torsdag den 22. marts 2012

Det rene forår...

Andet kan man da ikke sige om vejret i dag. Hvor er det skønt.

Jeg har en fornemmelse af, at vi kan takke Lisbeth fra sydhavsøen Samsø for det dejlige vejr. Hun fylder nemlig 36 år i dag ;-)

Det vælter op ad jorden derude i haven. Men alligevel har jeg valgt et par gengangere til jer.


Den skønne lille Scilla bifolia 'Rosea' er nu fuldt udsprungen.
Det, jeg synes er så sødt ved den, er at blomsterne folder sig ud efterhånden. Så der stadig er de små lyserøde kugler længere nede på stænglen.


Dette er min oprindelige klump. De små klumper, jeg har vist jer før, er nogle jeg flyttede sidste år. Om et par uger nupper jeg et par bidder mere af den store klump her, så jeg kan få den endnu flere steder.


I kan nok høre, at det er en af mine yndlinge lige nu, ikke? :-)


Denne lille krokus elsker jeg. Jeg var helt nervøs for, at jeg havde mistet dem allesammen, fordi bedet er endt i for meget skygge. Men nu har jeg fundet et par stykker, som selvfølgelig bliver reddet over i mere sol snart. Den hedder Krokus botanical 'Tricolor'.


Og jeg skal love for, at der er kommet gang i de små marts-violer nu.


Hvert år forundres jeg over hvor hurtigt de vokser, og hvor mange blomster de har.
Denne store klump var bare en lille bid for et par år siden. Og I kan tro, de kan holde ukrudtet væk.


Desværre kan I jo ikke dufte dem. Det må de altså snart opfinde :-)


Og så må vi vist lige have et glad gult billede i anledning af dagen.

15 kommentarer:

  1. Nøj hvor er de søde de små martsvioler.
    Hvis de kan holde ukrudet væk så vil jeg fordele dem jeg har.
    Vi takker Lisbeth for det dejlige vejr.

    KH Margrethe

    SvarSlet
  2. Det har bare været en fantastisk solskinsdag. Jeg er også sikker på vi kan takke Lisbeth, for det dejlige vejr ;-D
    De skønne Scilla forstår jeg da godt er dine yndlinge i øjeblikket. De er virkligt også skønne.

    SvarSlet
  3. Så lykkedes det mig lige at blive forelsket - igen ;)
    Din lyserøde skilla er da bare bedårende. Den må jeg kigge efter til efteråret.

    Kan godt forstå du er glad for dine violer og krokus.

    knus
    Eva

    SvarSlet
  4. Sådan en håndfuld martsvioler må jeg da også få klemt ned:-)

    SvarSlet
  5. Jeg er stolt over at få æren af det fine vejr, tak skal I have :o)
    Den der lyserøde scilla er da helt fantastisk, hvor finder man den udover i Hannes Have? Du er godt nok skrap til at få delt planterne, hold da op hvis du havde set mine klumper krokus, så var du gået helt op i limningen :o)

    SvarSlet
  6. Du er den eneste som jeg kender, som har fødselsdag idag, så det må være din fortjeneste :-)
    Jeg mener at jeg har købt min scilla hos Lundhede, men jeg er ikke helt sikker. Det eneste sted jeg kan se den til salg lige nu er hos Hollandske blomsterløg. Men de skal jo sættes om efteråret, så mon ikke den dukker op hos andre forhandlere også.
    Og ja, jeg deler meget :-D Så længe jeg ikke har nok af et eller andet i haven, så bliver der delt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Vi må lige holde øje med det til efteråret, så jeg kan få fat i sådan en skøn scilla. Med vi mener jeg, vil du huske mig på det :o)
      Der skal vist meget til, før du har nok af et eller andet i haven :o) Jeg har svært ved at overkomme det hele, jeg ville også gerne dele noget mere, men de 36 år plager lidt en gang i mellem :o)

      Slet
  7. Jeg kan godt forstå at Scilla bifolia Rosea er en af dine yndlinge. Det er første gang, at jeg ser den, og den er allerede kommet på min alenlange ønskeseddel. Den trefarvede krokus er også ganske køn.

    SvarSlet
  8. Hej Hanne
    De billeder emmer af forår. Hvor er de dejlige at se på. Jeg har desværre været inden for alt for meget af dagen, men nu er det heldigvis snart weekend.
    VH Nina

    SvarSlet
  9. Uha uha en smuk lækker scilla-sag I LOVE IT! Den er skrevet på ønskelisten, der på nuværende tidspunkt er uendelig lang, men den er rykket godt op på VIP-listen :0)

    SvarSlet
  10. Den er da bare bedårende den kan vi ikke få nok billeder af tror der er del som skal have fat i den til efteråret.
    Og jubi det er også dejlig vejr idag.

    SvarSlet
  11. Hvor er den fin, den lille Rosea. Personligt er jeg allermest begejstret for violerne, og dem har jeg alle vegne her. De ser så yndige og fine ud, og samtidig er de så seje, at de kan modstå kulde og alle slags besværligheder... Egentlig et godt forbillede at ha'... ;-)

    SvarSlet
  12. Hej Hanne.
    Rigtig flotte billeder du viser.
    Mine marts-violer er endnu ikke i blomst - en af mine favoritblomster.
    Ønsker dig en god week-end.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  13. Er du gal hvor er den sød Hanne - kan da godt forstå den hører til årstidens yndlinge :0)

    God week-end
    Knus Dorthe

    SvarSlet
  14. Smukke violer :-)

    Jeg må sige, at jeg også nyder mine i øjeblikket - både de mange, jeg købte i England sidste år og de, der har krydset sig. Jeg er vist blevet en violsamler, tror jeg ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet