Hvil i fred, Hanne.

Det er med tungt hjerte, vi skriver denne besked. Hanne gik bort i går eftermiddags. Hun fik en hjerneblødning, som lavede uoprettelige skader på hendes hjerne. Da hun ikke selv kunne trække vejret, blev hun lagt i respirator. Hun blev erklæret hjernedød og sov fredfyldt ind omgivet af sine kære kl. 15.

Vi har valgt at lade bloggen stå åben til ære for og til minde om Hanne. Vi vil gerne sige tak for al støtten herinde - vi ved, at det har betydet meget for Hanne. Hendes have og hendes blog har givet hende utroligt meget glæde, især i den sidste tid.

Bisættelsen finder sted onsdag d. 6. november kl 13.

Opdatering: Vi vil gerne sige tusind tak for alle de flotte og rørende indlæg og kommentarer.


- Michael, Laura & Cristina

Asters - del 2 og en efterårstur rundt i min have.

 

Her forlod vi min efterårshave i forrige del af min Asters-rundtur

 

 Det Lyserøde bed set fra den østlige ende ned mod mit arbejdshjørne og Drivhuset.

 

 

Her i den sydvendte del af det Lyserøde bed er der selvfølgelig også Asters.

 

 

Hende her fik jeg ikke bundet op i år, men pyt, det lidt rodede udtryk passer meget godt med efterår og brune blade synes jeg :-)

 

 

 

Det er Aster novae-angliae 'Andenken an Alma Pötschke', og her ser I så endnu en god grund til at have de sentblomstrende blomster i haven, for så kan insekterne få tanket lageret op her inden vinteren :-)

 

 

Her står igen den lille skønhed, som jeg lovede at vende tilbage til ovre på den modsatte side af bedet.

 

 

Det er Aster dumosus 'Herbstgruss von Bresserhof'. En køn lille sag som kun bliver 40 cm.

 

 

Nu er vi så ovre i den modsatte side af haven ved min miserable hæk ind mod naboen. Her ligger Æbletræsbedet, under æbletræet :-)

Her kan I se hvad jeg mener med de bare ben, for jeg blev syg, mens jeg anlagde dette bed forrige år, så det er aldrig blevet færdigt.

 

 

Der skal noget mellemhøjt hen foran disse 'ben'.

 

 

Jeg elsker den måde disse små blomster lyser op langt væk.

 

 

De er fra min venindes have, så intet navn.

 

Denne skønne lilla sag er også kun mellemhøj.

 

Også et arvestykke, så navn ukendt.

 

 

Aster cordifolius 'Little Carlow' har jeg vist jer før. Den er fra sidste år, så den er ikke så stor endnu, men jeg er bare glad for, at den har overlevet den tørre sommer. Den bliver 70-90 cm høj og bliver anbefalet af bl.a. CD så vidt jeg husker.

 

 

Hende her er også ny, men fra forrige år, og jeg er HELT vild med den dybe lilla farve. Desværre var hun ikke så fotogen på en blæsende dag, men farven tager man ikke fejl af.

Hun står i min Orange Have.

 

Hedder Aster novae-angliae 'Marina Wolkonsky' og kan fås hos Vores blogkollega Staudefeen

 

 

Asters er ikke altid glade for at bo i krukker, men med denne Aster divaricatus går det fint.

 

 

Jeg er på en eller anden måde fascineret af midten af disse Asters. Den måde de skifter farve på, og det at det nærmest ser ud som om der er sat små perler eller nipsenåle i midten på dem.

 

 

Den sidste Aster i min 'samling' er Aster ericoides, Lyngasters.

Her står den i en potte, men den er nu plantet ud i mit Sol- og Månebed.

 

Den bliver omkring 80 cm høj.

 

Det var så den efterårstur rundt i min have, for at se mine Asters.

 

Nu er jeg så spændt på at høre om jeg har fået 'omvendt' nogle af jer derude i Blogland? :-)

 

Jeg vil lige tilføje, at så vidt jeg har erfaret rør sneglene ikke Asters.

 

Sådan vinteropbevarer jeg mine Dahlia.

Jeg lovede jo at vende tilbage med, hvordan jeg opbevarer mine Dahlia vinteren over.
Og hvis vi vil nyde disse skønheder igen til næste sommer, så er det ved at være tid at gemme dem forsvarligt væk.

Her forlod vi mine Dahlia i sidste weekend. De havde stået under åben himmel natten før, så de kunne blive 'svedet' af den første nattefrost.

