søndag den 28. april 2013

Ups på plejehjemmet :-D

De sidste Crocus har holdt længe, fordi de står delvist i skyggen. Foto: Cristina

Jeg stod for dagens gode grin her på plejehjemmet i dag :-D

Jeg trillede rundt i gårdhaven i kørestolen og blev så optaget af de dejlige forårsblomster, og samtidig skulle jeg undgå at køre ind i to små gamle damer med deres rollatorer.
Ups, så sad mit ene hjul fast i jorden ved siden af stien. Man kan IKKE få sådan et hjul op på stien igen, når man kun har en brugbar arm.
Og jo mere jeg prøvede, jo mere faretruende hældede stolen.
De to små damer prøvede at hjælpe, men de hev i hver sin retning, så det hjalp ikke meget :-D
Så til sidst ringede jeg til Michael og bad ham ringe til personalet på min afdeling og sige at jeg sad ude i haven og var kørt i grøften :-D
Hold k*** hvor de grinede, da de kom og reddede mig. Og jeg er bare så taknemmelig for min evne til at se det morsomme i ting og grine af mig selv :-D
Nu er jeg bare spændt på om jeg får lov til at køre alene i haven igen ;-)

Dette indlæg har jeg selv skrevet.

22 kommentarer:

  1. Åh du søde Hanne, godt du kan grine af det, jeg elsker din humor. Jeg tror nu, du får lov til at køre i haven igen. Godt de kom og reddede dig. Flot du selv har skrevet indlægget, det går fremad med dig, dejligt at høre. Jeg har tænkt på dig mange gange i dag.
    Knus og ønsker om fortsat hurtig fremgang til dig
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Ha-ha, Hanne, det var dagens smil. Hvor er du sej at du kan se det ironiske i netop den situation. Selvfølgelig skal du afsted på egen hånd igen :) Og så et indlæg helt fra din egen hånd, hvor er du altså sej :) Keep up the good work :)
    Knus og "thumps up" fra Ulla

    SvarSlet
  3. Se det var lige et dejligt smil at gå i seng på - tak for din fantastiske humor :-)

    SvarSlet
  4. Hvor herligt at du selv har skrevet dette glade indlæg, så går det jo lystigt fremad! :o)

    Jeg ser tydeligt for mig, hvordan du og de to søde damer - alle på hjul - forsøgte at få dig på ret køl igen... Godt at det lykkedes og næste gang du kører ræs i haven, kan du sikkert selv klare at komme op på stien igen... tjuhej hvor det går! ;o)

    SvarSlet
  5. Jeg ser det tydeligt for mig - tak for smilet :D
    Knus

    SvarSlet
  6. Dejligt med en livsbekræftende tur "i grøften". Vi nyder at høre fra dig igen Hanne. Held og lykke med helingen. Håber du snart får gang i hele kroppen. Min far var lam, og nærmest fra den ene uge til den næste forsvandt det. Så jeg har store forventninger til dig ;)

    Knus herfra mig - som pusler i haven i Greve

    SvarSlet
  7. Åh, kæreste Hanne, sikke dog en historie, godt vi har mobiltelefoner og det hele endte godt. Det er dejligt at høre dig grine lidt igen, jeg har på fornemmelsen at du grinede godt sammen med plejepersonalet ;) Håber på en god mandag for dig, med godt resultat, knus Anne Mette
    PS: Så sejt at du har skrevet dette indlæg alene!!!

    SvarSlet
  8. Jeg ser også scenen for mig og smiler. ---Og tænker, at mobilen er en utrolig opfindelse.

    SvarSlet
  9. Den bedste medicin er et godt grin :-) Ser det for mig.
    Og selvfølgelig bliver du sluppet fri i haven igen. Dejlige blomster :-)

    SvarSlet
  10. Ja jeg sidder altså også og klukker.....det er ikke sikkert du får lov at »gå« i haven mere uden opsyn!
    Jeg tænkte også som Marie, hvad gjorde vi dog før vores mobiler?

