mandag den 12. marts 2012

Dejlige farver i drivhuset.

Jeg har travlt i mit opvarmede drivhus.
Der skal jo prikles, pottes up og hærdes af til den store guldmedalje.
Men jeg elsker det, og især da på denne årstid, hvor det hele begynder at titte frem.
Og jeg har rigtigt godt selskab derinde :-)


Bl.a. af denne skønne bellis, som jeg købte forleden. Jeg elsker bellis og havde været på udkig efter en rigtig baby-lyserød af slagsen.


Blomsterne på den samme plante har mere eller mindre farve, alt efter hvor gamle de er.


Jeg har også denne mørkepink skønhed, som ikke er helt så fyldt i knoppen. Den købte jeg for flere uger siden. De blomstrer så dejlig hele foråret, og jo mere man potter dem op, jo flere kommer der.

Jeg har prøvet at så og overvintre dem et par år. Men det var et stort arbejde og lykkedes aldrig rigtigt. Så nu køber jeg et par stykker hvert forår. De er jo heldigvis ikke så dyre. Jeg køber bare de mindste potter, for de vokser hurtigt til.


En af mine pelargonier har fået sin første blomst i år. Den er normalt næsten helt lyserød om sommeren. Det må være det tidlige tidspunkt, som gør at den har disse smukke tegninger.


En af mine absolutte forårs-favoritter er Gyldenlak. Jeg har haft svært ved at overvintre dem i haven de sidste tre vintre, så jeg har nogle stykker i drivhuset for en sikkerheds skyld.
Denne farve er da bare forårsglad, og jeg siger jer, at den dufter skønt :-)


Jeg har også den sødeste lysegule af slagsen. Men den er kun lige begyndt at blomstre.
Jeg stiklinge-formerer den, fordi farven er så speciel. Ellers sår jeg dem mest fra frø.


Den har selskab af min store rosmarin, som også er begyndt at blomstre nu. De næste par måneder vil den være helt oversået af disse søde lyslilla blomster.
Den er stor og tung at flytte ind og ud af drivhuset hvert år. Men dette blomsterflor er det hele værd.

24 kommentarer:

  1. Hej Hanne,
    Det ser godt ud. Dejlige Gyldenlak med den dejligste duft. Hvor er du sej - havde ikke tænkt at have dem i drivhuset.
    Sød babyfarve Bellis

    SvarSlet
  2. Sikke skønne blomster og farver, du har i dit drivhus. Den er da så skøn den babyfarvede bellis. Gyldenlak har jeg ikke, de dør i min have. Jeg fik en forærende af Ida, som har den i hele sin forhave, den klarede et par år, hvor den så sølle ud, så gik den bort.
    Jeg har også indført en lilla, den var så fin, men gik samme vej.
    Du nyder nok rigtig at stå i dit drivhus og nusse, der er nok godt varmt der i læ og med sol på.

    SvarSlet
  3. Hvor er du heldig med sådan et opvarmet drivhus... jeg kan lige forestille mig hvordan du hygger dig... og hvem ville ikke det med sådan nogle lækre blomster omkring sig :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  4. Det lyder hyggeligt :-)
    Bliver jo helt misundelig på alle de planter du har mulighed for at stå og prikle om ;-)

    SvarSlet
  5. Hvor har du dog travlt i drivhus og have, og hvor er jeg glad for, at du så har haft solskin til arbejdet i dag. Dine bellis er meget søde, jeg kan godt forstå, at du måtte have både den sarte lyserøde og den pink.
    Og så en rosmarin. Altså Hanne, du har da bare det hele :-) Jeg havde også rosmarin et par år, men da jeg ikke har drivhus, så måtte den dækkes til, men den holdt nu ikke til den hårde vinter sidste år.
    Fortsat god arbejdslyst.
    Nina

    SvarSlet
  6. Skønne farver!! Har idag hentet en stilk ind af mine Gyldenlak, som jeg såede sidste år i haven. Den har rødlige blade og knopperne, som fangede mit blik igår, har en gul farve. Glæder mig, til de åbner sig på badeværelset.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  7. Ja den kan jeg godt forstå du faldt for den er da bare så fin. Pelargonien med DEN farve er da gudeskøn. Kan godt lide, at den nærmest er flerfarvet...

    SvarSlet
  8. Sjovt nok kiggede jeg efter gyldenlakker på frøstativet i Bauhaus for en times tid siden. Det fik jeg nu ikke, men nu har jeg en god beholdning af så- og priklemuld. Og frø fra gemmerne.

