I et af mine første indlæg i maj 2011, som I kan se her, skrev jeg om at jeg havde mistet min store skønne Clematis montana 'Tetrarose' den foregående vinter.
Det viste sig heldigvis, at den 'kun' var frosset helt ned, og den skød senere fra roden, så lykkelig var jeg.
I kan nok se hvorfor... for den er bare noget af det kønneste, og den er virkelig et fokuspunkt i baghaven på dette tidspunkt.
Den mangler stadig lidt for at være tilbage til sine storhedsdage, men jeg synes, at den er virkelig pragtfuld i år.
Den slynger sig på hegnet her rundt om drivhuset, dufter dejligt og er, som fortalt i det første indlæg, lavet fra en bitte stikling fra min venindes have i England.
I får ikke så mange flere ord, for energien og humøret driller i disse dage. Så lad os følge essensen i Mariannes indlæg her, og læne os tilbage og bare nyde synet af den dejlige Tetrarose.
(Nærbillederne er taget af Laura)
Hvor er din clematis skøn. Jeg forstå fuldt ud din glæde ved at den alligevel havde klaret vinteren :-)
SvarSletHåber det gode humør og energien snart vender tilbage.
Den er så smuk! Og, historien om oprindelsen ligeså.
SvarSletGod weekend. Forhåbentlig kan du samle lidt energi og godt humør i solen.
/Birgitte
Hej Hanne
SvarSletTak fordi du fandt energi til at vise os din smukke Montana. Min Montana har vist ikke klaret det. Sidste år fældede vi et træ, som den var groet over i, det troede jeg ikke kunne slå den ud, men det kunne det desværre. Jeg har en mere, den har vist kun en eller to blomster i år, den står i skoven, så måske er det for mørkt. Godt din klarede vinteren og kom igen.
Op på hesten igen og nyd din smukke have. Du har klaret det så flot til nu, det kan du gøre igen, husk en Bech er sej :)det har du bevist mange gange.
Jeg sender opmuntrende knus fra Samsø
Skønne, skønne Montana - den må kunne hive lidt i dit humør. Sikke godt at den kom igen med den specielle historie, som den har.
SvarSletSender dig mine positive tanker.
Ulla
Dejligt at din flotte, flotte Montana viser at den ville det anderledes end snemand frost havde i sine planer. Kære Hanne, sender dig et kæmpe kram og en masse positive tanker, håber det kan være med til at puste de mørke skyer væk. Tak fordi du deler med os. Knus Anne Mette
SvarSletMontanaen er ukuelig, og det er du jo også! Se hvor den blomstrer, det kommer du også til igen. ;-) Tanker herfra.
SvarSletDin Montana er skøn. Jeg har også to-tre stykker og de er yderst stabile.
SvarSletKære Hanne
SvarSletJa, jeg nyder også mine i fulde drag. Og det er faktisk første år, ejg har prøvet det. At inhallere dem!
Berusende!
Nå, har spørgsmål:
1) Hvorfor figurerer du ikke på Danske Haveblogs blogrul hos 9érhave?
2) Kan jeg beskære en parykbusk? JEg har fået en aflagt af Karina fra HVERUMMET, og den skyder meget lidt i toppen. JEg kan se på FB at mange parykbuske er frosset tilbage i år pga. vinteren, og jeg kan også huske,a t du har en stående i et bed, hvor du - ligesom jeg - ikke bryder dig om deres blomsterstande. ....?
Kom med dit bud, (når du har tid og ork).
Savner dig. <3
OG mangt en gang, nå+r jeg går og luger og trisser rundt, trænker jeg på, hvordan du mon kommer i ahen. Knussssser og kram fra m9ig,
Marianne
Åh. DU ved..............læg selv lidt til og træk lidt fra. Er træt!
SvarSletHar også selv Montana - og EEELSKER den højt - min måtte også bukke under for frosten, men har en flot vækst og lidt blomster i år
SvarSletHvis det ringer for dine ører hele tiden i disse dage, så undskylder jeg meget, cara mia, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at sende dig en kærlig tanke, når jeg ser min egen Montana (der dog vist ikke har noget efternavn). Eftersom den er lige udenfor terrassedøren, ja så ser jeg den jo hele tiden. Jeg ønsker det bedste, kram Anne Mette
SvarSlet