søndag den 14. juli 2013

Update om min genoptræning krydret med lidt forskelligt kønt.


Det er jo efterhånden længe siden, at jeg har fortalt om min genoptræning, og det er bestemt ikke fordi der ikke sker noget - tværtimod.


Derfor får I her en samlet opdatering krydret med billeder fra min have gennem den seneste måned.
Jeg skriver ikke om billederne denne gang, men I er selvfølgelig meget velkomne til at spørge, hvis noget specielt interesserer jer.


Jeg går stadig til træning hver formiddag i to timer. En time bruges på benet og en time på armen/hånden.


Det går rigtigt godt med benet. Jeg kan bruge alle 'dele' nu: bøje foden, vrikke med tæerne m.m. Nogle af bevægelserne er stadig langsommere og svagere end normalt. Men det forbedres jo heldigvis med træningen.


Jeg bruger slet ikke gangstativet mere, faktisk blev det sendt retur i sidste uge. Det var en skøn fornemmelse :-)
Jeg går nu med albuestok, bl.a. til og fra taxaen til træning.
Jeg kan også gå rundt i haven og herinde i huset med den i ca. 10 min.
Faktisk kan jeg også gå en 8-10 skridt uden støtte, men det er stadig ikke helt sikkert, så jeg gør det mest til træning og herhjemme over til en sofa eller lignende. 


Jeg har fået en speciallavet fodskinne, som hjælper mig med at løfte foden og støtter mit knæ. Den er virkelig bøvlet at tage på, men hjælper godt.
Jeg bruger stadig kørestolen meget, da jeg bliver hurtigt træt. Og samtidig kan jeg jo ikke bære noget, når jeg går med stokken.
Desværre har min gang været lidt dårligere den seneste uge, fordi immunbehandlingen gør mig endnu mere træt og giver mig svagere og ømme led og muskler. Men Fysserne trøster mig med at hjernen ikke glemmer bevægelserne igen, og så træner vi lettere øvelser så længe.


Armen har været i gang et stykke tid, nok en måned. Jeg kan løfte den og skulderen, men det er stadig svage og kun få bevægelser. Men det er dejligt bare at kunne løfte den op på et armlæn eller ændre stilling i sengen.


Hånden har virkelig været stædig, og vi har kæmpet intensivt med at få gang i den de seneste uger med både el- og spejlterapi. Det har simpelthen været så frustrerende, at der overhovedet intet skete.


Mine terapeuter var også så småt begyndt at forberede mig på, at vi måske ikke fik gang i den. Og det gjorde mig selvfølgelig rigtigt ked af det.


Men det gjorde også, at jeg kæmpede endnu mere herhjemme, og endelig i sidste uge begyndte det at lykkes. Nu kan jeg knytte hånden og så småt strække fingrene også. Det er stadig meget hårdt og små bevægelser. Men forbindelsen er der endelig, så der er noget at arbejde med.


Så vidt jeg kan forstå, er mine fremskridt med benet gået langt hurtigere end forventet, og udsigterne til at slippe kørestolen helt er gode. Men de har svært ved at sige, hvor langt jeg vil ende med at kunne gå, da både kræften og min autoimmune sygdom jo også spiller ind her.
Min hånd er den mest skadede, det fik vi jo at vide allerede af hjernekirurgen på Riget. Men hænder er åbenbart det sidste og sværeste at få i gang, og funktionerne kan stadig forbedres efter år. Så det må vi tage efterhåden. Lige nu er jeg bare lykkelig for at jeg endelig 'fik hul igennem' så jeg kan vrikke med fingrene :-)

Og så endnu engang tusind tak til alle jer skønne Havenisser for al jeres støtte og opmuntrende ord :-)

14 kommentarer:

  1. Super skønne sommerbilleder du viser fra din have :-)
    Dejligt for dig, at det går fremad med træningen :-) Hvor er det godt du formår at glæde dig over hver et lille fremskridt, at du har styrken og viljen i dig til at få mest muligt ud af træningen. Kan dog næsten mærke frustrationen, når hånden ikke vil, som du vil. Godt du alligevel havde vilestyrke til at fortsætte øvelserne, belønningen kom, og der er nu kontakt :-) Hvor er du en sej kvinde !!

    SvarSlet
  2. Hvor er du bare fantastisk og viljestærk..:-)
    Det er ikke alle der har styrken til at kæmpe som du gør.
    Det er imponerende Hanne.
    Jeg kæmper også med en arm som jeg næsten ikke kan bruge efter at jeg for 1 år siden faldt og brækkede skulderen. Går fremdeles til fysio her et år efter operationen, min hånd sover konstant så den er næsten ikke brugbar.
    Men det er jo en bagatel i forhold til dine gener.

    Fortsat god bedring søde Hanne..:-)

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
  3. Superflot indlæg, du har komponeret i dag, med to parallelle spor, det ene visuelt og det andet verbalt, og det verbale har oven i købet indbygget spænding endende ud i en forløsende kulmination.

    SvarSlet
  4. Det er SÅ suverænt godt gået Hanne!! Mens jeg var på patienthotellet tænkte jeg flere gange på dig. Og det gjorde jeg særligt meget, fordi en anden beboer i vinter fik underbenet kørt i smadder af en lastbil i en ulykke. Han kunne have sat sig i en kørestol, efter amputationen (som også omfatter indgreb i det raske ben). Men han VILLE noget andet og mere og brugte derfor krykker og styrketrænede en masse. Han blev "udskrevet" før mig. Men jeg var så heldig at støde ind i ham nogle af de sidste dage, hvor jeg rejste frem og tilbage til behandling. Da var han igang med at træne med protese. Og jeg var slet ikke i tvivl om ved at kigge ham i øjnene, hvor hårdt og udmattende det i grunden var. Men han gav ikke op. Og det gør du nemlig heller ikke Hanne :D

    Hvor er der meget smukt at se på i din have :D Tak for billederne!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  5. Hvor er det dejligt at høre, at det går så godt fremad med genoptræningen. Dit fighter-gen er bare så godt også i denne sammenhæng og skønt at du nu har fået "hul igennem" til hånden. Fortsæt det gode arbejde og så er jeg sikker på, at du kommer længere i din genoptræning. God træning

    SvarSlet
  6. Du kæmper bravt og hvor er det godt at fremskridtene er målbare og at hånden til sidst også "gav sig" - det må give mod på mere. Hvor sejt at du allerede er længere med benet end "fysserne" havde forudset :)

    Tak for smukke billeder fra din have og for din update.

    Keep up the good work :)
    kh Ulla

    SvarSlet
  7. Hej Hanne,
    Hvor er du bare imponerende sej og ihærdig til at træne. Det er flot kæmpet at hånden er begyndt i det små. Du må tage de pauser der skal til.
    Tak fordi du delte din trænning med os. Dejlige billeder fra din sommerhave. Håber du kan få lidt solskin på næsetippen trods den intense træning.

    SvarSlet
  8. Kære Hanne. Det er sagt før, men jeg bliver nødt til at gentage: HOLD DA K..., hvor er du sej og hvilken jernvilje du besidder. Jeg sidder her og jubler efterhånden som jeg kommer ned i teksten og læser om dine fremskridt. Jeg tror jeg forstår hvor svært det må være når tålmodigheden ind imellem slipper op, men trods det kæmper du videre og opnår små og store sejre.
    Så kære Hanne, fortsæt ufortrødent din kamp, vi hepper fortsat og tror på dig hele vejen.
    Kæmpeknus og flere tanker fra mig :)

    SvarSlet
  9. Hvor er det nogle skønne billeder du krydrer din behandling med! Dejligt at du har sådan en vilje til at kæmpe. Jeg kan jo kun istemme, hvad andre her siger......godt gået Hanne og tak for smukke billeder fra din sommerhave!

    SvarSlet
  10. Skøn, skøn update fra dig.
    Rigtig god sommer Hanne
    Hilsen Susanne

    SvarSlet
  11. Dejligt med en opdatering fra dig Hanne, vi er helt sikkert mange, som stadig tænker på, hvordan det går. Heldigvis går det fremad, det er godt at høre, især det sidste med hånden, kan jeg godt forstå, at du blev lettet over, godt at vide, at der er hul igennem.
    Du er bare sej, godt du har din skønne have at glæde dig over, for sikken nogle billeder du viser her. Riddersporen er ualmindelig flot.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  12. Du bliver ved med at imponere mig med din stædighed, kære Hanne. Og inspirere mig, med både tekst og billeder. Knus Anne Mette

    SvarSlet
  13. Du er bare så sej Hanne :-) Når jeg læser dit indlæg lyser det langt væk af din sejhed og stædighed, at du bare VIL have dit ben og hånd til at virke igen. Godt gået.
    Jeg er bare så glad for at læse, at det nu viser sig at give bonus.
    Sikke meget skønt du viser fra din have.
    Jeg kommenterer ikke så meget mere, men jeg følger med fra sidelinjen, og hepper forsat på dig.
    Knus Marianne :-)

    SvarSlet
  14. Hvor er det bare dejligt at høre, at det går fremad Hanne :-)
    Jeg melder mig i heppekoret - du er en fantastisk fighter!
    Knus og varme tanker
    Signe

    SvarSlet