søndag den 24. juli 2011

Hvordan undgår I at miste planter?

Jeg ved godt at jeg har en dejlig have, og jeg er også meget taknemmelig for den, og elsker den :-)

Men den er jo kun sådan, fordi jeg bruger meget tid på den. Og ligegyldigt på hvilket plan, man dyrker have, så er man jo aldrig så god, at man bare kan læne sig tilbage og se på.



Mit største problem i haven, er at jeg mister planter. For mange, synes jeg. Dem jeg taler med om det, siger at det gør de også, men kan det virkelig være rigtigt?

Jeg ved ikke helt hvordan man starter en debat på en blog :-) Men nu prøver jeg. 

Jeg har måtte redde rigtig mange planter ud fra mine bede de sidste år. Bedene er, som I ved, meget tætte, så små nye planter klarer den bare ikke. 

For øjeblikket har jeg en kæmpe potte-ghetto i mit arbejdshjørne med små ting som skal vokse sig større. Ofte deler jeg tingene endnu engang, inden jeg planter dem ud, og beholder en bid i en potte som back-up. 

Men det er efterhånden ved at være et stort arbejde at holde øje med alle de potter, vande og potte op. 

Så hvad gør I andre?

- Mister I også meget af det, I planter ud? (Og ja, jeg prøver at plante efter forholdene: jord, lys, størrelse m.m.)

- Har I også et særligt sted, hvor tingene kan vokse sig store? 

- Kom endelig med alle de gode råd, I kan komme i tanke om.

Også tager vi lige en anti-regnvejrsdans og sang, som Signe har foreslået.  

14 kommentarer:

  1. Jeg vil ikke sige jeg mister meget af det jeg planter, men ind imellem går der da noget til.
    Du kommer ikke nærmere ind på, hvilken type planter det er du har problemer med. Er det træer, buske, roser, stauder eller lidt af det hele?

    Vinteren i år har været meget hård ved mange planter, og fik da også aflivet nogen af mine.

    De senere år (nok fordi vi i en årrække har haft ret milde vintre), er der kommet en del planter ind i vores haver, som normalt lever under helt andre klimaforhold, og de har meget svært ved at klare vores vintre, hvis vi ikke beskytter dem.


    Du skriver du er opmærksom på jord, lys og størrelse. Sørger du for, at planterne får vand nok en længere periode efter udplantning??
    En anden tanke er, hvornår på året du planter. Efterår er altid bedst, mens foråret kan bruges.

    Du skriver, at du har taget mange planter ud af bedene, og at nye planter ikke klarer sig. Hvis det er stauder, kan det måske handle om, at der bliver plantet sarte langsomtvoksende stauder blandt betydeligt mere agressive. Det er altid en god ide også at have en ballance i bedene på det punkt.


    Når alt dette er sagt, så er planter levende vækster, og alt hvad der er levende kan gå til eller mistrives. Ærgerligt, men sådan er det.....
    Det værste er, hvis det er store gamle træer og buske der går til, som man ikke kan erstatte igen.

    SvarSlet
  2. Hej Vivik.
    Det er mest stauder jeg tænker på.
    Jeg har også mistet sarte planter og buske i de sidste to kolde vintre. Men det vidste jeg jo et eller andet sted godt kunne ske.
    De planter jeg ærgrer mig over, er faktisk ganske almindelige danske stauder.
    Det jeg har ærgret mig over lige for nylig er bla.: Nøgleklokke, nogle geum, staude-potentilla, Phlox og asters. Og 3 store blokke med hårdføre Chrysanthemum.
    Jeg tror du har ret i at, jeg nok ikke tager højde for at nogle stauder er mere aggressive.
    Jeg planter mest om efteråret og vander godt også bagefter.
    Det jeg egentlig mest savner råd om, er hvad I så gør med de som ikke kan klare sig i bedene?
    Undgår du dem, eller gror du dem først større andre steder?
    Jeg har tænkt på at jeg måske skulle have et bed som var mindre vildt, altså ikke så tæt, så også de svagere kan klare sig.

