søndag den 30. december 2012

Egernungernes vinterdyne


Forleden stod jeg og kiggede ud af vinduet, og opdagede egernet oppe i vores æbletræ.
Først troede jeg, at det var der for at spise fra fuglenes foderhus.
Men så kunne jeg se, at det var igang med den store tot uld, vi har hængende i træet.
Frostie fælder alt sin underuld to gange om året, og det er så dejligt blødt. Så jeg hænger det op i en metalspiralholder til fuglenes reder.
Heldigvis går hun snart i fæld igen, for Fru Egern var godt nok grådig.
Hun tømte hele holderen for uld i løbet af meget kort tid.
Hun tog store totter og rullede dem rundt til to kugler med forbenene. Det så så sjovt ud.
Jeg har læst mig frem til, at egern har unger om vinteren, så hendes kommer til at sove dejligt blødt :-)

*****

Hvis I klikker på billederne, bliver de større, og I kan se dem nærmest som et slideshow ved at klikke på de små thumbnails forneden.













*****

Det går nogenlunde med helbredet. Det var en hård jul, hvor jeg var meget træt og nedtrykt. Men det var selvfølgelig dejligt at kunne være hjemme og sammen med familien.
Nu går det heldigvis lidt bedre med humøret.
Desværre bliver det opererede område ved med at fyldes op med lymfevæske, så jeg var ude på Herlev og få det drænet i fredags, og jeg skal derud igen i morgen.
Det gør ikke ondt, men det er jo bøvlet at skulle derud så ofte.
Men alt i alt er det hele ok lige nu :-)

Til sidst vil jeg gerne sige GODT NYTÅR til alle jer dejlige havenisser i Blogland, og tak for alle jeres opmuntrende kommentarer i det gamle år.

27 kommentarer:

  1. Hej Hanne
    Tak for egernkig, det var sjovt at se, sådan noget ser vi jo ikke hos os.
    Godt at høre, at det går ok lige nu. Her skinner solen uden frostvejr, det hjælper altid meget på humøret. Håber der også er sol hos dig og at du ikke skal have for mange ture på Herlev for at få drænet lymfevæsken.
    Jeg ønsker dig et godt og helsebringende 2013, hvor vi forhåbentlig ses irl.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Sødeste Hanne
    Sikke en kær og energisk lille uld-samler, du der har fået på besøg :-)
    Dejligt at høre, at du alt i alt er ok. Jeg har tænkt sådan på dig.
    Jeg vil også benytte lejligheden til at ønske dig et helt fantastisk nytår - jeg er overbevist om, at 2013 bare bliver det fedeste år. Det synes jeg, vi fortjener :-)
    Knus
    Signe

    SvarSlet
  3. Tak for den søde egern billed-historie - jeg sidder her og smiler ved tanken om den lille egernfamilie i den blødeste varmeste seng.
    Godt at du kan få øje på små solstråler omkring dig til at samle ny energi og overskud fra.
    Rigtig god bedring fortsat og Godt nytår
    Knus fra Berit

    SvarSlet
  4. Kære Hanne
    Sød egern-historie - de er så søde og tør faktisk at kommer ret tæt på os mennesker. Og så er det så dejligt at tænke på, at stort set alt kan bruges på den ene eller anden måde i haven - her Frosties uld :-)

    Jeg sporer optimisme hos dig og det er rigtig dejligt at læse :-) Jeg ønsker dig alt det bedste i det nye år - godt nytår fra én af havenisserne :-)

    SvarSlet
  5. Kære Hanne, sikke dejligt de små egern-unger kommer til at sove, det er vildt gode billeder, du lige fik snuppet til os. Glad for at høre at det går nogenlunde som det skal, ønsker dig et godt nytår med alt det bedste. Knus fra Ulla

    SvarSlet
  6. Åh for en skøn egernhistorie og billeder!!

