lørdag den 12. maj 2012

Det er det rene snyd... æbletræ og bed, og Heino.


Ja, jeg ved ikke med jer, men for mig føles det nærmest naturstridigt at sidde indendørs den 12. maj. Men så kan jeg jo hygge mig med de billeder, jeg tog forleden.

Som sagt er det det rene snyd med denne skønhed i blomst allerede.
Det er Clematis 'Pink Fantasy'.
Jeg købte den i efteråret, og jeg har virkelig glædet mig til den hele vinteren.
Men dælme om den ikke var død, hmpf.  


Så forleden, hvor jeg trængte til at forkæle mig selv, susede jeg på planteskolen og købte hende her og plantede i stedet. Da var hun kun i knop, men i går sprang hun så ud.
Hun er en gruppe 3, og hun skulle først blomstre til juli. Men pyt, vi kan bruge alle de skønheder, vi kan få i dette vejr. Så snyd eller ej, jeg elsker hende allerede.


Hun står her ved siden af terrassen i Picket-bedet, sammen med min Rose 'Nordina'. Den blomstrer fra juni, og de skulle være næsten samme farve, og det er meningen at de sammen skal klartre op i det lille 'tårn', ud over picket-hegnet og op i Kornellen bag dem.


Og lige nu har 'Pink Fantasy' allerede godt selskab. For forrest i bedet blomstrer disse 'Upstar', og de passer perfekt i farven.


Er den ikke skøn? Jeg har købt den én gang før, men da kom de ikke op. Disse er købt i efteråret i Netto. Dem skal jeg helt klart have flere af.


De er fyldte, som I kan se her.


Ud igennem mit køkkenvindue glæder jeg mig lige nu over mit æbletræ i blomst.


Det er Rød Ananas, og jeg plantede det i '98.


Det har hvert år fået en million-milliard blomster og små lækre røde æbler.
Undtagen sidste år, hvor det kun fik en håndfuld blomster på én gren. Så jeg er lidt lettet over at se det blomstre så flot igen i år.


Det er de smukkeste næsten rent hvide blomster. (Billedet er fra sidste weekend, vi har IKKE haft blå himmel de sidste dage).
Vi vælter rundt i æbler sidst i august, selvom jeg prøver at tynde det så meget ud, som jeg kan. De kan ikke gemmes, men skal spises med det samme, så det er lidt spild. Men pyt, fuglene elsker dem, og de giver også god kompost.
Det har haft en del skurv, men jeg håber at det er væk nu, fordi der næsten ikke var nogle æbler sidste år til at sende smitten videre.


Og så må jeg vise jer mit dejlige pastelbed under æbletræet igen.
Jeg kan slet ikke blive træt af at nyde det. For da det var Orange Bed, var det meget tomt her om foråret.


Det er allerede rimeligt tæt, når man tænker på, at jeg lavede det sidste efterår. Men jeg har masser af stauder og sommerblomster stående endnu, så det skal nok snart blive helt fyldt ud.
Alle de lyserøde tulipaner er 'Angelique'.


Forleden havde hun foldet sig helt ud i varmen, og det var en helt ny måde at se hende på. Lidt mere fræk og farverig, og stadig vildt dejlig.


Denne er en anden ny beboer i min have. Det er Pileurt, Persicaria bistorta 'Superba'.
Jeg nød den sidste forår på så mange blogs, bl.a. også Claus Dalbys. Så den måtte jeg bestemt eje.
Foreløbig står den her og i Picket-bedet. For jeg delte den selvfølgelig med det samme, da jeg købte den, og igen i efteråret.


Jeg tror faktisk, at den er lidt tidligt på den med sin blomstring, efter hvad jeg har læst.


Og til sidst, har vi modtaget en klage: Heino syntes ikke rigtigt, at man kunne se, hvor sød han er i indlægget forleden.
Så da han alligevel var oppe og få en kæletur hos Ældste Datter, nuppede jeg lige et billede af ham.
Han er min lille kæledægge. For det var mig, som så ham nede hos dyrehandleren, og overbeviste familien om, at vi var nødt til at have en far til vores kaninkuld. Før hen lånte vi os frem.
Tænk, at det snart er 9 år siden, vi fik ham. Han blev kastreret efter kullet, som Bibi er fra, fordi han hoppede rundt og lavede for mange 'ulykker'.
Derfor kan han og Bibi gå og hygge sig sammen.