    SvarSlet
  3. Min gode erfaring med planter er, når vi kommer til efteråret RØR jeg IKKE planterne, dvs. jeg lader de visne topper være helt frem til foråret indtil frosten er over. Mange syntes at det ser sjusket ud !! men sådan er naturen jo, og mellem planterne fordeler jeg kompost, en blanding mellem kaningødning og planterester (ej ukrudt og frø).
    Dette har mine planter klaret indtil nu, men den sidste hårde vinter som vi har haft har taget enkelte af mine roser :(

    SvarSlet
  4. Når jeg køber nye planter, planter jeg dem, hvor der er plads til, at de kan komme godt i gang.
    Planter hvor rodnettet endnu ikke er så veludviklet, får lov at stå i potter (hvor de kan få speciel pleje) til de har etableret et større rodnet. Dermed har de bedre chance for at klare sig i haven efterfølgende.

    SvarSlet
  5. Kære Hanne,
    Jeg kan godt nikke genkendende til at enkle stauder forsvinder.
    Min forklaring har været de stod forkert, myrerne spiste planten(nøgleklokken) og frosten tog dem.
    Hvad der vil gro, må gro. Jeg prøver så på at se efter erstatninger, der måske er lidt mere hårdføre. Ellers flytter jeg rundt på planterne der mistrives. Et råd er helst ikke at plante i fuld sol siges at skulle være godt. Ved ikke om det helt passer, men der skulle så være rigelig mulighed for at plante løs i næste uge;-)

    SvarSlet
  6. Hej Hanne
    Der kommer du ind på noget, som jeg også har haft problemer med. Jeg har dog ikke selv lavet de planter, jeg har mistet. Men tidligt i foråret købte jeg stauder ved to forskellige planteskoler, jeg har i øvrigt købt der tidligere og også mistet planter. Også i år gik nogen af dem til.
    Det ene sted har jeg klaget og fik tilsendt en ny sammen med nogen andre planter, som jeg har bestilt og betalt. Det andet sted har jeg ikke klaget, men jeg tænker, at det nok er min egen fejl. Jeg kan nok ikke bare plante en lille ny plante ud mellem de gamle og tro den kan overleve det.
    Så fremover vil jeg, hvis jeg køber tidligt på foråret, holde dem i potter indtil de har forhåbentlig har fået modstandskraft til at klare sig.
    Sidste efterår købte jeg to forskellige slags phlox, de lever endnu, men der er ikke meget gang i dem og absolut ingen blomster.
    Så måske sender planteskolerne også for små bidder ud til kunderne (ikke hver gang, men en gang i mellem)

    SvarSlet
  7. Hej Vivik
    Hvor er det trist for dig. Jeg kan ikke komme med gode råd, da jeg ikke har oplevet problemet. Jeg håber at du finder ud af det, da det både er trist at købe planter i dyre dommme og så miste dem. Måske står de for tæt, så de små planter ikke har plads til at "trække vejret"

    Hilsen Lone.g

    SvarSlet
  8. Hej Hanne,
    Det er virkelig surt at, miste sine planter. Jeg har bla. mistet noge forskellige storkenæb i købet af vinteren.
    Jeg tror det er vigtigt at, planterne har plads til at, etablere sig. Og at det er vigtigt de får lov til udvikle deres rodnet godt inden de bliver plantet ud. vedr. de der Astas du snakker om ... er der ikke noget med at de ikke kan lide at stå vådt om vinteren???
    MAnge mandags hilsner Gro - som håber på bare lidt sol i dag ;-)

