Der er vist ingen af jer som er i tvivl mere, om at jeg godt kan lide lyserød :-)
Jeg har et lyserødt bed, men jeg syntes faktisk ikke at det var så lyserødt, når tulipanerne var blomstret af på netop dette tidspunkt.
Derfor plantede jeg denne skønne klokkebusk, Weigela 'Styriaca' i 2010.
De første år har den kun haft få blomster, men i år viser den virkelig, hvor skøn den er.
Hvis I ser på nærbillederne ovenfor, kan I se hvor smukt den skifter fra de mørke knopper til de lysere udsprungne blomster.
I får billeder i forskelligt lys, for den er så køn i sollyset, men man ser den bedre i skygge.
Og så vil jeg lige nævne igen, at min have kun er på knap 700 m2. Det kan altså sagtens lade sig gøre at have mange buske og træer, selvom man ikke har så meget plads. Jeg planter dem, hvor andre planter ikke så gerne vil gro, og helst så meget mod nord som muligt, så jeg kan have lavere planter på sydsiden i solen.
I forhaven, har jeg endnu en klokkebusk, Weigela florida 'Nana variegata'. Den er netop plantet på en 'problemplads'; mod nord ved siden af mit Hjertetræ. 'Nana' betyder at den ikke bliver så stor: 1,5 x 1,5 m
Den er virkelig skøn lige nu med de babylyserøde blomster. De var nu ikke meget for at stå stille for fotografen forleden, men jeg kan jo ikke bare smutte ud og tage nogle nye, så I får dem alligevel.
Resten af sæsonnen nyder jeg det lysbrogede løv, som lyser dejligt op under træet, bagerst i bedet op mod hækken.
Til sidst får I en, som er lidt snyd. Min marmelukærmebusk, Lavatera (Thur) Barnsley. Den er i blomst allerede, fordi den har overvintret i drivhuset i en potte.
Jeg kan simpelthen ikke overvintre dem i haven mere med de vintre, vi har haft de sidste år. Min lerjord er for våd for dem, så de bliver gravet op om efteråret og kommer i det frostfrie drivhus.
I bakken kan I se nogle af mine Dahlia frølinger fra sidste år, som jeg omtalte i forrige indlæg.
Det ser skønt ud. Men det fjerde billede kan jeg bedst lí- lilla, lyserød og lime - uhmm.
SvarSletHej Hanne. Dine buske er helt fantastiske, jeg deler din lyserøde smag og kan heller ikke få nok lyserødt. Den mamelukærme er da helt fantastisk. Jeg har lige fået en lille plante, som er en mamelukærmebusk, er spændt på at se om den er ligeså fin. Tak for et inspirerende indlæg.
SvarSletSkønne billeder, Hanne, du ved jo at jeg også eeeeeelsker lyserødt. Har fået to Deutzia i dag, baby lyserøde ;) Din marmemulærmebuske er bare så skøn, vi lykkedes med 2 ud af 4, men det er jo stadig øv med de 2, der gik ud. Knus Anne Mette
SvarSletGlemte helt at fortælle at jeg har nærstuderet dine Pinky Winky indlæg og i dag købt min egen, tak for inspirationen ;)
SletSå, Hanne, nu er jeg blevet lovet afsendelse i dag, så i morgen eller fredag, har har posten forhåbenligt noget med.
SletJeg er helt vild med lavatera, men som du skriver er de ikke så hårdføre, at de kan klare de hårde vintre vi har haft de senere år. I vores gamle have havde vi også laveteraer, men blomsterne er noget forskellige fra sort til sort, ikke alle er lige bedårende. Noget af det mest fantastiske ved lavateraerne er, at de blomstrer fra midt sommer og lige til frosten sætter ind :-)
SvarSletDine billeder får den første weigela til at se utroligt lækker og indbydende ud.
SvarSletHvor er det en skøm Weigela og så har du været meget fornuftig at overvintre din Lavatera i drivhuset for det er så ærgerligt at den ikke altid kan klare vintrene. Endnu en gang er min gået til og jeg synes ellers at de er så skønne i staudebedet.
SvarSletHej Hanne
SvarSletDine lyserøde buske er meget skønne, jeg har selv en brogetbladet weigela, men den er ikke så fin i blomsterne som din, så det er nok ikke en Nana.Min er ikke broget på alle grene, så podningen er nok ikke helt i orden.
Min Lavatera blomstrer ikke endnu, men den har heller ikke været i drivhus, til gengæld er der insekter, der har ædt af dens blade :(
I dette blæsevejr er det ikke nemt at få planterne til at stå stille, man kan godt se lidt blæst, men det er nu alligevel fine billeder af de lyserøde.
Knus