    Jeg kan fortælle dig, at jeg har fået drænet 3 gange siden OP og formentlig må afsted om et par dage igen (heldigvis her på øen). Bøvlet ja. Men vi skal nok blive færdig med det også, Hanne. Det er jo desværre en bivirkning, som man ikke kan komme uden om, men som aftager.

    Ønsker dig alt godt i det nye år!!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  7. Det må have været en dejlig oplevelse at sidde og følge egernets hamstringstogt. Og livsbekræftende at tænke på, at den har unger.

    SvarSlet
  8. En fantastisk egernhistorie og skønt at Frostie kan bidrage til at Chip og Chap ikke fryser... ;o)
    Jeg ønsker dig et dejligt nytår med masser af fremgang med dit helbred.
    Haveknus fra fru friis :o)

    SvarSlet
  9. Altså en skøn historie om egernet og dejlige billeder af egernmor :)

    Du ønskes et kærligt og lykkebringende nytår som jeg håber for dig byder på KÆMPE stor fremgang med helbredet :)

    Nytårs knus fra Annette

    SvarSlet
  10. Skøn egernhistorie og god dokumentation i form af billeder ;-)

    Jeg vil ønske dig et rigtig godt nytår med ønsker om fremgang med helbreddet, og at vi ses til et eller andet have-noget i løbet af det nye år.

    SvarSlet
  11. Tak for egernshow.
    Du ønskes et rigtigt godt og helsebringende nytår.
    Nina

    SvarSlet
  12. Heldige egernunger :-) Og godt nytår til dig - gerne helt uden sygdom!

    SvarSlet
  13. Søde, seje Hanne<3

    Jeg vil lige lægge en lille hilsen for at sige dig et stort tak for den umanerligt søde fødselsdagshilsen du lagde til mig på Lisbeths blog. Jeg blev helt rørt over dine ord. Jeg har selv prøvet lidt af hvert her i livet, og det berører mig meget, når jeg hører om andre, der må kæmpe med både næb og klør. Livet er noget rod ind imellem.

    Du skal vide Hanne, at jeg beundrer dig næsegrust. Sikke en urkraft og råstyrke du besidder. Livet har lært mig, at vi ikke skal tænke på dem, der har det bedre end os, men på dem, der har det værre end os.Jeg er sikker på, at du er gjort af noget helt exceptionelt stærkt stof, som vil bære dig igennem alle de trængsler, du lige for tiden bliver udsat for.

    Jeg håber, at du og Zep vil tage i hinanden i hånden og komme og besøge os og vores have, når I igen bliver fit for fight. Så vil jeg lave en forkælelsesdag, for I to seje tøser.

    Da jeg var langt nede, fandt jeg stor hjælp og trøst i at læse "Lys i Livet". En fantastisk opbyggelig og opløftende bog, hvor Cecilie Frøkjær interviewer Jane Aamund. Hvis du ikke har læst den, vil jeg på det varmeste anbefale dig, at få fat i den.

    Sikke en sød historie om egernet der triller varme hvide dyner til dens forkælede unger.

    Jeg ønsker dig og alle dine kære et lyst og bekymringsfrit 2013. Jeg ønsker dig styrke, mod, udholdenhed og kampgejst. Jeg er sikker på, at der snart er lys for enden af tunnelen.

    Giv digselv et knus fra mig.

    De kærligste hilsner og tanker


    SvarSlet
  14. Det blev en sjov egernbilledfortælling. Fortsat fremgang i det nye år.

    SvarSlet
  15. Sikke da en dejlig forestilling egernet gav foran vinduerne. Det er en super måde at genanvende hundehår på. Det er godt at høre, at du har fået det lidt bedre. Du ønskes et rigtig godt nytår.

    SvarSlet
  16. Hej. Hvor var det sjovt at se dine egernbilleder og du tænker da også på alt, når du sådan hænger uld ud til redebyggeri. Den egernmor er ret smart. Også rigtig godt nytår til dig, hvor jeg håber på, at du får et godt år.

