Sikke en dejlig havedag jeg har haft i dag. Jeg har pottet op og plantet i krukker, og brugt en masse tid på bare at sidde og nyde det skønne skue i haven.
Dette er, som I ved, én af mine darlings derude, og den viste sig fra sin bedste side i dag.
Den fyldte Prunus serrulata 'Shidare Sakura'.
Disse skønne træer blomstrer jo hurtigt af, men det har også sin charme synes jeg. For jeg bestiller næsten ikke andet end at stirre forelsket op i kronen i de dage, det blomstrer, så i sidste ende leverer det lige så meget nydelse på den korte tid.
Selv familien har lært at nyde træet, og disse billeder har Cristina taget.
Dette er da ren forårs-skønhed :-)
Efterhånden som jeg er blevet mere modig til at beskære det lidt hvert år, synes jeg, at det har fået lige den facon, jeg har drømt om.
Kirsebærtræet og den lille Lathyrus vernus til venstre for træet er de to favoritter her i Det Lyserøde bed lige nu.
De fleste Lathyrus vernus er lilla, så jeg værner om min.
I år har jeg faktisk også fået et par frøplanter igennem vinteren i drivhuset, så nu skal de nurses, så de forhåbentlig kan etablere sig et par steder mere.
Her står den foran påskeklokkerne og med den hvide lungeurt 'Sissinghurst White' i forgrunden.
Til sidst den skønne buket, som jeg fik i dag af mine to dejlige døtre...
Det er SKØNT at være Moar :-)
*****
Nu vil jeg tage tilbage til mit plejehjem. Ikke at jeg har lyst, men jeg har tidlig træning i morgen.
Tirsdag skal vi holde statusmøde med plejere, fys, ergo og kommunen med henblik på hjemsendelse. Det eneste 'punkt' ved at bo hjemme, som bekymrer mig, er at gøre mig klar og komme afsted til træning hver dag, så det skal der lige findes en løsning på.
De japanske kirsebær er yndige når de står i blomst :-) Desværre varer blomstringen så kort.
SvarSletI min gamle have havde jeg også den lyserøde lathyrus, men har vist kun fået den lilla med herud.
Håber i finder en fornuftig ordning, så du kan komme hjem i dine vante omgivelser igen.
Hej Hanne,
SvarSletSmukt Japansk Kirsebær. Kan godt forstå I holder af det skønne blomsterhav lige nu.
Meget fin Lathyrus. Kender den ikke men yndig er den.
Dejligt indlæg og skøn buket du fortjent fik:)
Ja, de er så dejlige de japanske! Og din klargøring skal nok falde på plads, det er jeg ret sikker på. Krydser øjenvipper på, at du kommer hjem med en god løsning.
SletHej Hanne
SvarSletHvor er din japanske kirsebær smuk, jeg kan godt forstå, at du sender den mange forelskede blikke ;o).
Dejligt at du har fået pottet og plantet en del i dag, ja der er jo nok at tage sig til derude nu. Jeg er helt sikker på at det også er god genoptræning, at nurse om alt i haven ;o)
Jeg håber at i finder en brugbar løsning på tirsdag ;o)
Hej Hanne
SvarSletDejligt at høre, at du har nydt dagen, det kan jeg godt forstå med det smukke træ og dine fine lyserøde Lathyrus Vernus. Jeg har kun den lilla, men det er ikke ualmindeligt, kan jeg forstå, det er kun den lyserøde, der er det.
Jeg kan godt forstå, at du er træt af at skulle tilbage til plejehjemmet, men forhåbentlig finder I en løsning, så du kan komme hjem og bo igen. Hjemmehjælp til at få dig klar, kunne være løsningen.
Knus Lisbeth
Kære Hanne.
SvarSletDejlig have du har emmer af kærlighed.Dine lathyrusser nejj, elsker de lathyrus ved ikke noget bedre.
Hanne du må have en god træning...og ang.møde tirsdag så sender jeg de bedste tanker om fremgang for dig
kh.grethe
Hej Hanne.Skønt at du kan være i din dejlige have og nyde din Japanske kirsebær.Har også lige vist mit på mit nye indlæg.De er bare så smukke.
SvarSletDejlig lathyrus du viser.Håber i finder en god løsning for dig på mødet God aften knus Jette
En dag i forårshaven må være ubetinget god for helbredet! Og så håber jeg I finder på en god løsning, så du kan komme hjem meget snart!
SvarSletFantastisk træ - jeg kan godt forstå at du fortaber dig i drømme ved synet. Håber, som de andre, at alt må vende sig til det bedre.
SvarSletLyserød skønhed, jeg suger det til mig, mens regnen trommer mod ruden. Det kunne da ende med at man måtte ønske sig sådan et i fødselsdagsgave...jeg håber og tror I finder en løsning i morgen. Knus Anne Mette
SvarSletHov, glemte smuk, smuk buket fra dine sødeste piger....
SletDit Japansk kirsebærtræ er smukt.
SvarSletTak for kigget.
Ha´ en god aften.
Hej Hanne. Hvor er det skønt, at se på dine lyserøde træer og planter, men jeg kan nu også godt lide det gule! Det lader til, at det går fremad og det blev jeg rigtig glad for at læse. Jeg håber, du finder nogle holdbare løsninger til at være hjemme så meget som muligt.
SvarSletDejlige lyserøde skønheder fra din have. Jeg siger som dig, dejligt at være moar for, hvor bliver man forkælet! Jeg har også 2 skønne piger som du har!
SvarSletJeg håber, I sammen finder en løsning så du kan nyde din dejlige forårshave!