onsdag den 18. januar 2012

Jeg har snydt igen...

... og købt lidt mere forår :-)


En skøn lyserød primula ud til driverhuset.
Det er på denne årstid, at jeg har mest behov for at købe blomster, fordi der ikke er så meget i haven.


Jeg går jo og håber på at komme en tur til Gartneriet Spiren i år. Men indtil videre måtte jeg have den lille søde hvide julerose at nyde. Og jeg har lige stedet hvor den skal bo i haven senere. Er det ikke undskyldning nok, til at købe den? :-)


De to hygger sig nu med Tazzetterne som jeg købte sidst i november!


 Tænk, de blomstrer og dufter stadig derude i driverhuset. Så får man da noget for pengene :-)


Er dette ikke ren forårs-hygge under glas?


Jeg kunne heller ikke stå for disse lyseblå perlehyacinther. De står udenfor hoveddøren sammen med violerne som også stadig blomstrer.


Og traditionen tro, måtte jeg have et par knaldgule primula ind til stuen. Det er nemlig den eneste farve som dufter sådan rigtigt af primula synes jeg.


Jeg har ledt i årevis efter sådan en lille dobbelt 'krukke' til netop primula og andre småplanter. Og lige inden jul fandt jeg den i genbrugsforretningen til en tyver. Herligt :-)

Jeg håber, disse små skønherligheder lyste lidt op på denne mørke dag.

21 kommentarer:

  1. Uh det ser dejligt ud, jo! Måske jeg også skulle fange et par Primula til min "balje" i drivhuset, hvor der er Julerose og Hebe i...

    Hjerteligst

    SvarSlet
  2. Det er forårs hygge under glas - og uden frost og sne :O)

    Jeg er også så småt begyndt at lægge an til at købe ud af have hungeren. Jeg plejer at købe Primula og stedmoder. Det kommer jeg sikkert også til at gøre i år :O)

    SvarSlet
  3. Selvfølgelig er det undskyldning nok for at købe en julerose og andre forårsgodter, vi trænger rigtig meget. Det var også grunden til, at jeg fik den fine buket af Bent. Jeg har nemlig sagt til dem, at til mors dag har jeg så meget i min have, at det er spild af penge at købe noget, men en grå kold vinterdag, ja tak. Jeg kan såmænd godt nøjes, hvis det er at nøjes, med en billig buket tulipaner eller en primula, det er jo kønt det hele på denne årstid :o)

    SvarSlet
  4. Aaahhh forårsblomster kan vi ikke få nok af. Hvor ser der bare hyggeligt ud i dit Driverhus. Er helt vild med trægavlen... og så med plads til en sofa :o)
    Din dobbeltkrukke er da lige lavet til to primulaer, det ser godt ud... jeg skal vist snart i Frelleren igen, det er ved at være længe siden :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  5. Rigtig skønne ting, lige det vi trænger til . Den lyserøde primula kunne jeg heller ikke stå få, så den bor nu pt i mit køkken til daglig glæde :o)

    SvarSlet
  6. Jeg forstår godt at du har fyldt stuerne med dejligt blomstrende forår det er så dejlige allesammen.
    Jeg er ikke nok hjemme i hverdagen til at holde liv i primula, selvom jeg elsker dem, men perlehyacinter og/eller tazetter er altid i min stue i januar, SKØØØNT.

    SvarSlet
  7. Jo tak Hanne, det lyste dejligt op lige hvad jeg trængte til - glade farver fra en glad havenisse :o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  8. Hej Hanne. Jeg er helt vild med dine primulaer både den lyserøde og den gule. Hvor er der hyggeligt i dit drivhus. Tænk, at tazetterne dufter endnu. Du har da vist gjort nogle gode kups! Skålen er rigtig fin og den passer perfekt til primulaer. Hvor er det hyggeligt, at du lyser op med dine planter, når vejret er så gråt og trist!

    SvarSlet
  9. Hej Hanne.
    Dejlige forårsblomster du viser.
    Jeg har også snydt lidt - købte 3 aurikler for kr. 25,00 i går.
    Ønsker dig en god aften.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  10. Ååhhh, det ser skønt ud, og jeg syntes altså ikke, at det er
    snyd ;-)

    Kh

    Gitte

    SvarSlet
  11. Ikke spor snyd - bare lækker lagkage for øjnene. Det må man godt i januar. Uskyldig dejlighed din julerose. Den lyserøde primula er en eye-catcher.

    SvarSlet
  12. På denne årstid må (og skal) man snyde lidt.

    SvarSlet
  13. Ih... hvor du altså forstår at skabe stemning :) Primula er bare nogle af de skønneste forårsblomster og jeg er helt pjattet med din gule i den lille dobbeltkrukke - så fint, Hanne:)

    SvarSlet
  14. Jow det "dufter" bestemt af forår!

    SvarSlet
  15. Alle kneb gælder! Hvordan skal vi ellers komme i gennem denne måned. Armchair gardening gør det ikke alene :-)

    Ha´en god dag
    fra Birgitte - som er på vej ud for at købe sig til lidt forår

    SvarSlet
  16. åhhhh - jeg må også have perlehyancinter. Problemet er blot at der ikke er flere ledige pladser til perlehyacint løg - i haven.... måske skulle jeg simpelthen gå ud og grave en blog op, og sætte den i en potte.

    SvarSlet
  17. Uhh det ser skønt ud og er absolut ikke snyd.
    Jeg har hyacinter i havestuen og det dufter bare så skønt.
    Knus
    Annette

    SvarSlet
  18. Hvem er ikke nødt til at snyde sig fra denne jammerlige vinter? Jeg købte nogle yndige, knaldblå minatureiris forleden, men nåede ikke at fotografere dem før de begyndte at visne. Øv, men måske de kan komme igen næste år..

    SvarSlet
  19. Hvor er det hyggeligt - januar og februar er de helt store "snyde" måneder........her skal snydes i STOR stil ;0)

    SvarSlet
  20. Hej Hanne.
    Lige inde for at ønske dig en god week-end.
    Du skal ikke lade bloggen stresse dig ....
    Meningen med at blogge er ikke at man skal blive syg / ked af det, men at det skal være hyggeligt.
    Ønsker dig god bedring.
    Knus Hanne Bente ♥

    SvarSlet
  21. Hej Hanne.

    Fik købt mig en enkelt gul igår - endelig ;) Du kan "hilse" på den i mit seneste indlæg, hvis du har lyst.

    Kram og tak for inspirationen!

    SvarSlet