    SvarSlet
  17. Et vidunderligt tilbud - TAK, kjæreste Tante Grøn!

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er da et tilbud vi ikke kan afslå, Zep :-)
      Tusind tak sødeste Tante Grøn.

      Slet
  18. Kære søde Hanne.
    Det var da en god idé egernmor fik, så hun og familien kan varme sig med den fineste Frostie pels.
    Jeg ønsker så meget at dit 2013 vil blive lyst og dejligt med en masse skønne oplevelser der kan "lappe" på dit hårde 2012.
    Kæmpe knus
    Lone

    SvarSlet
  19. Det var dog en dejlig underholdning du havde fra dit vindue, Hanne. Det lille egern er så kært selvom det regnes for et skadedyr og dets unger skal jo også holde varmen, jeg savner egern i haven, før i tiden var her mange, men de seneste par år har vi været plaget af vildkatte og måske har de fordrevet egernene?
    Nu er det tyndet ud i kattene og jeg nyder godt af at der dukker flere og flere fugle op i haven.
    Det glæder mig at du har det lidt bedre, det er klart at det er en streng tid for dig. Jeg ønsker dig ALT det bedste i det nye år.
    Rigtig godt nytår til dig og dine.
    De varmeste hilsner fra Lisbeth

    SvarSlet
  20. Kære Hanne,
    Jeg ønsker dig og din familie et rigtigt godt nytår. Jeg håber at 2013 vil være mildere stemt overfor dig end 2012 var.

    SvarSlet
  21. Kære Hanne,

    Det var en herlig billedserie og fortælling :-)

    Jeg ønsker dig et rigtig godt nytår.

    SvarSlet
  22. Kære Hanne du ønskes et rigtigt godt og lykkebringende nytår, skønne billeder af jeres egern, det var heldigt du lige kunne fange dens hamstring. Jeg syntes næsten det ligner en snebold, den render afsted med ;o)

    SvarSlet
  23. Rigtig godt nyt have år til dig og dine også søde Hanne omend det er lidt i bagjul....men sådan blev min start på 2013 lidt sløv ;0) Jeg sender dig varme tanker og er sikker på at 2013 bringer mere glæde end bekymring til dig.

    Fantastisk med sådan et sødt egern i haven.

    Kæmpe knus
    Dorthe

    SvarSlet
  24. Tænker stadig på dig Hanne!

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Zep. Jeg tænker som sagt også meget på dig.
      Lige nu har jeg det desværre igen skidt psykisk. Det går meget op og ned. En nogenlunde uge og så en skidt uge igen. Det er rigtigt øv efterhånden. Jeg skal ud og have tømt væske igen på torsdag. Det vil ikke rigtigt stoppe.

      Slet
  25. Selv tusind tak Hanne! Da jeg fik den grufulde besked den 7. december, tænkte jeg på dig. Jeg tænkte på, at du i sommer kæmpede dig igennem. Jeg tænkte på den styrke, jeg havde fornemmet i, at du havde magtet også at dele med andre... Det gav mig langtfra sindsro. Det fik mig heller ikke til at tænke, at når Hanne kan... Det fik mig ikke til ret meget, egentlig. Men alene det, at du tonede frem bag nethinden på min vej fra Riget til Hovedbanegården, 1 times gang, hvor jeg ikke ænsede ret meget andet end min egen ulykkelige dom, det siger noget om, at du og din styrke havde en betydning for mig.

    Imorgen skal jeg til genoptræning og vil samtidig prøve at få tid til at få tømt væske. Jeg har fået at vide, at det er helt normalt, at der stadig er væske, der skal tømmes - og jeg blev trods alt opereret en uge før dig... Mit er nu aftaget noget og er på et lidt mindre område. Men selvfølgelig stadig lige et sted, hvor det kan genere.

    Prøver at puste en smule af min optimisme over til dig - ville så gerne dele, hvis jeg kunne!

    Hjerteligst

    SvarSlet