se lige hvad jeg opdagede for nogle uger siden, da jeg sad og kiggede under Indstillinger:

Jeg havde hak i 'ja'.

Men fordi man ikke selv får ordbekræftelsen, når man kommenterer på sin egen blog, så var jeg overbevist om, at man ikke skulle skrive 'orgtif', 'ughbop' eller noget i den stil, når man kommenterede hos mig.

Hvis du gerne bevidst vil have ordbekræftelse på dine kommentarer, så respekterer jeg selvfølgelig det. Jeg laver kun dette indlæg, fordi jeg tror, at der måske er andre af jer derude, som tror at I heller ikke har ordbekræftelse på jeres blog.

Ha' en fortsat god dag :-)

Sommerfarver.

Ja, de gyldne efterårsfarver er skønne, men da jeg kiggede på de billeder jeg har taget de sidste dage, så slog det mig, at det stadig er de skønne og glade farver på mine blomster, som jeg fascineres mest af i min have. 

 Se lige staudesolsikken op mod den skønne blå oktober-himmel i fredags.

Vi har haft let frost i tre nætter nu, og man kan overhovedet ikke se det på dens blomster.

Også den skønne Asters, 'Andenken an Alma Pötschke', er helt upåvirket af frostgraderne.



De fleste af mine Dahlia blev svedet af frosten. Men da denne står under æbletræet, har den det fint. Træet har ydet lige præcis nok beskyttese til at frosten ikke nåede derned.

Der er faktisk ingen af mine Asters som har taget skade. Den lille 'Herbstgruss von Bresserhof'. 

Hvis jeg ikke husker forkert, så er chrysanthemum de sidste stauder som blomstrer i min have.

Denne er et arvestykke. Se, hvor mange farver den chancerer i på de forskellige stadier. Sød, ikke? :-)

Dendranthema indicus 'Herbstbrokat', også kaldet vinterasters. 

De er først lige begyndt at blomstre, og bliver ved længe endnu, fordi de tåler kulden rigtigt godt. Det er hårdføre stauder.

Til sidst den lille linaria purpurea, som også har klaret frosten fint.

Jeg 'pjækkede' fra malerarbejdet i kælderen i dag, for vejret var bare for dejligt til at gå inde :-)

Lyserød solnedgang

Som mange af jer nok ved efterhånden, så er jeg B-menneske, eller måske nærmere C-menneske :-)

Så jeg kan ikke levere morgenbilleder med rimfrost i haven.

Men til gengæld fangede jeg den smukkeste himmel hér til aften, da solen lige var gået ned. 

Billederne er mærket med klokkeslættet 18:33, så dagene bliver hastigt kortere. Det er med at nyde dem i fulde drag. Rigtig god weekend til jer alle :-)

Der er stadig dejligt derude.

I dag havde jeg endelig tid til at være lidt ude i haven igen.

Der er stadig rigtigt dejligt, når bare man har det rigtige tøj på :-)

Det rigtige tøj var i dagens anledning regnbukser. Jeg skulle nemlig både skifte kattelem i kaninslottet, og rense op i dammen.

Kaninerne skubber meget til deres kattelem, for at få den til at stå åben, så til sidst havde de fået knækket lågen af. Og nu bliver det jo koldt om natten, så de måtte have en ny i. Det kræver at man kravler rundt på alle fire, da deres løbegård ikke er ret høj :-)

Havedammen renser jeg op af flere omgange her om efteråret. For det første fordi det er et rigtigt koldt og ubekvemt job. Men det er også bedre for det bakterieliv, som holder dammen rent. Det er bedst at man kun roder lidt af gangen med det. Sidste år kom jeg for sent igang, og blev overrasket af den tidligere vinter. Derfor er jeg startet tidligere i år.

Men der blev heldigvis også tid til bare at gå lidt rundt, og nyde alle de blomster der stadig er derude.

Min yndlingsrose 'New Dawn' har lidt blomster igen. Den er så køn. En marcipan-rose kaldte en læser på Signes blog den, og det er netop hvad den ligner, uhm :-)

'Coral Dawn' blomstrer også igen. Den er kommet rigtigt godt igen, efter at den frøs helt tilbage i vinters.



Og sørme om ikke min lille 'Pink Fairy' også har fået blomster. Den er jo flyttet til det nye bed under æbletræet, efter at den var blevet næsten skygget ihjel hele sommeren i et andet bed. Den er åbenbart rigtigt godt tilfreds med sit nye hjem.



Jeg er simpelthen så glad for min mørke hyld, som jeg plantede i forhaven i foråret. Sambucus 'Black Beauty'. Den er groet godt allerede. Og den er så køn endnu med de mørke, blanke blade.



Jeg kom lige i tanke om, at I ikke har set 'Pinky Winky' længe. Nu er hun helt iklædt sin efterårsdragt af mørke blomster. Er hun ikke stadig skøn?

Til sidst min Malva 'Freedom', som virkelig har overrasket mig positivt hér de sidste uger.

Den har stået og været temmelig kedelig hele sommeren. Ranglet og med meget få blomster, som samtidig havde en kedelig cremet farve...

Men nu har den fået rigtigt mange blomster.



Og blomsterne har fået det gyldne, lidt lyserøde skær, som jeg havde regnet med.

Det er denne Malva, som jeg regner med at plante om i hjørnet med min nye 'Alchymist' rose til foråret.

Det ser jo desværre ud som om, vi virkelig får nattefrost natten til fredag, og igen den næste nat. Så det bliver spændende at se, hvor meget som så takker farvel i haven.

Vi er i fuld gang med at male i kælderen, så jeg har ikke så meget tid til haven lige nu, så jeg har besluttet mig ikke at prøve at beskytte blomsterne i haven i år.

Jeg har ellers haft gode erfaringer med at 'smide' et stykke fiberdug løst hen over Cosmos, Dahlia og andre sarte blomster. Man kan også bruge et gammelt lagen eller lign. Men nu er rådet i hvert fald givet videre til de af jer, som har lyst til at prøve.

Måske spæner jeg alligevel ud i morgen aften og dækker i sidste øjeblik... det er sket før :-)

Ude med saven, en ny rose og pindsvin i haven.

Jeg har længe gået og kigget på mit Cotoneaster-træ her på hjørnet. Det er Cotoneaster Salicifolia.

Det står der for at bryde noget af vinden rundt om hjørnet. Men det er virkelig groet, og skygger en del i bedet her i hjørnet, og samtidig skraber grenene mod træbeklædningen på vores karnap.

Jeg ville egentlig have spurgt Lone til råds, da jeg holdt 'åben blogger-have', men det glemte jeg. Men så tænkte jeg på det gode råd, jeg læste et sted: 'Hvis du er i tvivl, så klip' :-D Det er lige efter mit hovede, så forleden gik jeg ud med saven.

Det ser godt nok noget 'pillet' ud nu. Men jeg ved af erfaring at det skal være skidt før det bliver godt, så jeg håber på det bedste.

Hvad siger jer med 'beskæringserfaring'? Jeg vil have at det skal stå som et lille træ med en tæt krone; ikke en ret stor krone, kun lige nok til at bryde vinden, og bløde op på alle de rette linier her.

Fuglene er nok sure på mig, for træet er fyldt med lækre bær på denne årstid. Men jeg har lagt det hele på terrassen bag hegnet, så kan de hoppe rundt og spise bærrene der. 

Og ja, jeg er godt klar over at I sidder og kigger nederst i billederne, for at se min skønne solsikke igen. Så hér får I den så i fuld størrelse :-)

Dette er et af mine 'grimmeste' hjørner lige nu. Der har ikke været kræfter til maling de sidste år, og i år har der simpelthen ikke været tørt længe nok, så det er en værre pærevælling. Vi er blevet trætte af vores terracotta-farve på vinduerne, fordi den ikke er køn, når den falmer.

Karnappen skal males mørkebrun, hvis vi får tørvejr til næste år :-)

Vinduesfarven er min mand og jeg ikke helt enige om endnu, men det skal være en farve som falder i ét med murstenene. De to vinduer er hvide, fordi de er nyere end de øvrige.  

Jeg har prøvet flere gange at få Clematis til at gro i hjørnet, men det er syd-øst, så jeg tror at der er for varmt.

Jeg havde en passionsblomst som overlevede her i en 3-4 år, men de sidste to hårde vintre kunne den ikke klare.

Men mens jeg gik her og beskar, slog det mig, at her skal jeg da have en 'Alchymist'. Det er den rose som klatrer op foran på Master Dalbys hus.

Her ser I et billede som jeg har lånt fra nettet. Vil den ikke bare være perfekt i det hjørne?

Det håber jeg, for den er selvfølgelig allerede indkøbt :-)

Den skulle blomstre helt overdådigt, og rimeligt tidligt. Jeg ledte nemlig efter noget som ville blomstre i første halvdel af sommeren.

I bedet står der allerede stokroser i cremefarve og lyserød, og jeg har planer om at min malva i samme farve også skal stå der. Og så er der digitalis, som jo også er i lyserøde-creme farver.

Ja, jeg ved det godt, roser er ikke særligt sunde hos mig, men det må jeg jo prøve at lave om på. Der er i hvert fald indkøbt speciel rosenjord til plantningen, og selvfølgelig får den også min egen kompost. 

Og se så lige hvilken sød lille fyr m/k, Frostie fandt i haven forleden aften. Jeg har altid ønsket mig pindsvin i haven. Hvis jeg ikke havde hund, tror jeg at jeg ville være pindsvine-ven. Vi har kun haft besøg en enkelt gang for nogle år siden. Det var et som boede nogle år hos genboen. 

Men jeg tror måske at denne har været her nogle uger. For Frostie har opført sig lidt underligt ovre ved mit nye bed under æbletræet, og under vores kanin-slot. Så måske har den fundet sig en lun vinterplads der. Nu har den i hvert fald fået en lille skål vand, så den ikke får lyst til at hoppe i dammen.

Det er svært at se på billedet, men den så stor og sund ud.



I får lige min søde Asters igen, for der var mange som roste den i sidste indlæg. Den lyser virkelig op på sin plads bag ved havedammen. 

 Scabiosa caucasica 'Perfecta' som jeg købte i forsommeren, trives fint i sin krukke, og nu blomstrer den dejligt for anden gang.



Denne søde lille geranium har også fuld gang i anden blomstring. Jeg er ikke sikker på at jeg har vist den før; det er Geranium sanguineum 'Max Frei'. Den har en virkelig sød og frisk farve. 

 Den står bl.a. her i kanten i det lyserøde bed.

Og et enkelt Dahlia-billede må vi også lige have. Mine Dahlia elskede virkelig de skønne dage, vi havde. Det er Dahlia 'Bishops Children' som er sået fra frø for 6 år siden. Og det 'uldne' til højre er pels fra Frostie som hænger der til fuglene :-)