onsdag den 25. april 2012

Gul som solen


Det har øset ned her ved København i næsten et døgn nu. Så jeg tænkte, at det må være lige det rigtige tidspunkt at vise jer mine solgule skønheder lige nu.


Som mange af jer jo nok ved, så elsker jeg også gule blomster.
Jeg gik i nogle år og var ked af det, når Påskeliljerne, altså de rigtigt gule, takkede af.
Så derfor plantede jeg disse tulipaner, som tager over lige efter.
De hedder Tulipa fosteriana 'Candela'.


De har en ganske svag grøn streg, især lige inden de springer ud. Det synes jeg gør dem meget specielle.


Hvem kan stå for disse smuksakker?


Ja, jeg elsker altså dette syn :-)
Det er min nye 'Orange Have'. Den ligger jo lidt gemt bag den overdækkede terrasse, så jeg synes, det passer fint med det solgule skær.


Også den skønne lille Gemserod vokser her, og den matcher jo perfekt.



Vi kan jo ligeså godt blive i det gullige hjørne, så I får også mine skønne Tulipa tarda.


De er drilagtige at fotografere. For de åbner sig kun helt op i fuld sol, og så har mit kamera svært ved at fange dem. Så I får dem i lettere overskyet udgave.


De er blevet til en kæmpe-blok efterhånden. Og jeg flytter lidt hvert år. De selvsår sig også lidt hist og her. De står under min Cornel. Og det er perfekt, for der kan intet gro senere på sæsonnen.

Lad os håbe at vejret også blev lidt inspireret af mine solgule billeder, så den rigtige sol snart kommer frem igen :-)

19 kommentarer:

  1. Jeg synes gul er en dejlig forårsfarve -netop på en regnvejrsdag som i dag, er det solskin på en anden måde! Jeg kan især godt lide tulipa tarda, fordi den er flerfarvet, den lyser meget op.

    SvarSlet
  2. Dejlige billeder og især Tulipa tarda er rigtig flot!
    Lad os håbe at DMI holder hvad de lover og vi får skønt vejr på søndag!

    SvarSlet
  3. Regnvejr hvor? Nej nu skal jeg nok lade være med at drille. Dog må jeg indrømme, at solen skinner og det har været det dejligste vejr i dag. Stille og mildt ja jeg smed faktisk jakken til sidst. Håber det er på vej over til jer.
    Det er et dejligt bed du viser Hanne, jeg har også Tulipa Tarda, den er ganske rigtig ikke nem at få et billede af i helt åben tilstand. Den anden gule du viser er også fin. Jeg har en meget gul dobbelt påskelilje, gad vide om jeg ikke skal forære dig den. Jeg synes, at den er for gul :o)

    SvarSlet
  4. Jeg bliver altså også nødt til at lovprise det smukke og milde vejr idag, har gået ude hele dagen kun afbrudt af nødvendige pauser for at dække de basale behov.

    Hvor er det nogle smukke tulipaner du fremviser Hanne. Jeg har også nogle af de solskinsgule og egentlig står de ikke helt rigtigt, men det blæser jeg altså på. Om et øjeblik er de væk igen og alt er glemt ;o) Det er en imponerende blok du har fået af den nederste tulipan, rigtig flot.

    SvarSlet
  5. Her påLolland har det været rigtig dejligt forårsvejr med op til 15 gr., men vi bor jo også på sydhavsøerne.
    Jeg kan blive helt "gul af misundlse" på din Tulipan tarda.

    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
  6. Jeg er også vild med gule blomster og den Tulipa Tarda er fluks kommet på min ønskeseddel for den er bare for skøn.

    Vi har også haft regn i dag men nu skinner solen så fint så jeg skal skynde mig ud og kigge til mine bedroller :-)

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
  7. Du havde en heldig hånd efter min smag, da du satte dine gule tulipaner. Jeg foretrækker dem nemlig i grupper i stedet for som et tæppe. Jeg havde også den kønne tarda før i tiden; men et år kom de bare ikke tilbage.

    SvarSlet
  8. Ja hvor har det tisset ned.
    Godt med lidt solskinsbilleder - det hjælper på humøret ;-)

    SvarSlet
  9. Hvor er dine gule blomster dejlige :-)
    Behold i bare regnvejret ovre hos jer, eller send det længere mod øst. Hos os har vi haft fint vejr i dag, endda så fint i eftermiddag, at jeg gik og klippede plæne på arbejde i kortærmet t-shirt :-)

    SvarSlet
  10. Hej Hanne. Jeg kan også godt lide synet af gule blomster. Forstår godt, at du nyder at se på dem. Vi har haft godt vejr heroppe hos os hver aften - helt vindstille, skyet men ikke for koldt og kun lidt drypperi, så vi har kunnet grave i haven. Der kommer nok til at ske ting og sager hos planterne, når solen og varmen kommer i næste uge!

    SvarSlet
  11. Solskins blomster på en regnvejrsdag, smukkere bliver det ikke ;o)

    SvarSlet
  12. Tak for dine skønne gule solskinsblomster. Jeg holder meget af gule farver i haven. Lige nu er her gul overalt.
    Her har vi haft det fineste solskinsvejr hele dagen. Til morgen var her diset, men det varede ikke længe før solen kom frem.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
  13. Når jeg ser dine skønne billeder, kan jeg godt se ideen med at plante i grupper... så det skal jeg altså til at gøre fremover :o)
    Jeg kan ikke forstå at der er nogle der ikke bryder sig om gult... det er da smukt - det kan man jo se lige her :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  14. Gult er godt! :-) - og hvor har du da mange Tulipa tarda. De er skønne!

    M.h.t. brændenældegødning, så er der ingen fare for at lave den for stærk, så længe du husker at fortynde den 1:10 med vand, når du skal bruge den. Altså en lille sjat gødning og rigtig meget vand :-). Og, så er det hyggeligt at gå en tur og plukke brændenælder. Måske på en gråvejrsdag som det også tegner til at blive i dag.

    Ha´en rigtig god dag
    Birgitte

    SvarSlet
  15. Gult er godt for øjnene kan vi konstatere, jeg har også lige skrevet lidt om gult i haven på min blog. Jeg tror vi haveejere har fået øjnene op for at vi trods alt ikke kan undvære det gule indslag i haverne og Hurra for det. Det skal bare placeres rigtigt!

    SvarSlet
  16. Hvor har du meget dejligt 'solskin' i din have :-)

    SvarSlet
  17. Det er da en farve der lyser op som solskin.

    SvarSlet
  18. Ih håber også mine Tulipa Tarda spreder sig sådan. Havde sat dem i 2 potter sidste år, og da de var færdige, blev de sat ind i bedene. Håber så de rigtig har smidt en masse frø, der kommer op senere. Har i øjeblikket en masse små "græsstrå" men det kan jo også være så meget andet.. :))

    SvarSlet
  19. Tak for tippet op, at Tarda spreder sig flittigt - og de skønne gule billeder iø! Jeg er nu her i foråret blevet overbevist om, at jeg ikke længere kan leve uden Tarda ;)

    Hjerteligst

    SvarSlet