Endelig lykkedes det mig at komme i Anchers Havecenter i sidste weekend. Jeg havde jo mit fødselsdagsgavekort fra alle jer søde blogger-venner, og det brændte efterhånden godt i lommen :-)
Jeg brugte det på dette skønne espalier.
Jeg så det allerede i foråret og ville have skrevet det på min ønskeseddel, men fik det aldrig gjort.
Så jeg var rigtigt glad, da jeg så, at de stadig havde et par stykker tilbage.
Det er desværre ikke det bedste billede, men hvis I sammenholder dem alle, kan I sikkert forestille jer hvor smukt det er.
Jeg havde i år stor succes med lathyrus i store krukker på terrassen. Så var de tæt på med deres duft, og jeg huskede at nippe og vande. Så det skal espalieret bruges til.
Og jeg kan rigtigt godt lide, at det også kan stå og være smukt resten af året. Jeg har et meget mindre i hvidt i samme stil, og de skal stå i Driverhuset og pynte her til vinter.
*****
Jeg er stadig lidt stille på bloggen og med kommentarerne, for det går stadig ikke så godt med det psykiske.
Jeg skal til flere samtaler hos Kræftens Bekæmpelse. Jeg besluttede ellers da jeg blev erklæret rask, at jeg ikke 'gad' beskæftige mig mere med kræft. Men jeg bliver nok nødt til det, for at komme psykisk ovenpå igen.
Det var da et skønt espalier, du har valgt, sikke frodigt det kan blive med lathyrus til at vokse op af og pynte i driverhuset til vinter.
SvarSletDet er ok, at du er stille med kommentarer, vi må have dig ovenpå igen, det kan de nok hjælpe dig med der, det er jeg sikker på. Så kan du bruge vinteren på det og derefter komme i haven til foråret med fuld knald på :)
Jeg glæder mig til, at du er helt frisk igen.
Knus Lisbeth
Et helt fantastisk espalier du har købt, det kan jeg godt forstå du ikke ku stå for :o) Det er smukt i sig selv, men selvfølgelig endnu smukkere med planter kravlende op ad.
SvarSletJeg har holdt en lang pause fra bloggeriet, og er først lige kommet i gang igen. Jeg har dog læst langt de fleste indlæg, også dine. Sikke en omgang du har været igennem - du har kæmpet. Men hvor er det herligt at du nu er rask igen, der er ikke noget at sige til, at du ikke er helt med psykisk endnu ovenpå sådan en omgang. Ta dig tid til det, og kom stærkt igen :o)
Ih hvor er det smukt!
SvarSletHjerteligst
Godaften Hanne.Sikke et smukt espalier du har købt.Det bliver da helt utroligt til sommer med lathyrus kravlende op af.
SvarSletEr vild med den franske lilje.
Jeg er glad for at du kan få hjælp fra kræftens bekæmpelse-det skal nok hjælpe.Rigtig god aften til dig knus Jette
Et meget smukt valg. Det kunne også passe godt i min have ;-)
SvarSletDet er da også smukt, det var et godt valg. Helt perfekt til lathyrus! Fin inspiration det vil jeg skrive mig bag øret!
SvarSletMon ikke det er godt at fortsætte din behandling, trods raskmelding. Der kan jo netop opstå en masse »udenoms«, som du måske ikke lige ser komme! Pøj pøj med forløbet.
Kære Hanne. Hvor er det smukt. Kan godt forstå, at det skulle være det. Og hvor er det en god idé med at have Lathyrus i krukker på terassen. Det vil jeg prøve til sommer i stedet for bagerst i haven:)
SvarSletDet er en god idé og fortsætte med den behandling. Der er ikke noget at sige til, at det er svært psykisk. Så det er bare med at få al den hjælp og støtte man kan få.
