Hej med jer.
Jeg syntes lige at I skulle have en lille opdatering fra mig, for jeg ved jo at mange af jer er så søde, og går og tænker på mig :-)
Jeg blev opereret i går eftermiddags. Jeg skulle jo have sat en metaltrådsmarkering i ved hjælp af ultralydscanning, og det gik heldigvis fint, pyha.
Operationen i sig selv gik fint. Min dygtige kirurg kunne nemt finde knuden. Den lå mellem tre store nerver til armen, så det var noget af et finarbejde at få den ud.
Men det gik fint. Radiologen som havde sat tråden i, havde desværre strejfet en af nerverne, så den havde fået en blodansamling.
Det betyder at den højre side af min hånd sover og er lidt svag, lillefingeren og ringfingeren. Men det skulle gå over med tiden. Ellers har jeg det fint, bortset fra lidt ømhed og træthed, men det er jo naturligt. De regner med at jeg nok kan blive udskrevet sidst på dagen :-)
*****
Billederne tog jeg i torsdags, da jeg lige var hjemme et par timer. De er ikke så gode, men I får dem alligevel, for jeg synes at de 'lugter' kraftigt af forår :-)
Det er lidt et 'snyde'-bed. For som I kan se sidder udluftningen fra vores naturgas lige over det, og derfor er alting tidligere fremme her. Som i kunne se ovenfor, er der endda et par påskeliljer i knop.
Bedet ligger lige ved vores hoveddør, så det er et dejligt sted at have tidligt forår at kigge på hver gang vi går ud og ind.
Omme i sidehaven var et par klumper vintergækker endda sprunget ud, fordi her også er meget beskyttet. Jeg fik ikke lige stillet lyset ordentligt på kameraet, for det var helt overraskende med stærkt dagslys igen :-)
Hej Hanne! dejligt at høre det nu er godt overstået, og en forårsklar have venter dig! Håber du snart er ovenpå igen! mange hilsner Karin
SvarSletSeje, stærke, beundringsværdige og søde Hanne.
SvarSletHvor DEJLIGT at indgrebet er overstået og at det gik godt. Du er en af hverdagens helte og jeg beundrer dig for din råstyrke og for din fighterånd. Du er helt sikkert et forbillede for mange. Også for mig.
Hvor fantastisk at du har et naturgasopvarmet bed, så du kan få påskeliljer i blomst længe før vi andre:o)
Hav en dejlig og livsbekræftende weekend med dine kære, når du bliver løsladt fra den hvidkitlede verden.
Et stort knus og de varmeste tanker
Dejligt at høre, at operationen lykkedes og du er ved godt mod, Hanne! Og ja tanker har været sendt i din retning mange gange. Nu vil jeg vikle mig ud igen, efter at have krydset alt for dig ;)
SvarSletOg nu skal vi nyde foråret, skal vi - tror det gør os godt! (gad godt have sådan et bed ;)).
Hjerteligst
Hej Hanne
SvarSletDet var godt at høre, at alt gik planmæssigt, tak for den lille hilsen jeg fik :) Håber den blodansamling går hurtigt væk, så din hånd bliver frisk igen sammen med dig :)
Godt at høre, at du allerede kommer hjem i dag, så må du slappe lidt af, inden du skal ud og nyde foråret, som hastigt kommer i din have. I dag er det ikke så fint vejr, men det kommer i morgen, så det er jo meget passende.
Knus
Lisbeth
Kære Hanne
SvarSletSom altid dejligt når der er godt nyt fra dig, og som altid står du det hele igennem med styrke, godt gået!
Det er ret smart med dit bed med omvendt gulvvarme, det er da bare med at nyde de fordele som det giver.
Fortsat rigtig god bedring, håber du hurtigt kommer hjem og kan nyde haven.
Haveknus fra mig :o)
Dejligt at høre godt nyt fra dig Hanne. Ja men du har da også den skønneste have at komme hjem til igen.
SvarSletIsær - naturgasbedet - er ret smart!
En god week-end og bedring til dig.
Stort Havekram
Godt at høre at det er gået godt! Og nu kommer du hjem til en uge hvor foråret rigtig tager fat :-)
SvarSletDit naturgas bed har du vist glæder af hele sæsonen - er det ikke også der du en sommer havde den store flotte prydtobak stående?
SvarSletSkønt at høre, at operationen er gået som planlagt. Rigtig god bedring.
Det er så godt at høre og nogle dejlige forårs billeder!! Nu kan vi altså snart heller ikke vente længere (;o) knus
SvarSletHvor dejligt at læse og helt vidunderligt at du har åndsnærværelse til ikke blot at nyde de små forårsvækster men også til at tage billeder. Du får fulde 5 af mig!
SvarSletTak for de gode nyheder du altid popper op med.
SvarSletRigtigt dejligt forår til dig - Hanne
Hvor er det godt at høre og god bedring:-)
SvarSletDejligt at høre, Hanne (og nu håber jeg virkelig at det var sidste kirurg for dig) - og du har da de skønneste vintergækker, selvom du kalder det et snydebed.
SvarSletForår er det i hvert fald, glædeligt:)