Dette skønne stedsegrønne træ er placeret meget centralt i min have.
Jeg får jo meget af min haveinspiration fra de dygtige englændere. De har Baylaurel-trees overalt, så sådan et skulle jeg selvfølgelig også have.
Jeg tror egentlig mest at kirsebærlaurbær er buske i Danmark. Men det ved mit træ ikke, så I må endelig ikke sige det højt :-)
Espalier-hegnet, som det står op ad, er 1.80 cm, så træet er over 2½ meter nu.
Men jeg havde i forvejen taget billeder og planlagt en indlæg, fordi jeg synes at denne busk/træ ikke får anerkendelese nok i Danmark.
Jeg elsker den som mit stedsegrønne fokuspunkt i baghaven, når alt andet er vissent.
Samtidig kan jeg godt lide den måde, det adskiller mit arbejdshjørne bagved fra resten af haven. (Dette billede er taget i dag. Resten er fra nogle uger siden.)
Jeg klipper 'træet' meget for neden, for at give det træfacon.
Men dette træ er skam ikke kun skønt for sine blade. Det blomstrer også overdådigt om foråret samtidig med Hestekastanje og snedriverbusk.
Se lige her :-) Det er kønne små kvaste af blomster, og jeg siger jer, de dufter noget så pragtfuldt. Hele dette hjørne er helt vidunderligt med duften i et par uger i forsommeren.
Min kønne Clematis Montana gav træet en ekstra blomstring, indtil den frøs ned i vinteren 2011. Smukt, ikke?
Kirsebærlaurbær er også skøn efter blomstringen, fordi den får de kønneste små lysegrønne skud med nye blade, og senere får den sorte bær.
Jeg kender desværre ikke navnet, da det er en frøplante fra min venindes store busk. Kan I se den hér i 2004, hvor den er nyplantet bag snedriverbusken.
Vi må vist helt tæt på. Hér står den lille 'baby' bag tulipanerne. Så I kan se, hvad sådan et lille pjevs kan blive til på 7 år :-)
Ja, det er da utroligt, som den er skudt i vejret :-)
SvarSletJeg har aldrig lagt mærke til blomsterne - hverken hvordan de ser ud eller hvordan de dufter, men der er en del her i haveforeningen, der har dem som hæk, så jeg må huske at se og dufte efter til foråret :-)
Og sjovt at se et ældre billede fra din have - der er da sket noget, hva'?
Ha' en rigtig dejlig dag!
Knus Signe
Jeg prøver igen, det var lige en prøve. Synes det er vildt, at din kirsebærlaurbær er vokset så meget på 7 år.
SvarSletJeg har den også i baghaven og netop for fuglenes skyld, så de har lidt at gemme sig i.
Jeg er blevet inspireret af dig, til at klippe min lidt kraftigere. Det er en god idé.
Jeg har overvejet om jeg sku anskaffe mig en laurbærkirsebær... men jeg var da ikke klar over at de ku blive så høje... og så på kun 7 år :) Men flot det er den, og især med blomster. At de også dufter det er skønt... jeg er vild med blomster der dufter :)
SvarSletSjovt at se din have i 'sommertøj'... det ser godt ud :)
Ha en go aften...
Du har en skøn have.
SvarSletUmiddelbart synes jeg også, at det lyder voldsomt, at din laurbærkirsebær er vokset så meget på så få år, men godt sav og saks er opfundet, hvis det bliver nødvendigt at trimme den lidt :-)
Dejligt at se en så blomsterrig kirsebærlaurbær. Det må være en god afstamning, du har fået frø af.
SvarSletPortugisisk kirsebærlaurbær bliver normalt til små træer, der kan stammes op eller klippes i facon. Desværre blomstrer de ikke så meget som din.
Anne Marie
Den har virkelig mange gode egenskaber den kirsebærlaurbær....vi havde også en KÆMPE fætter af slagsen her i haven indtil i sommers.
SvarSletNu kan jeg næsten....også kun næste fortryde at vi ryddede den - men den var meget gammel og meget stor - for stor.
Snedrivebusken er da også bare helt vidunderlig når den står der i fuldt flor.
Kh Helle
Kirsebær-laurbær er en af de stedsegrønne som jeg rigtigt godt ka' li' - kræsen som jeg desværre lidt er med stedsegrønt. Men det ville på den anden side være kedeligt, hvis alle haver var ens, ikke....