Min erfaring er, at det er bedst at lade dem blive 'svedet', og derefter lade dem stå i en uges tid, så de kan trække kraften ned i knoldene. Det gør dem også mere 'tykskinnede' til opbevaringen.
Jeg satte mine i tørvejr de 8 dage, fordi jeg opbevarer dem i krukkerne, og så skal de helst ikke være for våde, når de bliver sat væk.

Nu er det så tid til at klippe det visne løv af. Mit røg i haveaffaldscontaineren, fordi de har haft meget skimmel, og det vil jeg ikke risikere at overvintre i komposten.

Denne kunne godt have ventet lidt, da stænglerne endnu var grønne, men nu var det altså i dag, at vi havde tid :-)
Michael svinger saksen.

Noget af det vigtigste er at huske navneskiltene :-)
Her stak knolden lidt op over jorden...

... så derfor fik den lidt ekstra pottemuld ovenpå for at undgå råd og udtørring.

Potterne bliver luget, og alt vissent i potten bliver fjernet, for ellers kan det også give råd under opbevaringen.
Det var hyggeligt 'arbejde' i det lune vejr :-)

Potterne bliver børstet rundt langs kanten foroven og nedenunder, for ikke at få småsnegle med ind Drivhuset.

Og så er de klar til deres vinterhi i det opvarmede drivhus.
Som tidligere fortalt opvarmer jeg det med en lille varmeblæser, og det koster ca. 800,- for en vinter.
At jeg opbevarer dem plantet i pottemuld, gør at de hverken rådner eller tørrer ud. De får overhovedet intet vand før til marts.
Og til gengæld er det jo nærmest en leg, at 'vække' dem til den tid, for de begynder ofte at skyde af sig selv, når det er tid, og så får de deres første tår vand.

Det ser meget ryddeligt og tomt ud, men der er allerede kommet flere beboere ind, og selvfølgelig min kurvestol :-)
Jeg vil lige tilføje, at tidligere år har jeg jo også haft Dahlia plantet i mine bede. Men derfor kan man sagtens opbevare dem pottet op, for det er bare at plante dem i en potte, når man har gravet knolden op.

Tilbage på terassen står mit sensommerkrukkebed. Billedet er taget i eftermiddags og er det ikke et SKØNT syn her den 26. oktober :-)
Det får lov til at stå til vi får 'rigtig' frost.
Og på denne måde er det største arbejde gjort, så resten er til at overskue senere.

*****

*Som en lille sidebemærkning undrer det jer måske, at jeg sidder og blogger, mens der er 'Knæk Cancer'. Men det kommer lidt for tæt på, at sidde og se det 100%, så det kører i baggrunden. Og jeg er selvfølgelig utroligt taknemmelig for det kæmpearbejde, som alle lægger i at skaffe så mange penge som muligt.*

'Lykkedepoter' - Jeg gik vist lidt amok :-)

I går var bare en af de dage, hvor jeg tænkte, 'hvor heldig kan man være!' :-)

Jeg havde tidligere på ugen aftalt at køre i Bilka med min veninde, fordi jeg håbede, at det måtte være ved at være 'løg-udsalgstid'.

Så tror I lige, at jeg jublede, da jeg så i går formiddags på Claus Dalbys blog, at der var 50% i Bilka fra i går.

Og for at det ikke skal være løgn, ringede min venindes søde datter om eftermiddagen, og fortalte at hun havde fået solgt en frakke for mig. Tak søde Rikke.

Ergo var økonomien også på plads, så jeg kunne gå amok :-)

Tusind tak for den hyggelige tur, søde Lona.

Jeg er helt vild med ordet 'Lykkedepoter', som jeg først har hørt for nylig. Det er bare så rammende.

Og jeg føler mig altså også lidt sej over at 'turde' plante løg til glæde om et halvt år.

Tag den, din dumme kræft :-)

Rigtig god weekend derude i Blogland <3

Update om min kræftbehandling mm., og skønhed for en tier.

I går var jeg færdig med første serie af min Kemobehandling. En serie består af 7 dage med piller, 7 dages pause, blodprøver, samtale, 7 dage med piller, blodprøver, 7 dages pause, blodprøver og samtale.

Så i går var vi igen til samtale på Herlev, og alle mine tal var fine igen, så jeg startede en ny serie med 7 dages piller i går aftes. 

Denne gang 'slipper' jeg med blodprøver efter 3. og 4. uge og kun én samtale efter 4. uge. Det bliver dejligt ikke at skulle derud så tit :-)

Min eneste bivirkning indtil videre er forstoppelse, så det er til at overskue.

Jeg startede jo op med Prednisolon for to uger siden, for at prøve at lette trykket i hjernen, så jeg kunne træne bl.a. min arm bedre.