    Jeg kan godt forstå, at du nyder dit opvarmede drivhus nu. Jeg har et enkelt bord med undervarme, det skal jeg vist have gang i næste weekend. Mangler lige lidt rengøring.

    Tak for kigget.

    SvarSlet
  9. Wow, opvarmet drivhus, det lyder som en fed ting. Rosamarinen er super flot. Jeg havde selv en, som desværre blev snuppet af vinteren forrig år. Tror jeg vil lave en ny efter at have set din.

    SvarSlet
  10. Hej Hanne. Aij hvor er den babylyserøde bellis sød. Jeg kan godt forstå, at du måtte eje den. Sikke en succes du har med dit drivhus. Jeg synes hele arrangementet omkring dit drivhus er så genialt udtænkt og dine planter ser så sunde og strunke ud. Det er virkelig spændende at følge med i! Rigtig god aften.

    SvarSlet
  11. Imponerende hvad du har i dit drivhus, du er sandelig en energisk havewoman... :o)

    SvarSlet
  12. Hej

    Det ser da ud som virkelig godt selskab! Dejlige, flotte billeder. :-)

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  13. Kan godt forstå du nyder det i dit drivhus. Bare lige et spørgsmål fra en meget uerfaren havepige - hvad betyder det at potte Bellis op? HIlsen Susanne

    SvarSlet
  14. Lækker lækker lyserød helt uundværlig Bellis :0 Suk jeg får helt kriller ;0)
    Lækkert med opvarmet drivhus, bare det var mig!

    Ha en go dag...;0)

    SvarSlet
  15. uuuhhh... det ser sku' godt ud...

    SvarSlet
  16. Du har da rigtig gang i den.
    Hvor ser det godt ud.
    Gyldenlak har jeg haft i flere år. De er kommet samme sted år efter år. Jeg er spændt på, om der nu også kommer nogen i år.
    Tak for kigget.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet
  17. Jeg får helt tårer i øjnene af den smukke Bellis ;D Dejlig luksus med opvarmet drivhus.( hvor er du heldig)
    God dag til dig.

    KH Margrethe

    SvarSlet
  18. Når jeg ser dine dejlige billeder, så minder det mig om at jeg må få afprøvet Gyldenlak i min have. Hvis den normalt ( bortset fra isvintre) klarer sig hos dig i den tunge lerjord, så kan jeg da også forsøge mig.

    SvarSlet
  19. Der må da også være dejlig varmt i drivhuset! - og med både skønt selskab og gode gøremål er lykken gjort :-)

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  20. Et opvarmet drivhus er bare sagen for os tidlige havefolk, det er simpelthen en skøn tid den næste måned hvor haven ikke rigtig er kommet i gang, men drivhuset lover varme og farve for den kommende tid.
    Rosmarin i blomst er virkelig en forårsbebuder under glas.
    Henrik

    SvarSlet
  21. Det er da bare skønt med alt det du har gang i derude, Hanne, det må være lykken med et opvarmet drivhus. Jeg ef først rigtig begyndt at så nu, jeg tog kæmpeverbena ind fra mit kolde drivhus i lørdags og mandag var bakken helt karsegrøn af spirer:-)
    Jeg elsker også de små bellis de duer da bare til alle situationer.

    SvarSlet
  22. Vakre vakre bellis, den lyserøde er helt fantastisk lige, til at spise ;o)

    SvarSlet
  23. Åh Hanne......hvor ser det altså bare super livsbekræftende ud inde i dit driverhus......og så mange blomstrende ting allerede WOW :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  24. Altså Hanne, jeg bliver helt misundelig på dig, når du skriver og viser os din billeder af den store flotte rosmarin, der endda blomstrer nu.
    Jeg gravede min op i efteråret og lod den stå under et halvtag og var lige ved at tro, mit arbejde var forgæves. Vi nåede jo langt hen på vinteren, inden Kong Vinter for alvor svang pisken over os.
    Jeg tog den ind i vindueskarmen på soveværelset og det har nok stresset den. mange nåle ere faldet af, men der er dog liv i den. Jeg håber nu snart, den igen kan indtage sin plads i krydderurtebedet, hvor den plejer at stå. Kryds fingre for, at den ikke afgår ved døden, inden det bliver lunt nok til, at grave den ned.
    Hilsen fra den gamle kone fra Almind Bibi

    SvarSlet