Forleden stod jeg og kiggede ud af vinduet, og opdagede egernet oppe i vores æbletræ.
Først troede jeg, at det var der for at spise fra fuglenes foderhus.
Men så kunne jeg se, at det var igang med den store tot uld, vi har hængende i træet.
Frostie fælder alt sin underuld to gange om året, og det er så dejligt blødt. Så jeg hænger det op i en metalspiralholder til fuglenes reder.
Heldigvis går hun snart i fæld igen, for Fru Egern var godt nok grådig.
Hun tømte hele holderen for uld i løbet af meget kort tid.
Hun tog store totter og rullede dem rundt til to kugler med forbenene. Det så så sjovt ud.
Jeg har læst mig frem til, at egern har unger om vinteren, så hendes kommer til at sove dejligt blødt :-)
*****
Hvis I klikker på billederne, bliver de større, og I kan se dem nærmest som et slideshow ved at klikke på de små thumbnails forneden.
*****
Det går nogenlunde med helbredet. Det var en hård jul, hvor jeg var meget træt og nedtrykt. Men det var selvfølgelig dejligt at kunne være hjemme og sammen med familien.
Nu går det heldigvis lidt bedre med humøret.
Desværre bliver det opererede område ved med at fyldes op med lymfevæske, så jeg var ude på Herlev og få det drænet i fredags, og jeg skal derud igen i morgen.
Det gør ikke ondt, men det er jo bøvlet at skulle derud så ofte.
Men alt i alt er det hele ok lige nu :-)
Til sidst vil jeg gerne sige GODT NYTÅR til alle jer dejlige havenisser i Blogland, og tak for alle jeres opmuntrende kommentarer i det gamle år.