fredag den 16. marts 2012

(Manuel) Fokus på de lyserøde skønheder.

Den lyserøde bellis har I jo set før. Men jeg legede lidt med automatisk og manuel fokus på mit kamera i dag.


Susanne foreslog forleden, at jeg skulle prøve manuel fokus, for at få bedre billeder af de små blomster. Og jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig for at prøve :-)


Da den lyserøde bellis vækkede så meget begejstring for en uges tid siden, tænkte jeg, at den ville I nok gerne se igen.


Jeg legede også lidt med blænden.


Jeg er stadig ikke helt tilfreds med billederne af de små scilla. Men jeg har jo ingen makrolinse, og jeg ser heller ikke helt perfekt. Så jeg tror faktisk ikke, at det kan blive meget bedre end disse.


De bliver sødere og sødere efterhånden som flere springer ud på stilkene.
Jeg ved faktisk ikke, om de frøsår sig, eller om de formerer sig med sideløg. Men der bliver i hvert fald lidt flere af dem hvert år.


De er virkelig små. Hvis I kigger til højre for planten den runde 'dims' på jorden så er det frø fra mamelukærme... Det viser, hvor små scilla-blomsterne er :-) De større blade, som stikker op bagved, er hyacinther på vej op.

13 kommentarer:

  1. Ja jeg synes jo det er meget fin kvalitet. Er det mon ikke sådan, at jo mere man viser, jo mere kritisk bliver man?
    De er meget yndige både bellis og scilla - sådan et fint kærestepar.

    SvarSlet
  2. de er super skønne, er vild med rosa blomster:) Anne Gine

    SvarSlet
  3. Smukke billeder :-D Øvelse gør mester.
    Hvor er jeg glad Hanne, for jeg fik jo lige sådan en fin bog her forleden, om løg og knoldplanter! Og derfor kan jeg fortælle dig at i den står der at din fine lille Scilla, formere sig dels lidt ved sideløg, men især med frø :-D Der står i øvrigt også at især "Rosea" er villig og nem.
    Forårs hilsner fra Marianne.

    SvarSlet
  4. Smuukke bellis og gode billeder, hvor du får både lys, skarphed men også den 'blødhed', der giver blomsterne liv med. Men jeg gi'r Bente ret - er det ikke sådan, at mer vil ha' mer. Dine billeder er lækre og hellere liv end perfektion efter min mening. Men jeg kender det jo godt. Jeg har bare et billigt snapshot kamera, og tænkte at det er fint - måske fordi jeg bare vil fortælle en historie med billeder. Men jeg kan også mærke lysten til at ta bedre og skarpere billeder, så jeg forstår dig så godt ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg synes også dine billeder er fine, og blomsterne er jo skønne, ingen tvivl om det. Det må kunne lade sig gøre uden makrolinse, Signes billeder er taget uden makrolinse, for hun har ingen, jeg har spurgt hende. For Bent troede nemlig også at hun havde en. Så øv du bare videre. Bents kamera som han brugte i dag er heller ikke et spejlreflekskamera.
    Jeg har jo ikke en pind forstand på det, refererer bare :o)

    SvarSlet
  6. Fine blomster og billeder :-)
    Kan dog sagtens følge dig, en del af os drømmer vel om at kunne tage de perfekte billeder og helst hver gang ;-)
    Det at vi gerne vil øve os i, at gøre alle mulige ting bedre, selvom de måske er helt fine i forvejen, er vel drivkraften bag mange ting. Jeg synes det er så skønt, når mennesker fordyber - og dygtiggør sig indenfor ting og emner der optager dem :-)))

    SvarSlet
  7. Absolut skønne billeder du har taget. Bellisen er supersød - som en lille lyserød pom pom :o)
    Og scillaen, så lille og fin - jeg kan godt forstå du er glad for den. Jeg har kun den blå, og har lige tjekket i dag - den er meget tæt på at springe ud :o)
    Da jeg så dimsen fra mamelukærmerne på dit billede, troede jeg lige det var en larve fra gåsebillen - det ligner til forveksling :o)
    God fornøjelse med havearbejdet i weekenden...

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  8. Dine billeder er meget fine, synes jeg - og den lille bellis er vel nok smuk. Endnu en lille sag, der godt kunne få en plads i min have.

    Knips bare løs, vi nyder det:)

    SvarSlet
  9. God morgen Hanne. Aij hvor er den sød, den lyserøde bellis. Jeg elsker jo lyserødt og denne blomst har en meget smuk lyserød farve. Jeg synes også dine billeder er fine og du er en ret skrap fotograf, så fortsæt endelig med det du har gang i!
    Rigtig god lørdag. Åh jeg glæder mig til i dag og i morgen for den står på ren havearbejde begge dage - de første dage i haven for mit vedkommende!

    SvarSlet
  10. Godmorgen Hanne.
    Flotte billeder du viser.
    Jeg kan se at du har mange "forårsplanter" der er langt fremme / blomstre.
    Jeg har "kickstartet foråret" i mine bede, købte lidt aurikler m.m. i Plantorama.
    Har planter krukker til, så syntes også at der skulle nogle "farveklatter" i bedene.
    Ønsker dig en god week-end.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  11. Hej Hanne,
    Gode "manuelle billeder".
    Jeg er altså imponeret over alt de fine du har.
    Altid en fornøjelse at læse med.
    God weekend

    SvarSlet
  12. Superskønt at du "leger" med kameraet og jeg synes, du er kommet rigtig godt fra både manuel focus og blænde. Billede 1 og 3 viser jo tydeligt forskellen og billede 3 virker meget mere roligt :-) Og det er nogle små scillaer, som du har fanget flot og ikke kun det - det er også rigtig yndige :)

    SvarSlet
  13. wauw Hanne. Leg du bare videre med kameraet. Jeg synes, det er rigtig gode billeder, men hvis du ikke er helt tilfreds, så må du jo bare klø på.

    Scilla formerer sig vist mest ved frø.

    VH Nina

    SvarSlet