Og det har virkelig hjulpet, for både armen og benet er blevet meget bedre. Jeg kan også så småt sende signaler ned til hånden igen, så det er virkelig dejligt.

Det er lidt irriterende at jeg ikke kan vide om det er Prednisolonen eller kemoen, som virker, men pyt skidt, det vigtigste er, at det er blevet meget bedre.

Jeg har næsten heller ikke hovedpine eller trykken i hovedet længere. Jeg er også blevet mere 'klar' og føler mig mere som mig selv, end jeg har gjort i meget lang tid.

Og ikke mindst har jeg fået meget mere energi. Det har I vist gættet, for det er meget længe siden at jeg har blogget så meget :-)

Så alt i alt går det rigtigt godt. 

Jeg har efterhånden fundet ud af at jeg fungerer bedst psykisk, når jeg tror fuldt og fast på, at det nok skal lykkes mig at overvinde den f¤#"?..... sygdom trods de dårlige odds. Det er selvfølgelig svært ind imellem, men de sorte tanker kommer heldigvis ikke så tit lige nu, og de bliver straks skubbet væk.

Jeg har valgt at deltage i en gruppe for kroniske kræftpatienter gennem Kræftens Bekæmpelse.

Vi mødes to timer hver fjortende dag. Jeg har kun været der én gang, men det var generelt en positiv oplevelse at møde andre i min situation.

På vej hjem fra Herlev i dag smuttede vi lige på Aldershvile. Jeg ville gerne have lidt flere tulipanløg, men fandt ikke nogle.

Til gengæld fik jeg de to ovenfor viste skønherligheder til en tier stykket.

Deres kønne små hoveder pynter nu i Driverhuset, og her holder de længe, fordi der jo er køligt og tørvejr.

Jeg fik ikke vist flere billeder af min skønne Azalie i sidste uge, for den ville ikke fokuseres på :-)

Som I kan se klarede den fint frostnatten med et stykke fiberdug henover.

Er det ikke bare de mest henrivende blomster, suk :-)

Der skete også en anden stor ting i dag. Vi var nemlig ude og købe en normal stok til mig, fordi fysserne var enige med mig i, at jeg ikke behøver krykstokken mere.

Jeg går faktisk uden stok meget af tiden, men den nye er alligevel god at have, når jeg bliver træt. 

Til sidst skal I lige se den dejlige alpeviol igen. Den klarede også frosten fint under fiberdugen.

Asters - del 1 og en efterårstur rundt i min have.

Asters deler virkelig vandene i Haveverdenen. Jeg er en af dem, der ELSKER Asters, men det ved mange af jer vidst godt. 

Jeg er helt vild med den måde de lyser op som farveklatter imellem de gyldne høstfarver i haven.

Asters findes i mange højder, så de kan passe overalt i bedene. Denne er selvsået, så den har intet navn.

Men rigtigt køn er den, synes jeg.

Hele sommeren står Asters bare som kønne grønne klumper i bedene, og det er også en god egenskab ved dem. Her i Trellisbedet.

Denne er kun 50 cm høj, den bliver 10-15 cm højere i skygge og fugtig jord, men den vælter aldrig.

Det er Aster dumosus 'Jenny'.

Udsigt hen over dammen med det Lyserøde bed bagved og i baggrunden min pergola og Driverhuset. Det fine nye foderbræt fik vi af pigerne i sølvbryllupsgave, og fuglene ELSKER det :-)

Jeg synes ikke, at dette 'vue' ville være det samme uden de lilla og pink farveklatter.

I midten af bedet igen 'Jenny'. Mine Asters bliver aldrig til for store grupper, for jeg flytter hele tiden 'bidder' af dem andre steder hen.

Denne høje sag er et arvestykke, så intet navn.

Mange bryder sig ikke om, at Asters får 'bare ben'. Men jeg planter dem så langt ind i bedene, at de bliver dækket forneden. Derfor vælter de heller aldrig.

Her med Klokkebusk til venstre og foran Virginsk ærenpris og Phlox.

På den højre side står en stor buksbom. Kan I se det? Ingen 'bare ben'.

Det er da skønne glade blomster :-) Og hvis man 'dødhoveder', blomstrer de endnu længere. Hovederne er lige til at knipse af med fingrene.

Det Lyserøde bed set oppe fra huset. Den lave lilla Aster ser I mere til senere.

Og her det Lyserøde bed set fra den østlige ende ned mod mit arbejdshjørne og Drivhuset.

Jeg blev inspireret til dette indlæg af et indlæg hos Marlene fra Staudefeen for noget tid siden.

Fortsættelse følger en af de næste dage :-)