13 kommentarer:

  1. Hej Hanne.dejlige billeder fra din have.Er spændt på at se når din Pink Fantasy folder sig ud.Har selv sat den i mit nye bed.Jeg har også "snydt" med billeder.da jeg glemte mit kamera i det jyske.Men syntes at der ville gå for lang tid uden indlæg.God mors dag Jett (mit lille gods)

    SvarSlet
  2. Hej Hanne,
    Sikke et vejr. Blæsten var helt igennem kold.
    Så det har været inde vejr.
    Dejlige billeder fra din smukke og frodige have.
    Hvornår vil du plante dahliaer ud?
    Du har vist haft en del og vi bor i samme område.
    God lørdag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne. 7-9-13 har vi ikke haft frost sent i maj de sidste 6 år hvor jeg har registreret temperaturerne. Så jeg plejer at kigge på den lange vejrudsigt omkring den 15. maj, og hvis den ikke lover frost, så begynder jeg at plante ud, både Dahlia og sommerblomster. Men i år er jeg forsinket, så jeg kommer ikke i gang den første uge tror jeg. Jeg har mine stående i potter, og nogle er store og næsten i blomst. Jeg kan ikke huske om du har pottet dine op. Hvis det er knolde uden spirer, så tror jeg godt at du kan plante dem ud nu, for frosten vil næsten sikkert ikke gå i jorden så sent.

      Slet
    2. Hej Hanne, tak for dit svar. Jo mine er pottet op i drivhuset.
      Flere er ret store. Jeg venter nok også en uges tid, da jeg har flere små projekter. Mine sommerblomster er også stadig i drivhuset.
      Mine tomater vil jeg plante ud i dag. Altså i drivhuset
      God søndag.

      Slet
  3. Skidt med at det er snyd, den er da skøn Pink Fantasy. Det samme er Upstar, den synes jeg aldrig, jeg har set i vores Netto, men jeg skal huske at kigge efter, når det bliver løgtid igen.
    Ja og æbletræerne blomstrer, det er bare så skønt. Gad vide om bierne klarer denne kulde eller vi ingen frugt får i år.

    SvarSlet
  4. Dit pastelbed er lækkert, og hende Angelique ser jeg alle vegne... hende må jeg også ha til efteråret :o)
    Et æbletræ i fuldt blomsterflor er bare så smukt, og jeg kan godt forstå du nyder det :o)
    Jeg kan godt li du forkæler dig selv, det er altså meget vigtigt at huske en gang imellem... hø hø :o)
    Heino er nuser, og ham kan vi ikke se for meget til :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  5. Skønt med forkælelse. Dejlige foto´s. "Mor forkæler sig selv dag" eksisterer for mig flere gange om året.... Hygge hejsa.

    SvarSlet
  6. Så skønt så skønt med æbletræet Hanne......blomsterne er bare så smukke så det er godt den er lidt mere gavmild i år her i det kølige forår ;0)

    Det er ikke unormalt med pileurten nu......den blomstrer gerne maj og et par måneder frem og klipper du den ned lige som storkenæb så blomstrer den sørme iogen til efteråret. Hos mig blomstre den lige nu livligt sammen med Angelique og mount tacoma.....en skønt syn ;0)

    SvarSlet
  7. Hej Hanne. Ih du har så mange spændende planter og jeg er imponeret over, at du husker navnene på dem. Dit pastelbed er rigtig flot og jeg kan godt forstå, at du nyder det bed. Jeg håber, din klematis bliver lige så flot i år som på billederne. Jeg er også helt pjattet med lyserødt, farven passer så godt til alt det der grønnes!

    SvarSlet
  8. Sikke en masse skønheder der blomstrer hos dig.
    God idé at forkæle dig selv lidt med en tur på planteskolen, når nu en lørdag midt i maj skuffede sådan :o)
    Hils Heino og fortæl ham, at han er en meget meget lækker kanin :o)

    SvarSlet
  9. Skønt du husker, at forkæle dig selv :-D Det synes jeg tit kvinder er slemme til at glemme. Jeg er også blevet meget bedre til, at købe noget for min egen skyld. Det er først noget jeg har lært de sidste par år, efter mine drenge er blevet voksne. Og blomster går man aldrig fejl af. Skøn Clematis.
    Forstår godt du nyder dit pastelbed, det er godt nok også flot.
    Han er da en charmetrold, din Heino, ham må vi ikke glemme ;-D

    Marianne :-D

    SvarSlet
  10. Hej Hanne.
    Vi kan vist allesammen godt tåle lidt forkælelse en gang imellem, og sådan en klimatis er jo en lille ting med lang holdbarhed som bliver bedre med alderen, det er vel nærmest en investering. Smuk er den i hvert fald, og man kan altid finde plads til endnu en klatreplante.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
  11. Hej Hanne
    Der ser som altid skønt ud i din have. Jeg noterede mig, at du har en rose og en klematis, som skal klatre i kornellen.
    Jeg satte en rødgrenet kornel i et hjørne af haven i år. Tror du, at den med tiden bliver så stor, at den kan bære klatreplanter? Det ville sørme være en skøn overraskelse.
    VH Nina

    SvarSlet