SvarSletVi har en som busk (mest fordi det var den, da vi flyttede ind). Den skal holdes i ørerne, ellers bliver den meget stor, men heldigvis klarer den fint beskæring. Og så har vi en mørkere sort som en lille hæk et andet sted. De blomstrer også - og ja, det er skønt :)
Jeg kan ikke helt huske om det er denne weekend der skal fejres rund fødselsdag? Hvis det er, så håber jeg I får en dejlig fest :)
kh Anne Mette
kh Anne Mette
Hej Hanne. Det var et interessant indlæg. Jeg har godt nok tænkt på, om du ville skrive om denne busk. Den ser fantastisk ud i blomst. Jeg har jo to af slagsen - en i hvert hjørne i bunden af haven, men jeg synes ikke rigtig jeg har set dem med så mange blomster som din. Vores er også blevet over 2 meter høje, men den ene frøs noget tilbage sidste vinter, men er kommet sig godt igen. Sidste år havde en solsort bygget rede i den ene busk, det var lidt hyggeligt at følge med i!
SvarSletJa jeg havde også tænkt at spørge dig, om du ville sætte billeder ind af din kirsebærlaurbær. Men det blev så ikke nødvendigt, du havde allerede tænkt på det. Det er godt nok blevet et fint træ, det er nok buskene, jeg har mest i mod, de filtrerer ikke lyset som andre buske, de er bare en massiv skygge.
SvarSletJeg har sjovt nok også været ude og tage billeder af den jeg har, den er lidt stjavet, den får du at se i morgen. I øvrigt blomstrede den også flot i sommer, men jeg tænkte ikke over det med duften, det må jeg huske til sommer.
Også jeg holder meget af min kirsebærlaurbær. Tidligere regnede jeg den ikke rigtig for noget og derfor fik den en ordentlig omgang med saksen. Det betyder at den nu er blevet til et formklippet træ med snoede ben!! Ganske vist går det ud over blomstringen at jeg klipper den jævnligt, men det passer mig fint at jeg så nemt kan styre den og den ikke bliver større end det passer mig ;o)
SvarSletI foråret købte vi 4 stk. (Otto et-eller-andet) som skulle blive til en lille hæk. Vi besluttede os i stedet for en anden løsning og nu står de 4 omkring en bænk, og også her er planen at formklippe dem omkring bænken, når de er vokset mere til.
En skøn busk er det, også til fuglene :o)
Glemte lige at fortælle at jeg (vi) lige er kommet hjem fra en miniferie i Tyskland. Her bemærkede jeg rigtig mange stedsegrønne hække, meget mere end vi ser herhjemme. Bl.a. var der også mange kirsebærlaurbærhække, det virker rigtig fint og er ikke helt så "kedeligt" som alle vore liguster...
SvarSletAjovt for jeg har altid kendt dem som Laurbærkirsebær - og det måtte jeg google og ser at det er lidt forakelligt hvad de kaldes, ha, ha.
SvarSletJeg kan ikke se det rigtigt, men synes at din ligner typen med smalle mørkegrønne blade og det hænger jo også fint sammen med alle blomsterne? Men højden tyder mere på en Rundifolia som har brede lysegrønne blade? Måske er det en blandingsrace, Hanne:0)
Jeg har haft to typer, men den lave blev så bred at den måtte lade livet for jeg synes ikke de egner sig til at blive klippet. Det undrer mig at P. Rundifolia er blevet så udbredt som hækplante da de er svære at klippe pæne og samtidig også frostfølsomme i hårde vintre.
- og ramme tasterne kan jeg åbenbart heller ikke.... Der skal stå Sjovt i begyndelsen og senere.... forskelligt - men der er sneget sig et par a-er med i begge ord oven over.
SvarSletJa det er en dejlig busk, jeg har et par stykker og de dufter kraftigt når de blomstre, skønt. Fin facon dit træ har.
SvarSletKnus
Annette
Hej Hanne.
SvarSletFlotte billeder du viser - smuk busk.
Ønsker dig en god dag.
Knus Hanne Bente ♥
Hej du skønne.
SvarSletHelt enig i laurbær-begejstringen ... Jeg tror min blomstre nu, det må jeg undersøge når jeg kommer hjem -skal lige have "overstået" en lille julefrokost på jobbet først :-)
Hyg dig.
Kh Lone
Super flotte billeder. Man kommer helt i havestemning :)
SvarSletHilsen
Per
iphone reparation
http://www.mobilreparationer.dk/
Til kirsebærlaurbær-fan:
SvarSletHar lige skimmet sotimentslisten hos en tysk grossist: 23 forskellige sorter fra krybende til høje træer!!!
Så der er noget for enhver smag :o)
Men ikke alle er helt hårdføre i DK.
Anne Marie