    SvarSlet
  11. Ej, en sjov historie. Men det bedste er dog, at du selv har skrevet dit indlæg! Hjertelig tillykke!
    Lotte ;oD

    SvarSlet
  12. dig har de da "mange" problemer med ha..ha..ha..
    mon ikke at de nu sætter hundesnor i kørestolen for at holde styr på dig ;)

    SvarSlet
  13. Hej Hanne jeg var slet ikke opdatret omkring din situasion før Malene( lad romantikken blomstre)sagde at du var til genoptræning på plejehjem, så blev da noget chokkeret. Men kan da læse at du ikke helt har tabt humøret og er godt på vej tilbage, det glæder mig rigtig meget, da du var en af de første blogge jeg begyndte og læse og syntes du er en dejlig gæv kvinde som holder modet oppe i al den modgang du møder.Mange knus fra Helle som oprigtigt håber du må kommer hel og stærk tilbage ( til din elskede have)

    SvarSlet
  14. Da jeg skulle opereres på Riget, blev jeg dagen i forvejen sendt fra herodes til pilatus til undersøgelser. Altså efter at jeg om natten havde kæmpet mig vej gennem snestorm og kommet med bussen, færgen, bussen og til sidst en taxa for at nå frem i tide... Da vi så endelig nåede til aften og jeg var alene på stuen, fuldstændig mørbanket, ville jeg så ringe hjem. Mobil var nogo på afdelingen. Men der var en telefon i en fjernbetjening, havde jeg da opfattet ved hurtigt at kigge "velkomsbrochurer" igennem. Ganske rigtigt. Og så sad jeg ellers der og prøvede at trykke hjemmenummeret efter anvisning med at ringe ud. Der skete ikke noget... Kløede mig lidt i håret. Hvordan i alverden aktiverede man dog sådan et bæst?! Fik øje på en rød knap foroven. Farven burde nok have advaret mig. Men hvo intet vover, intet vinder. Dén havde ikke noget med tlf. at gøre!! Få øjeblikke efter kom en sygeplejerske styrtende, for det viste sig at være nødkaldet. Hun så ikke ud til at more så meget, at det gjorde noget. Faktisk vidste hun slet ikke, at jeg skulle være der før dagen efter. Men så fik jeg da udleveret tøj osv. - og jeg fik vejledning i at ringe ud ;) Og idag griner jeg selv lystigt over min bummert. Og det er tilladt at grine med ;)

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi Zep :-D Jeg kender godt de røde knapper på Rigets telefoner. Jeg har flere gange fået trykket på dem med øret, når jeg har talt i tlf. Det var heller ikke populært :-D

      Slet
    2. Vi har kun det skæg, vi selv...... Håber du får en rigtig god solskinsdag, Hanne - og god arbejdslyst med genoptræningen! :D

      Hjerteligst

      Slet
  15. Jeg grinede da jeg læste dette indlæg - du beskriver det så levende at man kan se hele komikken for sig. Godt du også selv har overskud til at so det morsomme i det, selv om det er irriterende at være afhængig af hjælp.
    Du må vist huske at få plejepersonalets tlf.nr med næste gang du tager af sted på blomstertur.

    SvarSlet
  16. Det er bedre at komme galt afsted end slet ikke at komme afsted. Sådan lød det ofte i min barndom, når jeg havde rodet mig ud i et eller andet. Det gælder vist også for dig. Godt gået!

    SvarSlet
  17. Hej Hanne. Ja, jeg grinede også, gode råd er dyre i sådan en situation, men du løste det til UG. Du er fantastisk og en sej kvinde. Det er så godt gået.

    SvarSlet
  18. Holdop Hanne den var god, godt at du ikke har motor på den stol:o) Jeg kan lige forestille mig dig, de små damer og jeres køretøjer.
    Skønt at du selv skriver;)
    Knus

    SvarSlet
  19. *SMILER*.....der er da ikke andet for end at kommunen snart bevilliger små autoværn rundt på stierne Hanne så du kan køre sikkert ;0)

    Knus

    SvarSlet