Jeg synes at det længe har været for mørkt til at tage billeder i haven. Men forleden var solen fremme, og så lykkedes det mig at få lidt billeder.
Her er det min vinterjasmin, som jeg også viste jer sidste år. Men på denne årstid har jeg ikke så meget, som er værd at vise, så I får den igen.
Som navnet siger, blomstrer den om vinteren. Den starter her i november og fortsætter on and off med at blomstre, når det er lidt mildt i vejret.
Jeg synes, at den er sjov, fordi den netop har valgt dette mærkelige tidspunkt at blomstre på.
Jeg har kun ganske få ting i blomst nu, for vi har fået en del frostnætter.
Men mine gule chrysantemum lyser stadig op i baghaven.
De er lidt 'slidte', når man kommer tæt på. Men på lidt afstand og med de røde kornelgrene, ser de skønne ud, synes jeg.
I det hele taget er der lidt liv lige i dette område med den store brogede benved op ad terrassemuren, og den store grønne Thuja.
*****
Jeg tror virkelig, at jeg er gået i vinterhi for i år. Jeg synes det er alt for koldt og mørkt at være i haven nu.
Jeg er stadig ufatteligt træt, og døjer meget med de psykiske senfølger. Så jeg bruger min smule energi indendørs.
Derfor vil der nok kun komme meget få indlæg på min blog de næste måneder.
Men jeg læser med på jeres blogge så godt jeg kan, og lægger en lille kommentar hist og her :-)
Det er godt Hanne, tag du bare en lille pause fra bloggeriet, men kig endelig indenfor hos os, når du har overskud til det.
SvarSletDu har helt ret i, at det er koldt og surt i disse dage, men dejligt med en enkelt solskinsdag som i mandags, den nyder vi dobbelt. I dag skulle der også flere overtalelser fra mig selv til at gå i haven, jeg blev der ikke længe. Til gengæld nyder hundene godt af det, så får de længere ture :)
Din vinterjasmin kan godt vises flere gange, jeg bruger også de samme motiver ofte, der er da stadig nogen, som kigger indenfor :)så jeg skræmmer dem ikke væk med det.
Om en måned går det den anden vej igen, juhuuu.
Knus
Dejligt at der er lidt farve endnu:) Anne Gine
SvarSletJa, det er da sjovt at nogle planter vælger at blomstrer nu.
SvarSletDu har da stadig masser af farve i din have.
Jeg tror at vi er mange, der har lyst til at gå i vinterhi. Inden vi får set os om, er det forår og alt bliver igen lettere :-)
Åh vinterjasminen er så skøn. Jeg havde den i min tidligere have og har hver vinter savnet den. Dels til netop at lyse op i haven, som den gør hos dig, men også til at sætte blandt afskårne tulipaner.
SvarSletVejret er da også "gå-i-hi-vejr" og det hjælper da ikke meget på humøret. Håber det snart bliver forår, så du kan få et skud energi.
Kære Hanne. Først og fremmest skal du drage omsorg for dig selv og få lidt mere energi. Og holder al den pause du har brug for.
SvarSletMeget smuk Jasmin. Tror jeg vil ønske mig sådan en. Det ville være dejligt og have noget i haven nu, der kan lyse op.
Kh
Lise Lotte
Dejligt med novemberblomster! Tak fordi du deler dem med os! Jeg har set din blog før, men i farten har jeg ikke fået meldt mig som læser. Det har jeg gjort nu. Og jeg sætter dig også på min blogliste, for så kan jeg bedre følge med.
SvarSletHej Hanne, jeg synes de to gule lyser skønt op i haven, nærmest som en trodsig illusion om bedre tider indenfor rækkevidde.
SvarSletVinterhi er vist sådan tiden er her i november, men jeg føler allerede det er bedre når kalenderen siger 1 dec ligestraks. God bedring på alle fronter.
Henrik
Hej Hanne, ja, den er skøn, din vinterjasmin :) Sjovt med gule farver nu, som rent faktisk er blomster og ikke bare efterårs-forfald-farver.
SvarSletNyd dit lille vinterhi og brug energien på at komme til kræfter, som du selv siger, så kan du jo bare læse lidt med rundt omkring hos vi andre. Mange hilsner, Ulla
Den brogede benved må da være gammel, for det er da godt nok et pragteksemplar du har.
SvarSletJeg må ud og kigge på min ægte jasmin, for at se om den også blomstrer. De røde kornelgrene er meget smukke. Jeg har skåret min lidt tilbage, for det røde forsvandt pludselig. Men i år er de smukt røde igen. De er dejlige at sætte ind i vase sammen med lidt købeblomster.
Hyggeligt med et indlæg fra dig.
Dejlige billeder fra din have, hvor er det skønt at se, du har valgt at plante noget der lyser op her i den mørke tid :-)
SvarSletDejligt at høre fra dig igen, Hanne. Og skønt at se du stadig er ude skønt det jo nok er i mindre målestok end du kunne ønske. Jeg selv har næsten ikke været i haven de sidste 14 dage, og det går ud over humøret, så uanset varsler om sibirisk kulde, så trækker jeg i sparkedragten og går ud, når jeg kan.
SvarSletKnus fra mig
Dejligt med den gule farve der lyser op. Fantastisk at vinterjasminen har kræfter til at blomstre på denne årstid hvor alt andet er gået i hi. Min genbo har en kejserbusk, og jeg nyder at kunne se de fine lyserøde blomster her i vinter.
SvarSletDejlig at høre fra dig igen.
SvarSletTak for de smukke billeder med de gule blomster. Jeg kender slet ikke vinterjasmin. Det var måske en ide` at få fat på den. Gul lyser op nu hvor her er mørk og kedeligt og ikke rigtig noget spændende i haven.
Rigtig god bedring.
K.h. Aase.
Dejlige billeder af vinterjasminen som lyser op her i de grå og triste novemberdage. Jeg købte selv en her i foråret. Den er lille endnu og det ser ikke ud til at der kommer blomster i den allerede i år. Håber at du snart kommer oven på igen.
SvarSletTræk vejret dybt ind søde Hanne.......læn dig tilbage og NYD din skønne have fra stuen af....lige nu er den smukt pudret med sne vil jeg tro. Foråret venter lige om hjørnet....og fornyet energi vil springe frem sammen med de første varme solstråler.
SvarSletNyd dit vinterhi og dejlig december til dig og dine.
Knus Dorthe