    SvarSlet
  9. Det er rigtig ærgerligt at miste planter, men som Vivik skiver, er planter levende væsener. Man kan være uheldig at få en svag plante. Mange af de planter, man kan købe i plantecentrene etc. har fået et skud væksthormon (eller hvad det nu er, de giver dem,) for at de ser så store og frodige ud som muligt i salgsøjeblikket. Når man så får dem hjem i sine egne bede til almindelige forhold, så sygner de hen. Det er som om, de har brugt alt krudtet på at være attraktive i markedsføringens navn. Jeg undgår at købe den slags planter, for dem har jeg kun dårlige erfaringer med. Jeg køber hellere planter på gode planteskoler, som lader planter have deres normale væksttempo og på plantemarkeder, hvor man køber andre haveejeres overskudsplanter. Derudover laver jeg mange planter selv fra stiklinge og frø. Nogle af dem kommer fint, andre dør - det er vist en del af processen :)

    Når planterne kommer ud i bedet, tror jeg, det er vigtigt, at de har lys og luft omkring sig, til de har etableret sig. Planter lever jo af lys!

    SvarSlet
  10. Tusind tak alle sammen for jeres gode råd :-)
    Jeg tror jeg er for optimistisk, når jeg planter små planter ud. Jeg har tænkt at når de er kendt for at brede sig, så må de jo også kunne klare konkurrencen. Men jeg kan godt se fornuften i, at de stadig skal have plads og lys til at etablere sig.
    Det sidste års tid har jeg pottet alting op, når jeg har købt det, og 'nurset' dem til de får mere størrelse. Og som regel deler jeg dem også, eller tager stiklinger inden de bliver sat fri i bedene.
    Det er bare et stort arbejde på denne måde, og det var derfor jeg ville høre, om I andre også gør sådan.
    Men jeg vil selvfølgelig hellere have lidt ekstra arbejde og så beholde planterne, for det bliver både dyrt og ærgeligt i længden på den anden måde.
    Jeg tror du har ret i, Lisebt, at vi nogle gange får nogle planter, som måske ikke skulle have være solgt før næste år.
    Lige nu har jeg ikke plads, men måske på et tidspunkt, og så vil jeg overveje et såkaldt 'små-plante' bed, måske er det nemmere at holde vandet end alle potterne.
    Tak igen for jeres input :-)

    SvarSlet
  11. Jeg syntes at man kan se hvis en plante f.eks mistrives. Så prøver jeg at plante den andet sted og ofte virker det. Det som vi jo ikke kan se ovenfra er jo noget med jordsammesætningen, vandmætningengraden , mikroorganisme sammensætningen. Det har jo nok en stor betydning for den enkelte plante. Jeg har netop måtte fjerne et rønnebærtræ pga en svampesygdom. Mon ikke også at stauder får disse i samme grad?

    SvarSlet
  12. Jeg synes ikke, at jeg mister så mange. Men måske er det ude af syne ude af tanke. Jeg tænker nok mest fremad :-)
    Det største svind er, når jeg sår stauder. Det går nogen gange helt galt, og så ærgrer jeg mig.
    Jeg har desværre også haft en del træer, de største ,som er gået til. Jeg ved ikke hvorfor, men har skyndt mig at plante nye.

    SvarSlet
  13. Er det efter en vinter, du mener? De færreste stauder kan lide våd jord om vinteren.

    I min forrige have, hvor jeg havde lerjord, synes jeg egentlig, at jeg mistede flere stauder. Specielt skabioser opgave jeg simpelthen at have, for de gik ud hver vinter.

    Det er lidt nemmere nu, hvor jeg har sandjord - dér overlever de fleste planter. Medmindre de står tæt pakket, og her tænker jeg specielt på purpursolhatte, der nemt går ud, hvis de står op ad kraftig voksende stauder.

    SvarSlet
  14. Hej Marlene.
    Ja, det er nok mest over vinteren jeg mener. Jeg tror også det er min lerjord som er skyld i det.
    Men en del forsvinder også bare, og der er det nok fordi jeg planter for tæt.
    Jeg har nok fejlagtigt haft den opfattelse, at stærke og robuste stauder kunne klare alt. Men de skal åbenbart også hjælpes lidt igang først.
    Så jeg må blive ved at holde tingene i min potte-ghetto til det bliver større.

    SvarSlet