Knus
Lise Lotte
Hvor er espaliet bare yndiigt! Jeg kan også lige se for mig hvor smukt lathyrus vil slynge sig om det. Jeg har også haft lathyrus på terrassen og nemlig rigtigt kunne nyde duften, hver gang jeg slappede af derude. Til næste sæson kunne det være skønt at finde et lignende espalie i stedet for mine hindbærpinde ;-)
SvarSletMed ønske om rigtig god bedring,
hjertelig hilsen
Rose
Søde Hanne hvis jeg var en lathyrus, ville jeg glæde mig til at slynge rundt i det fine espalier.
SvarSletGod bedring.
Kh. Margrethe.
Det er da et smukt stativ. Kan godt forstå, at du har ønsket dig det.
SvarSletDet er nok en god idé at tage imod den hjælp, man kan få. Pøj, pøj med det.
Det bliver så fint, så fint med lathyrus i det smukke espalier. Forstår godt din sætning om ikke at gide, men det er helt sikkert vigtigt at både sjæl og legeme bliver helbredt efter denne grimme omgang, og de følges ikke altid helt ad de to ting. Pøj-pøj :)
SvarSletJeg kan godt forstå, at du ønskede det smukke stativ:-)
SvarSletDet er ikke første gang, at jeg hører om en nedtur efter alvorlig sygdom. Først bliver der kæmpet, og når det så er 'overstået' og man tror, at nu vender det hele, så kommer der en psykisk nedtur. Men det er dejligt at høre, at du får hjælp til det og jeg håber at du snart er på rette vej:-)
Hej Hanne. Det var virkelig et smukt stativ, det kan jeg godt forstå, at du bare måtte eje. Det bliver flot til næste år med lathyrus opad. Jeg tror, tiden gør meget, det er nok godt at få det hele lidt på afstand og det er også godt at være sammen med andre i en lignende situation, så jeg synes, det er godt, du tager ned til Kræftens Bekæmpelse.
SvarSletTillykke med dit smukke blomstertårn, det bliver forrygende til sommer.
SvarSletTror også du bliver glad for dine timer hos K.B.
Haveknus fra mig :o)
Hvor er det smukt, jeg glæder mig til at se det til sommer med lathyrus :-)
SvarSletGodt du tog imod tilbudet Hanne.
Kære Hanne.
SvarSletTillykke med dit smukke nyerhvervede stativ. Det vil blive et forrygende syn, når det til sommer bliver beklædt med skønne lathyrus.
Søde Hanne, jeg tror det er en rigtig god ide, at få tømt rygsækken hos en psykolog. Når man som du har kæmpet, været angst og forestillet dig worst case scenario, kan det sammenlignes med at hænge i yderste neglespidser på toppen af en høj klippe, med en dyb afgrund nedenunder.
Når du så endelig kommer op på sikker grund igen, - op på den faste, trygge klippegrund igen, for at blive i metaforen, så er det først du skal til at mærke efter, hvordan du har det. Så kommer reaktionen på den voldsomme belastining og krise, du har været i. Først nu, hvor du er reddet, kan du begynde at mærke efter, hvordan du EGENTLIG har det.
Med en dygtig psykolog og din dejlige have, har du to hele TO terapeuter. Diagnosen cancer efterlader sår på sjælen. Jeg ved det kun alt for godt. Så på med vanten og havehandsken, så skal du se, så skal det hele nok gå.
Sender en engel og et knus
Smuk espalie du har købt.
SvarSletTag den med ro her i vinter og vend så tilbage til foråret med ny energi.
Rigtig god bedring.
Knus Aase Marie.
Kære Hanne
SvarSletJeg har længe ledt efter den dahlia der hedder Alma og nu finder jeg den på din dejlige og livsbekræftende blog. Kan du fortælle mig hvor du har fået/købt den, da jeg meget gerne vil eje en knold. (den er opkaldt efter mit barnebarn)
Venlig hilsen
Susanne
qnuz@live.dk
Kære Susanne.
SletTak for din ros til min blog. Men jeg tror du har forvekslet mig med en anden, for jeg har ikke en Dahlia som hedder Alma.
Jeg håber at det lykkes dig at finde den, for når den er opkaldt efter dit barnebarn er du selvfølgelig nødt til at have den.
Venlig hilsen Hanne